En rejse gennem natten af Kenneth Bøgh Andersen

En rejse gennem nattenEn rejse gennem natten er en glimrende novellesamling, som både kan læses af unge og gamle. Fortælleren er Carmarde, som i timerne mellem midnat og morgen fortæller 6 historier, der alle har det til fælles, at de foregår nær en skov.

Mine favoritter blandt novellerne er “Blandt skovens skygger” og “Virkelighed?”. Den første historie handler om skilsmissefaren, som tager sine børn med på et weekendophold i en hytte ude i en skov. De hygger sig, og han genopdager hvor meget han savner hverdagen med dem. Men da mørket falder på, falder også en ond stemning ind over hytten, og faren er overbevist om, at noget gemmer sig i træernes skygger.

“Virkelighed?” handler om drengen Martin, som hader sin lillesøster. Siden hun kom til, får han ingen opmærksomhed, og i sin frustration tæsker han sin hund. Indtil den dag han opdager, at der står rottegift i kælderen. Måske var det en mulighed for at få tiden før lillesøsteren tilbage?

Det gode ved begge historier er, at de tager udgangspunkt i noget fuldstændigt genkendeligt, og så kommer der det lille vrid af virkeligheden, som lukker op for mareridtene.

De øvrige noveller i samlingen er også udmærkede, omend jeg nok mest læser “Hvad ønsker du dig?” som en gendigtning af abehånden for børn – og som sådan fint udført. “Pagten” handler om en mand, der laver en handel med djævelen og forsøger at slippe ud af den. “Skattejagt” er historien om en fødselsdagsfest, hvor en skattejagt får en uhyggelig slutning, og “Drømme” handler om manden, som er overbevist om, at konen er ham utro.

En rejse gennem natten udkom i 2002, og i 2006 udgav Kenneth Bøgh Andersen en toer. Den glæder jeg mig også til at læse.

Om En rejse gennem natten:

Udgivelsesår: 2002
Forlag: Høst
Omslag: Peter Stoltze

4 tanker om “En rejse gennem natten af Kenneth Bøgh Andersen

  1. Pingback: Gyseren » Djævelens lærling af Kenneth Bøgh Andersen

  2. Pingback: Gyseren » Skygger red. Steen Langstrup

  3. Pingback: Skygger red. Steen Langstrup

  4. Pingback: En rejse gennem natten 2 af Kenneth Bøgh Andersen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.