En tur i Stereo Studie for nogle dage siden endte med en fyldt bærepose, som det ofte gør, når jeg vover mig derind. De har stort set altid en masse sjove, gamle, gode og dårlige gysere til næsten ingen penge. En af filmene som endte hjemme hos mig, var John Carpenters klassiker The fog fra 1980, og da det efterhånden er en del år siden, jeg så den første gang, var jeg spændt på, om den kunne leve op til mine minder. Det kunne den!
I kystbyen Antonio Bay gør man klar til at fejre 100 års fødselsdagen for grundlæggelsen, men natten op til overraskes en fiskekutter pludselig af en tæt tåge ude på havet, og ud af tågen kommer – noget.
Dagen efter går festen i gang, men som aftenen skrider frem, kommer tågen rullende igen, og det viser sig, at de grundlæggere, man fejrer, i virkeligheden var tyve og mordere, og deres ofre kommer nu tilbage for at få hævn.
Jeg blev overrasket over, hvor god filmen stadig er. Som sagt er den fra 1980, og der er jo sket utrolig meget med special effect siden, men ikke desto mindre virker tågen stadig skræmmende, når den ruller gennem byens gader, og de våde spøgelser, som hjemsøger byen, holder stort set også. Måske fordi John Carpenter ikke har ladet sig lokke til at vise dem overdrevet frem.
I modsætning til The howling som jeg så forleden og synes virker meget 80’er agtig i sit udtryk, så er The fog langt mindre fanget af sin tid. Den står som en solid film med gode effekter og ordentligt skuespil, og det tror jeg har noget at gøre med, at Carpenter meget af tiden underspiller det uhyggelig frem for at forsøge at stoppe det ned i halsen på seeren.
I ekstra materialerne fortæller Carpenter, hvordan de kort før filmen skulle udkomme, var nødt til at tilføje en masse ekstra scener, fordi den simpelthen ikke var uhyggelig nok. Mange af de tilføjede scener var med spøgelserne, men selvom de blev mere eksplicitte i forhold til hans første udkast, så synes jeg stadig, at de langt hen ad vejen mere antydes end udpensles. En anden detalje, som Carpenter afslører, er, at man oprindelig ikke havde regnet med at skulle slå særlig hårdt på, at Jamie Lee Curtis var med i filmen. Men da Halloween blev sådan en kæmpesucces, ville filmselskabet have hendes navn i top for at lokke folk ind at se The fog.
The fog blev ikke umiddelbart så stor en succes som Halloween, men tiden har vist, at også The fog står som en klassiker – og efter min mening er det en bedre film.
Jeg har ikke set genindspilningen fra 2005, men jeg har svært ved at forestille mig, at den kan bidrage med noget, som gør The fog bedre eller mere uhyggelig end originalversionen, som iøvrigt også har en af de fedeste themesongs.
Om filmen:
Instruktør: John Carpenter
Udgivelsesår: 1980
Også omtalt på horrorsiden.dk
Jeg genså den også for et par år siden, og den holder helt afgjort. Selvfølgelig har den lidt tidstypiske elementer, men du har ret i, at den rækker ud over dem, i modsætning til The Howling.
2005-udgaven er rent standard-horror. Unge smukke mennesker og lidt bøh – det er pænt fotograferet og kan gå til en skål popcorn, men det er slet ikke den samme oplevelse. Enhver kant er omstændigt blevet barberet af den.
Carpenters THE FOG er en fremragende film med en vidunderlig stemning. Det er en af de film, jeg er glad for at have set i biografen. Især musikken er med til at få filmen til at fungere. Den nye THE FOG er en jammerdal.