Michel Delassalle er en sadistisk rektor på en fransk drengeskole. Skolen tilhører i virkeligheden hans hustru, Christina, der lider af dårligt hjerte, men Michel behandler både hende og skolen, som det passer ham. Ganske ublu har han en affære med en af skolens lærere, Nicole Horner, men da han også er grusom mod hende, finder de to kvinder sammen i en overraskende alliance. De beslutter sig for at slå Michel ihjel, og lokker ham væk fra skolen under en forlænget weekend. Her lykkes det dem at slå ham ihjel og slippe af med liget i skolens swimmingpool. Men da poolen nogle dage senere tømmes for vand, er liget forsvundet. Og det er blot starten på en lang række mystiske hændelser.
Den franske film Rædslernes hus fra 1955 er snarere en thriller end en gyser, men en glimrende en af slagsen trods sine mere end 50 år på bagen. Overraskelsen i slutningen er nok ikke så stor i dag som dengang, men alligevel synes jeg, at historien i det store hele holder vand. Derudover er skuespillet i top, ikke mindst de to kvindelige hovedpersoner Véra Clouzot (Christina) og Simone Signoret (Nicole) gør det ualmindelig godt.
Filmen bygger på romanen Celle qui n’était plus af Pierre Boileau og Thomas Narcejac, og Clouzots filmatisering regnes i dag for en klassiker, som ligger på 49. pladsen på listen Bravo’s 100 Scariest Movie Moments. Filmen blev genindspillet i 1996 med titlen Diabolique med Sharon Stone i rollen som Nicole.
The TerrorTrap skriver, at Alfred Hitchcock rent faktisk fik tilbudt filmen først, men af forskellige årsager røg det i vasken og i stedet for løb Henri-Georges Clouzot med den. Siden skulle den så efter sigende have inspireret Hitchcock på flere måder, bl.a. Clouzots bøn til publikum om ikke at afsløre slutningen for kommende seere, som Hitchcock selv benyttede sig af i Psycho. Læs mere på TerrorTrap.
Om Rædslernes hus:
Instruktør: Henri-Georges Clouzot
Udgivelsesår: 1955
Originaltitel: Les Diaboliques
