Hver uge udkommer der nye og interessante titler indenfor de fantastiske genrer. Med disse lister forsøger jeg at samle særligt spændende udgivelser og give dem lidt velfortjent rampelys. Titlerne beskrives med link til forlagenes/boghandlernes omtaler, og skulle jeg have omtalt bogen allerede, er der også link til den her på Gyseren.
Tak til Janus Andersen for at trække ugelisterne jeg bruger til udarbejdelsen.
Nye udgivelser 2025-12
Alle hvisker om Olivia Richmond af Louise Davidson
Lindbak + Lindbak, 2025. – 363 sider
Efter en frygtelig tragedie står guvernanten Julia Pearlie uden job, hjem eller referencer. Da hun bliver tilbudt en stilling som ledsager for Miss Olivia Richmond, ser det ud til, at hendes held er ved at vende. Men Mistcoate House er fuld af hemmeligheder.
Olivia har et uhyggeligt ry. De lokale kalder hende Mistcoate-heksen på grund af hendes tarotlæsninger og hendes påstand om, at hun kan tale med de døde. Hendes far, dr. Richmond, mener dog, at det bare er pigefantasier, og beder Julia om at sætte en stopper for det.
Julia er fast besluttet på at bevise sit værd og ryste sin egen dystre forhistorie af sig, og hun går i gang med at hjælpe Olivia med at blive en anstændig ung dame. Men efterhånden som hun falder til på Mistcoate, går det op for hende, at der måske er mere i Olivias historier, end dr. Richmond vil have Julia til at tro. Ikke mindst fordi Olivia på en eller anden måde synes at kende noget til de mørke hemmeligheder, som Julia desperat håbede, at hun havde lagt bag sig.
Mens vinterkulden strammer grebet, indser Julia, at hun ikke er den eneste med en dyster fortid.
De magiske bøger af Neil Gaiman
Faraos Cigarer, 2025. – 199 sider
Timothy Hunter er som enhver anden 13-årig dreng, der fylder sine dage med at glo fjernsyn og stå på skateboard. Men Timothy er også ulig næsten alle andre på Jorden, og han er ved at finde ud af hvorfor. Det drejer sig nemlig – om magi. Tim tror selvfølgelig ikke på magi. Men det viser sig, at magi helt sikkert tror på ham. I det mindste nok til, at nogle af dens udøvere allerede aktivt planlægger hans alt for tidlige død.
Heldigvis for Tim har han også allierede i de overnaturlige riger. Fire af verdens mest drevne og mystiske magikere har svoret at beskytte og oplyse drengen, og hver af dem har forberedt en rejse for at demonstrere farerne og belønningerne ved det magiske liv. Endnu vigtigere er det, at de også vil vise ham omkostningerne.
Illustreret af John Bolton, Scott Hampton, Charles Vess og Paul Johnson.
B-486 – del 2, opgør af Tatiana Goldberg
Comic Factory, 2025. – 75 sider
Kijara-serien finder sted I Union City, Hovedstaden I en samlet Europæisk Union, hvor kontrolleret genetisk modifikation af mennesker er hverdag, og hvor uønskede borgere marginaliseres og fratages alle rettigheder.
Seriens hovedperson Kijara har forladt sine brødre og et liv som bandemedlem i den kriminelle organisation Klanen og arbejder nu som agent for politiorganisationen Purge, der tager sig af kriminalitet relateret til illeggale GMI’er – genetisk modificerede individer. Her arbejder hun tæt sammen med de to kolleger Darwin Naid, der er illegale ligesom hun selv.
Lykkeriddere af Claus Holm & Simone Lindquist
Hi Reader, 2025. – 397 sider (Krydsede klinger: 1)
Eventyr. Spænding. Rigdom.
Vi, der holder stand af Robert Kirkman
Fahrenheit, 2025. – 136 sider (The walking dead: 9)
Hvor mange timer er der i døgnet, når du ikke bruger halvdelen af dem på at se skærm?
Hvornår har nogen af os sidst VIRKELIG kæmpet for noget, vi ønskede?
Hvornår har vi sidst haft BRUG for noget, vi ønskede?
Verden, som vi kender den, eksisterer IKKE længere.
En tilværelse af samkvem og overfladiske fornødenheder er erstattet af en verden af overlevelse og ansvar.
En epidemi af apokalyptiske dimensioner er fejet over kloden og bragt menneskeædende døde til live.
På kort tid er samfundet faldet fra hinanden.
INGEN REGERING, INGEN STEDER AT KØBE IND, INGEN POST BLIVER BRAGT UD, INTET INTERNET, INTET FJERNSYN.
I en verden styret af de døde, er vi tvunget til endelig at begynde at leve.
Hvad vi ender som af Robert Kirkman
Fahrenheit, 2025. – Ca. 130 sider (The walking dead: 10)
Hvor mange timer er der i døgnet, når du ikke bruger halvdelen af dem på at se skærm?
Hvornår har nogen af os sidst VIRKELIG kæmpet for noget, vi ønskede?
Hvornår har vi sidst haft BRUG for noget, vi ønskede?
Verden, som vi kender den, eksisterer IKKE længere.
En tilværelse af samkvem og overfladiske fornødenheder er erstattet af en verden af overlevelse og ansvar.
En epidemi af apokalyptiske dimensioner er fejet over kloden og bragt menneskeædende døde til live.
På kort tid er samfundet faldet fra hinanden.
INGEN REGERING, INGEN STEDER AT KØBE IND, INGEN POST BLIVER BRAGT UD, INTET INTERNET, INTET FJERNSYN.
I en verden styret af de døde, er vi tvunget til endelig at begynde at leve.
Baseret på uvirkelige hændelser af Louise Kjærgaard
Forlaget Fjorden, 2025. – 195 sider
En forunderlig fortælling om en ung forfatterindes møde med et stift system, en afstumpet forlægger, virkelighedens dørmænd, en skruppelløs chef, en håbløs bofælle og andre karikaturer.
En mærkværdig historie om umulige misfits, finurlige skrækscenarier og livet i pyjamas.
Conan af Cimmeria – mordere, monstre og magtspil af Patrice Louinet
Shadow Zone, 2025. – 64 sider
En tilfældig bystat, et sted mellem Zamora og Korintia. I fængslet finder vi Conan, den berygtede lejesoldat. Han opsøges af Murilo, en indflydelsesrig aristokrat, der vil hyre manden fra Cimmeria til at skaffe sig af med sin politiske rival: den røde præst Nabonidus. Conan formår at flygte og sniger sig ind i præstens hus, hvor hvert værelse og korridor gemmer på fælder. Men snart opdager han, at magtspillet mellem Murilo og Nabonidus kun er toppen af isbjerget. I ly af skyggerne er der en helt tredje, der trækker i trådene.
I dette album giver Patrice Louinet og Paolo Martinello os et mere jordnært billede af Conan – som tyv og lejemorder, i samspil med to forbrydere af en helt anden karat. En mindre episk historie end vi er vant til, men med fokus på spænding og intriger i et storbymiljø. En mørkere og mere eftertænksom fortælling om den ikoniske figur.
Fantastik skøn 20250 1-03
Fantastik skøn 2025 04-08
Fantastik skøn 2025 09-13
Fantastik skøn 2025 14-16
Fantastik skøn 2025 17-21
Fantastik skøn 2025 22-24
Fantastik skøn 2025 25-28
Fantastik skøn 2025 29-31
Fantastik skøn 2025 32-37
Fantastik skøn 2025 38-42
Fantastik skøn 2025 43-47
Fantastik skøn 2025 48-50

