Sorte åkander af Cassegrain/Duval/Bussi

Sorte åkander af Cassegrain/Duval/Bussi

Sorte åkander er en af de tegneserier, jeg har læst med stor fornøjelse, men ikke har fået skrevet om her på siden. Det prøver jeg at råde bod på med denne korte omtale.

Der boede tre kvinder i Giverny, den landsby i Normandiet, hvor Monet malede sine berømte åkander. Den første var ondskabsfuld. Den anden var løgnagtig. Den tredje var egoistisk. Alle tre syntes, at landsbyen var et fængsel, en stor og smuk have omgivet af et gitter. Et maleri, hvis ramme det var umuligt at bryde at bryde ud af. En gang, i tretten dage, åbnede lågerne sig dog for dem … Disse tretten dage fløj forbi som en parentes i deres liv, der begyndte med et mord på den første dag og endte med endnu et på den sidste. (Forlagets beskrivelse)

Den franske forfatter Michel Bussi udgav krimien Sorte åkander i 2011 (læs en anmeldelse på Bogrummet). Romanen vandt en lang række priser, og i 2018 udkom den på dansk. Jeg har ikke læst den originale historie, men kun denne tegneserie-bearbejdning. Det er til gengæld en stemningsfuld oplevelse, som varmt kan anbefales. Især slutningen, hvor alle tråde flettes sammen, var en total overraskelse for mig.

Teksten er bearbejdet af Fred Duval, mens Didier Cassegrain har stået for tegningerne.

Bibliotekernes lektørudtalelse:
Virkelig medrivende kriminalgåde, der bæres flot fremad af en ret præcis tekst med gode dialoger og ikke mindst de smukke tegninger, der maler et meget fransk miljø frem. Nærmest forførende billeder, der bygger en spænding op, så man må bladre hastigt videre til næste poetiske side samtidig med at læseren får faktuel viden om Monet og samtidens malerkunst. De tre kvinders historier flettes smukt sammen, især prologen/præsentationen er betagende.

Litteratursidens anmeldelse:
Bogen balancerer fantastisk mellem det kunstneriske og underholdningen, og spændingsniveauet er højt og konstant. Det er ikke en krimi af den blodige seriemorder slags, men dramaet i en lille landsby med uopfyldte drømme, forsmåede følelser, gamle hemmeligheder og slet skjult bitterhed kan også noget. En meget flot og læseværdig graphic novel for læseren, der kan lide en god historie i flot indpakning.

Om Sorte åkander:

Udgivelsesår: Maj 2022
Forlag: mellemgaard, 139 sider
Originaltitel: Nymphéas noirs
Oversætter: Jens Eichler Lorenzen

Læs også:

Den sidste gode mand af A. J. Kazinski & Palle Schmidt
Green Manor 2: Om ulempen ved at dø af Bodart & Vehlmann
Hvem myrdede præsidenten? af Duval & Pécau
Lille Fugl af Lauri og Jaakko Ahonen
Lovecraft af Hans Rodionoff
Mørkets skønhed af Fabien Vehlmann, illustreret af Kerascoët
Scrapbogen af Karsten Mungo Madsen
Watchmen af Alan Moore
Åbenbaringer af Paul Jenkins

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.