Der findes fredelige spøgelser og forfærdelige spøgelser. De fredelige er dem, der er bofaste, mens de forfærdelige er vandrende ånder, som søger efter bekræftelse på at de findes, og i den søgen ødelægger de ting og generer mennesker. Præsten i Herløw var så uheldig at blive hjemsøgt af en vandrende ånd.
Præsten levede alene sammen med sin husholderske og passede sit embede på bedste vis. Han satte pris på bordets glæder, men en vinteraften begyndte tingene at gå skævt for ham. Mens han sad og læste i biblen, blev en rude i havestuen blæst ind, og da han fik husholdersken til at sætte en plade for, blev hans vin væltet.
Og det blev kun værre og værre for den arme præst, som hver gang han forsøgte at spise og drikke fremover, hele tiden fik skubbet tingene ud af hånden. Husholdersken var overbevist om, at det var fordi præsten var gammel og drikfældig, og det samme var de fleste andre.
Men så en dag kom provsten på besøg …
Novelle fra antologien “Den nye spøgelsestime“.
Originalt udgivelsesår: 1952
