PIX – nygotiske skæbner / red. Henrik Sandbeck Harksen

Pix_2013H. Harksen Productions er ikke bange for at kaste sig ud i anderledes udgivelser, og antologien “PIX” hører til i kategorien litterære eksperimenter. De 12 forfattere, som bidrager til samlingen, modtog et PIX på deres mobiltelefon, som skulle fungere som inspirationskilde til en gotisk fortælling sat i vor tid, og så fik de ellers frie hænder til at skrive løs. Resultatet er blevet en vellykket antologi med bidrag fra nogen af Danmarks dygtigste horror-forfattere. Jeg har – naturligvis – mine personlige favoritter, men generelt er niveauet meget højt, også i den fysiske udformning, som udover bogen også rummer en cd med musik af Ras Bolding.

Blandt novellerne, jeg vil fremhæve, er “Sin mors søn” af Sandra Schwartz. Hovedpersonen er en destruktiv og omklamrende mor, der drikker alt for meget, og da manden vil skilles, fordi han har mødt en anden, har hun ikke tænkt sig at gøre det nemt for ham – heller ikke selvom det går ud over hendes søn.

Henrik har ikke tænkt sig at sige mig imod. Ikke denne gang. Jeg stirrer på Mikkel, ønsker at trække ham ind til mig, knuge ham, fortælle ham, det ikke er sandt, men det er for sent. Jeg ser det i måden, hans skuldre ligesom synker sammen på, fingrene, der knuger om gaflen, og hans mund, der bæver. Mest af alt ser jeg det i hans blik. Hvordan han styrter sammen som et korthus indeni.”

Jeg har tidligere læst novellen “Jægeren” af Sandra Schwartz, som var okay, men “Sin mors søn” er langt mere grum og skal fremhæves for sin skånselsløshed og troværdighed.

En af mine yndlingsforfattere, Teddy Vork, bidrager med novellen “Den usynlige verdens undere“, som hører til blandt samlingens bedste. Asger Schmidt elsker bøger, så da han får fat i en førsteudgave af Cotton Mathers “Wonders of the Invisible World” til en klient, kan han ikke lade være med at bladre i den. Da han falder over en usynlighedsformular, tænker han på genboen, forfatteren Aya, som han er stærkt tiltrukket af, og han udtaler besværgelsen. I første omgang virker det ikke til, at der er sket noget, men da han bevæger sig ud, opdager han, at han virkelig er blevet usynlig. Det fører ham over til Aya, hvor han opdager nogle af hendes mest intime hemmeligheder. Men usynligheden gør til gengæld andre ting synlige.

Der er altid flere lag i Vorks historier, og det er der også i denne. Jeg kom til at tænke på H. P. Lovecrafts “From Beyond“, som også handler om, at der er flere planer i vores verden, end vi normalt ser, og i selve novellen trækker hovedpersonen “Green Tea” af Le Fanu frem sammen med et maleri af Henry Fuseli kaldet “Mareridtet“.

En lav form nærmede sig i en glidende bevægelse akkompagneret af de metalliske hvin. En dreng på en trehjulet ladcykel. Han stod op i sadlen med hovedet bøjet over styret og kroppen spændt i anstrengelse for at træde de træge pedaler rundt. Drengen var nøgen. Slangen, Asger havde trådt på, var fastgjort til hans krop ved navlen. Den spændte en stram line, når drengen ikke trådte tilstrækkeligt hårdt i pedalerne, andre gange hang den slapt. Asger pressede ryggen mod muren. Knirk. Knirk. Drengen drejede hovedet, da han var lige ud for Asger. Intet ansigt, blot et rundt hul, der trak sig sammen og udvidede sig som en krampende ringmuskel.”

Teddy Vork fremkalder nogle foruroligende billeder i læserens hoved, som forfølger én, også efter at historien for længst er læst.

Lars Ahn Pedersens novelle “Telefon fra afdøde” er en anden af mine absolutte favoritter i antologien. Robert mister sin nye mobiltelefon, og da han ikke har råd til at købe en ny, siger han ja tak til at overtage en kammerats afdøde farmors. Kort efter begynder han at modtage sære opkald om natten, og efterhånden går det op for ham, at dem der ringer ikke længere er blandt de levende. Men hvad vil de?

Novellen er velskrevet og underholdende, og som altid giver LAP historien sin helt egen drejning. På sin hjemmeside skriver han følgende om arbejdet med novellen:

Konceptet bag PIX gik ud på, at hver forfatter fik tilsendt et foto taget med en mobiltelefon, som vi derefter skulle skrive en “moderne skæbnefortælling” ud fra. Jeg modtog “Phonebook of the Dead”-billedet, som kan ses på den øverste af forsiderne (i øvrigt med Ras Bolding selv som model), og det stod hurtigt klart for mig, at min novelle skulle handle om at blive ringet op fra hinsides. Resultatet blev “Telefon fra afdøde” (og ja, titlen er en omskrivning af John Le Carrés debutroman “Telefon til afdøde”, men har ellers intet med spioner at gøre), der kan ses som mit forsøg på at gå imod den hæderkronede gysertradition med, at det kun er gamle ting, der kan være hjemsøgte og uhyggelige. Inden for de senere år har især asiatisk horror dog sørget for, at spøgelserne har taget de digitale medier til sig, og man kan vel sige, at jeg allerede flirtede med tanken i min Facebook-novelle “Blomstervanding”, der var med i en anden Harksen-udgivelse, Dystre Danmark 2.”

Jeg har ikke tidligere læst noget af Ruben Strid, som bidrager med novellen “Bunkeren“, men han tegner til at blive et lovende bekendtskab. Fortællingen handler om Susan, der tager på besøg hos sin far sammen med sin lille dreng. Men besøget har en bagtanke. “Bunkeren” er som “Sin mors søn” en fortælling der tager udgangspunkt i en dysfunktionel familie med mørke hemmeligheder. Også Susan har en hemmelighed – eller er det den, som har hende?

Susan trådte hen til vinduet, lagde den ene hånd på glasset, gnavede i en neglerod på den anden. rytmen fortsatte. Det kom fra taget af nissanen. Selvom hun endnu ikke havde set det vidste hun hvad det var. Det formløse mørke fra hendes drømme, altid lokkende og tiggende. Nu forsøgte det at kravle op på taget af bilen. Selvom skikkelsen herfra virkede klumpet, uformelig, svær at fastholde med øjnene, havde Susan allerede givet den form i sit hoved. Det var mågen, den store fugl med deforme, knækkede vinger, den ikke kunne løfte. De slæbte efter den hen ad jorden, tynget ned af vådt sand og slimet tang. Alligevel lykkedes det for den at slæbe sig op på taget, hvor den nu tronede i det blege lys fra den enlige pære.”

Også helt i topklasse er Michael Kamp med novellen “Sort”. Morten arbejder sent, da han ud af vinduet får øje på en mørk stribe i Københavns lyshav. Hans første tanke er en strømafbrydelse, men efterhånden går det op for ham, at det ikke er tilfældet, for hvor mørket er faldet, virker det til, at byen er forsvundet.

Morten pustede langsomt ud og støttede sig til vinduet. Månelyset faldt ned over et blankt landskab. Et kort øjeblik havde han troet, at alting var væk – at der kun var den bare jord tilbage derude – men så indså han, at alting var dækket af en tyk røg eller tåge. Det reflekterede ikke lyset særligt godt, men han kunne alligevel ane toppen af laget. Det så gråt eller sort ud i det hvide lys og han følte igen et stik af uro. Så vidt han kunne vurdere var det adskillige etager tykt. Der plejede at være syv etager ned til parkeringspladsen, men nu så den mørke overflade ud til at være kun en eller to etager under ham.”

Kamp skriver bare generelt godt, og han er ekspert i at gøre det fantastiske troværdigt. “Sort” minder lidt om f.eks. “Sommerfrost” af Nikolaj Højberg eller “Tågen” af Stephen King, hvor en uforklarlig katastrofe også kaster historiens personer ud i et mareridt. Og så fik slutningen mig til at mindes en af mine yndlingsscener i en film, nemlig slutningen i “Ghost” hvor skurken (Tony Goldwyn) bliver hentet til sin velfortjente straf.

Niels Ole Busk Nielsen, som har skrevet “Nysgerrighed” har jeg ikke tidligere stiftet bekendtskab med, men historien om den biologi-studerende, som finder et mærkeligt spiger i skoven, da han samler svampe, giver mig bestemt lyst til at læse mere af ham. Som spigeret er fortællingen både ubehagelig og fascinerende. Dog virker det som om, korrekturen er smuttet i allersidste afsnit, hvor fortæller-stemmen begynder at skifte mellem jeg og han. Det gjorde mig forvirret og ødelagde dermed en del af stemningen.

Et skrig fik mig til at vende mig om mod de tre kneppende unge igen. De lå i en dynge med kroppene viklet ind i hinanden. Deres arme var blevet til tentakler, der borede sig ind i kroppene på de andre igennem alle deres åbninger. Selv ørene og øjnene blev gennemboret af de vildt slingrende tentakler. Jeg ville vende mig væk fra dem igen, men var for fascineret til gøre det. I stedet nærmede jeg mig de tre.”

“Mærket” er skrevet af Sarah Fürst, som jeg tidligere har læst den vellykkede novelle “Cikadernes sang” af. Novellen handler om vold i parforholdet, men har naturligvis et twist.

Det var den nat han brændemærkede mig. Med sin ring. Jeg plejede at tage mine tæsk uden et kny, men jeg skreg, da han brændte sine initialer ind i mit bløde kød. Skreg som en vanvittig. Jeg havde aldrig set ham så rasende. Det var derefter, jeg så dem første gang, men i starten var jeg slet ikke sikker på, at jeg overhovedet så noget.”

Også Patrick Leis’ bidrag bør fremhæves. I “Den syvende dør” er den småt begavede pedel på vej rundt på sin rengøringsrunde på skolen. Det er aften, og alt er rutine – indtil han skal ordne toiletterne i kælderen. Novellen fortælles i jeg-form med afstik ud til en samtale mellem en advokat og en psykiater. En samtale som får en helt ny betydning til slut.

Jeg kigger ned i mørket under skolen. Her har jeg ikke tændt lys selvom jeg også skal gøre rent dernede og de nederste trappetrin kan man slet ikke få øje på. Jeg tripper som sædvanligt lidt på stedet. Hvis mit hoved er ligesom et barns, er det nok derfor kælderen altid gør mig en smule urolig; rigtige voksne er jo ikke bange for mørket, siger de. Men faktisk er det ikke mørket jeg er bange for, nærmere det som bor i mørket.”

Alt i alt kan jeg tilslutte mig bibliotekernes lektørudtalelse, som kalder “PIX” for: “…en velskrevet, stemningsfuld og uhyggelig udgivelse, der bør stå på alle landets folkebiblioteker…“, dog med den tilføjelse at jeg også synes, den bør stå i alle hjem, som holder af et godt gys.

Se en trailer for “PIX” her
Se mere på H. Harksen Productions

Indhold:

Flimmer af Thomas Strømsholt
Sin mors søn af Sandra Schwartz
Den usynlige verdens undere af Teddy Vork
Præludium af Martin Schjönning
Telefon fra afdøde af Lars Ahn Pedersen
Bunkeren af Ruben Strid
Sort af Michael Kamp
Nysgerrighed af Niels Ole Busk Nielsen
Mærket af Sarah Fürst
Den syvende dør af Patrick Leis
Livmoder af Nikolaj Johansen
Hamskifte af A. Silvestri
Om bidragsyderne
Cd med tekst og musik af Ras Bolding

Om bogen:

Udgivelsesår: 2013
Sider: 243
Forlag: H. Harksen Productions

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.