Den canadiske instruktør David Cronenbergs film er meget fikserede på menneskekroppen. Kroppen skæres i stykker, vendes på vrangen og falder i småstykker i hans film, men ikke som et tegn på afsky for det kropslige. Tværtimod.
Hans karriere begyndte med en række kortfilm, hvoraf han videreudforskede nogle af idéerne i hans senere film. Hans debutfilm var “They came from within” (1976) også kaldet “Shivers”. Debuten giver en forsmag på et tema, der går igen i mange af Cronenbergs film: “one conspiracy feeds off another, until they work down to the most personal conspiracy of all – the sabotage of one’s own body” (Ken Hanke).
David Cronenberg har lavet mange flotte og nyskabende gyserfilm, og nogle af de vigtigste er “The Fly“, “The Brood”, “Scanners” og “Videodrome”. Mere ovre i mainstreamgenren har han instrueret Stephen Kings “The Dead Zone“. King og Cronenberg har ikke meget tilfælles, men “The Dead Zone” indeholder bl.a. en politisk sammensværgelse, så Cronenberg er selv i mainstream trofast mod sit grundtema.
Læs mere:
The Fearmakers af John McCarty
horrordirectors.com
Pingback: Scanners