De har måske hørt om sagen, der rystede Paris i foråret 1914; den opsigtsvækkende og kulørte affære, der i Le Petit Parisien blev omtalt som “Vampyren i strømpebukser”. Men sensationspressens overfladiske beskrivelser nævner intet om, hvorfor en respektabel borger, en højt kultiveret litterat, endte med at gå til sådanne yderligheder.
Dette er den sandfærdige beretning om “Mordene i Rue ***” fortalt af hovedpersonen selv, J.J. Gavain. (Forlagets beskrivelse)
Handling
I 1910’ernes Paris bor bogsamleren J.J. Gavain under madame Varanes omsorgsfulde opsyn på øverste etage i et hus på Rue ***. Han lever et stille og rutinefyldt liv, hvis eneste lidenskab er hans kostbare bogsamling. Kun videnskabelige og naturhistoriske værker naturligvis. Skønlitteratur anser Gavain for underlødigt tankespind.
En dag ødelægges rutinerne dog, da Gavain i sin jagt på et bestemt værk opdager, at en ukendt mand kun en halv time før har købt den selvsamme bog. Det samme sker ugen efter og ugen efter igen. Så da Gavain opdager, at manden kaster bogen i Seinen i stedet for at tage den med hjem, indser han, at den onde selv er kommet til Paris.
Jeg standsede brat op på gulvet, da noget som en natsværmers vinge strejfede mine tanke og med lynets hast voksede sig kæmpestort. Hvad jeg længe havde anet i min ulykke som et vagt omrids stod nu med ét krystalklart for mig.
Jeg vidste, hvem han var og havde måske hele tiden vidst det. Nej, jeg var ikke offer for en gemen tryllekunst, men for den største tryllekunstner af dem alle – Satan selv, Beelzebub! Hvem andre end ham kunne skabe noget ud af intet?
Og hvem ville ellers forfølge en uskyldig med sådan en nidkærhed? (Side 56)
Vurdering
Jeg var godt underholdt under læsningen af Kykeliky siger katten. Mikkel Harris Carlsen har skrevet en fornøjelig og vellavet pastiche om den bibliofile Gavain, der føler sig sikker på, at selve Satan er efter ham, og som en anden Don Quijote beslutter sig for at stoppe Den Onde for altid.
Portrættet af Gavains deroute fra fin herre til en mand der LØBER gennem Paris’ gader UDEN HAT er godt tegnet. Og selvom Gavains tanker om Satans forfølgelse af ham, fordi han er bogelsker, er grandiose, kan betragtningerne læses som et vigtigt budskab.
Jeg havde troet, at her udelukkende var tale om personlig chikane med den hensigt at drive mig til vanvid og selvmord, men som jeg så det nu, klart og tydeligt, var min sjæl og dens fortabelse blot en sidegevinst, en heldig træfning i en overordnet stratégie militaire. Hvad han ønskede var simpelthen at sabotere selve oplysningstanken med mørke og obskurantisme, at puste oplysningens flamme ud med vrøvl og mystifikationer. Det var jo ikke dameromaner og sværmerier, han samlede og kastede i Seinen, men bøger som jeg læste! Videnskab og dannelse. (Side 103)
Kykeliky siger katten er nok ikke en bog for alle. Selvom handlingen for så vidt er ganske dramatisk, fortælles den floromvundet og omstændelig. Undervejs strør Carlsen om sig med litteratur- og historiereferencer (og til film og kunst). Lagt sammen med de mange indskudte franske citater fremstår teksten umiddelbart prætentiøst. Men man skal ikke lade sig narre. Under det selvhævdende ydre er historien om J. J. Gavain både morsom og tankevækkende, og fortjener at blive læst.
Bibliotekernes lektørudtalelse betegner romanen som:
En litterær champagneperle, der jonglerer med elementer af alvor, humor og drama […] Bogen kan tolkes som en hyldest til verdenslitteraturen og et angreb mod dem, der i det 21. århundrede sjofler med bøgers værdi og videnskab generelt.
Jeg er helt enig og kan ikke sige det bedre selv.
Om Kykeliky siger katten:
Udgivelsesår: 01.04.2026
Forlag: Æther, 173 sider
Læs også:
Fra drømmenes bog af Mikkel Birkegaard
Occidentens stjerne af Benni Bødker
Fuglene af Mikkel Harris Carlsen
Midnatsmuse af Mikkel Harris Carlsen
Hans død er aldrig permanent af Unna Hvid
Silhuet af en synder af Leonora Christina Skov
Dr. Wunderkammers oversættelser af Thomas Strømsholt
