Det er blevet d. 5. december, og bag dagens kalenderlåge gemmer sig Krampus.
Michael Dougerthys film Krampus fra 2015 er bestemt også en julefilm, der er værd at se. Historien blander komikken fra Fars fede juleferie med mørket fra Rare Exports, og så er den både velproduceret og velspillet. På rollelisten ses navne som Toni Collette, Adam Scott, David Koechner samt Emjay Anthony som Max.
Historien handler om Max, der elsker julen og stadig tror på julemanden. Men år for år har julen i familien ændret sig fra hygge og samvær til skænderier, jalousi og prestige. Da morens søster ankommer med mand og børn, bryder ufreden da også straks ud. I sorg og vrede forsværger Max julen. Men det skulle han ikke have gjort. Et voldsomt snevejr rammer byen, og pludselig må den dysfunktionelle familie rykke sammen i kampen for at overleve.
Kun Max’ bedstemor har en idé om, hvad der foregår og fortæller Max en historie fra hendes barndom. I mytologien er Krampus en mytisk skabning, der følger Sankt Nikolaus. Men hvor Sankt Nikolaus deler gaver ud til artige børn, straffer Krampus de uartige. Bedstemoren frygter, at Krampus er kommet for at straffe dem alle for ikke at efterleve julens magi. Og måske har hun ret?
Krampus vandt Fangorias Chainsaw Award for Best Makeup/Creature FX, hvilket var fuldt fortjent. Krampus væsenet er overraskende skræmmende, og legetøjet der kommer til live for at hjælpe ham, er både morsomme og uhyggelige. Jakob Stegelmann har den da også på sin liste over de bedste julefilm.
Se “Troldspejlet ødelægger julen” her
Om Krampus:
Udgivelsesår: 2015
Instruktør: Michael Dougerthy

