november 2017
M T O T F L S
« okt    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘pandemi’

Carriers

CarriersForleden så jeg et klip på YouTube med en ung mand, der havde planlagt, hvordan han ville klare sig, når zombierne kommer. Jeg har ikke på samme måde lagt en plan, men jeg er ikke desto mindre vældig fascineret af tanken om, hvordan man egentlig ville klare sig, hvis jorden blev udsat for f.eks. zombier eller en dødelig pandemi. Derfor sluger jeg katastrofefilm, og en sådan er Carriers.

Brødrene Brian og Danny er på vej til havet sammen med de to piger, Bobby og Kate. Verden er blevet ramt af en dødelig influenza-pandemi, og ingen steder er der sikkert, så hvorfor ikke taget til strandhotellet, som for brødrene er fyldt med gode barndomsminder.

Men vejen dertil er fyldt med farer. Dels er der risikoen for at møde smittede – og selv blive smittet. Dels er der behovet for mad, vand og benzin til bilen, og det er ikke altid let – eller ufarligt – at få fat i.

Samtidig er der også det menneskelige spørgsmål. Godt nok har de fire lavet en pagt, hvor aftalen er, at bliver nogen smittet, må de anses for døde og efterlades. Men hvordan fungerer den strategi, når de stilles overfor den i praksis?

Jeg købte Carriers på en ferie i Thailand, og bagsiden stod kun på thai, så jeg anede intet om indholdet udover de stills, der var på coveret. Men jeg blev kun positivt overrasket. Carriers er filmet i New Mexico, og stemningen emmer af undergang. Jeg tror ikke, at brødrene Pastor har haft et overvældende budget, men med beskedne midler har de alligevel skabt et troværdigt efter-katastrofen scenarie.

Samtidig synes jeg egentligt også, at de unge skuespillere gør det udmærket, og så er der lige en birolle til Christopher Meloni (Special Victims Unit), som er overraskende god i rollen som Frank Holloway, faren til en lille syg pige, som de fire møder på deres vej.

Filmen skildrer både gruen over sygdommen, og de moralske spørgsmål som de overlevende stilles overfor. Og så er der nogle umanerlig ubehagelige makeup-effekter af de ramte. Alt i alt en rigtig vellykket pandemi-film, om hvilken min yndlings forfatter Mr. King skriver i Entertainment Weekly: “Is Carriers a great movie? No. But it’s a good movie. Piper Perabo is sensitive and believable as the survivalist older brother’s girlfriend, and Christopher Meloni turns in a bravura performance as the desperate father. When he’s on the screen, you can’t take your eyes off him; the simplicity of his rage and grief compels belief … The real pleasures of Carriers though are its bleak, believable script and the gorgeous daylight-nightmare cinematography of Benoit Debie. Downbeat or not, Carriers is a beautiful thing to look at.”

Om filmen:

Instruktør: David Pastor og Àlex Pastor
Udgivelsesår: 2009
Tagline: The rules are simple. You break them, you die…

The Uninvited af Liz Jensen

The UninvitedJeg har tidligere læst Varslet af Liz Jensen, som jeg synes var rigtig interessant. Det var derfor med visse forventninger, at jeg gik i gang med The Uninvited, og de blev heldigvis opfyldt.

Hesketh Lock er uddannet antropolog og arbejder for firmaet Phipps & Wexman, hvor hans utrolige evne til at finde mønstre i informationsstrømme kan bruges til at hjælpe firmaer med at komme videre efter PR-katastrofer. Hesketh lider af Aspergers syndrom, så han har visse mangler i forhold til de sociale omgangsformer, men til gengæld har han en enestående hukommelse for ting, han har læst, og han taler et utal af forskellige sprog.

Da et tømmer-firma i Taiwan bliver afsløret som korrupt af en anonym ansat og tvinges til at lukke, bliver Hesketh sat på sagen. Det lykkes ham af finde frem til angiveren – en mand ved navn Sunny Chen. Men Chen matcher ikke profilen på en utilfreds ansat, og ydermere giver han udtryk for, at han er blevet tvunget til afsløre firmaet af “forfædrenes ånder”. Kort efter begår han selvmord og efterlader en besked, som hans hustru insisterer på, at han IKKE har skrevet.

Samtidig sker en lang række mord, hvor børn fuldstændigt umotiveret slår familiemedlemmer ihjel uden at have nogen hukommelse om det bagefter efter at have drømt om hvide ørkener. Og da andre firmaer over hele verden snart efter rammes af “sabotage-handlinger” som Sunny Chens, går det op for Hesketh, at der er en sammenhæng mellem børnene og de mennesker, som ødelægger deres virksomheder på forskellig vis. Men hvad betyder sammenhængen?

Liz Jensen skriver fremragende, og at bruge den 100 % rationelle Hesketh som fortæller-stemme giver The Uninvited en helt særlig tone, som jeg var vild med. Om det skriver Jean Bedford på The Newton Review of Books: “Hesketh’s perspective, erudite, self-conscious and naïve all at the same time, adds irony and humour to what is basically a horrific story. It’s a great narrative voice, dispassionate, analytical and unknowingly funny, and Lock can’t lie or be less than objective.”

Og fortsætter: “Jensen borrows from Scandinavian, Celtic and eastern mythology, as well as Gaia theory, to produce a novel that is at once a thriller, a horror story and a piece of speculative fiction. At times it veers almost into the realms of magic realism, and without Lock’s specific and impersonal narration, as well as his careful explanations of fairly complicated technical matters, it could be dismissed as whimsical, doom-saying fantasy. But, as with The Rapture, there is something horribly convincing about the possible future explored here.”

Som i Varslet er The Uninvited et udtryk for bekymring over den måde, vi behandler vores planet på, men tilgangen er helt anderledes, og man sidder ikke med en fornemmelse af forfatterens helligt løftede pegefinger. Tværtimod er romanen spændende og interessant hele vejen igennem, dog ikke nødvendigvis på en pageturner-agtig facon.

Alexandra Heminsley skriver om romanen på The Independent: “As difficult to read as it is to put down, The Uninvited is a masterclass in creepiness – as unsettling as Margaret Atwood or Kazuo Ishiguro but with modern detail such as Skype calls, industrial espionage and Twitter. It is this hybrid of haunted souls and capitalist cautionary tale that gives the novel its power.”

Udkommet på dansk i 2013 under titlen De ubudne

Læs mere:

Læs hele anmeldelsen på The Independent
Læs hele anmeldelsen på The Newton Review of Books

Læs et rigtigt interessant interview med Liz Jensen på Apokalyptisk

 

Contagion

ContagionDet myldrer med stjerner i Steven Soderbergs skræmmende Contagion, hvor en dødelig virus pludselig skaber panik overalt i verden.

Filmen er kronologisk bygget op, og vi starter dag 2, hvor Beth (Gwyneth Paltrow) flyver hjem efter en forretningsrejse til Hong Kong. Hun har kun været hjemme i kort tid, da hun bliver alvorlig syg og kort efter dør på hospitalet. Det bliver starten på et skræmmende kapløb, hvor forskere over hele verden forsøger at finde frem til virussen – og ikke mindst en vaccine mod den – som dræber i millionvis.

Vi følger forskellige personer undervejs i filmen. Beths mand Mitch (Matt Damon), som viser sig at være immun og nu kæmper for at datteren skal overleve. Det er nemlig ikke kun sygdommen, der er farlig. Også menneskene omkring dem bliver farlige efterhånden som samfundets normer bryder sammen under virussens angreb.

Laurence Fishburne spiller dr. Ellis Cheever, som står i spidsen for CDC (Center for Disease Control) i Atlanta. Her kæmper man for at finde en vaccine, men må også hele tiden forholde sig til rygter om hemmeligholdelse af en kur og forfordeling af visse befolkningsgrupper fremfor andre.

Marion Cottilard spiller dr. Leonora Orantes fra WHO (World Health Organization), som bliver kidnappet under sit ophold i Kina og ført til en lille landsby, hvor halvdelen af byens indbyggere er døde af sygdommen. Indbyggerne holder Orantes som sikkerhed for at få fingre i vaccinen, når den engang kommer.

Kate Winslet spiller dr. Erin Mears, som i virusudbruddets indledende faser forsøger at få styr på hvem, hvor og hvordan.

Jude Law spiller bloggeren Alan Krumwiede, som hurtigt spotter virusudbruddet og siden får millioner af læsere på sin blog, hvor han skriver om rygter, sandheder og for egen vindings skyld.

Og rækken af dygtige skuespillere fortsætter helt ud i bittesmå roller, som viceværten på CDC der spilles af John Hawkes som kun er med i et par scener.

Til slut i filmen får vi dag 1, hvor vi ser starten på udbruddet, og dermed bindes hele forløbet sammen, og det tydeliggøres hvor lidt der skal til for at tingene går galt.

Steven Soderbergh har ikke så stort fokus på de fysiske konsekvenser af virussen i Contagion, men mere på den psykologiske effekt. Hvordan reagerer mennesker når alle pludselig er en potentiel dødsfare? Hvor længe fungerer samfundet normalt, når verden bliver unormal? Ændrer vores moral sig når vi eller vore kære er i fare? Og så videre.

Det udvikler sig til en efter min mening yderst sober og seværdig film, der trods sit lille fokus på virussens fysiske effekter, leverer en af de mest uhyggelige dødsscener jeg kan mindes, da Beth dør.

Læs også hvad Roger Ebert skriver om Contagionrogerebert.com: “The virus in Contagion is a baffling one, defying isolation, rejecting cure. This film by Steven Soderbergh is skillful at telling the story through the lives of several key characters and the casual interactions of many others. It makes it clear that people do not “give” one another a virus; a virus is a life form evolved to seek out new hosts — as it must to survive, because its carriers die, and it must always stay one jump ahead of death. In a sense, it is an alien species, and this is a movie about an invasion from inner space.”

Om filmen:

Instruktør: Steven Soderbergh
Udgivelsesår: 2011

Martyrens sang af Stephen Miller

Martyrens sangDaria er vokset op i en flygtningelejr i Mellemøsten. Begge hendes brødre er døde, så Daria vælger martyrdøden. Men i stedet for at blive udstyret med et bombebælte, bliver hun sendt i skole i Europa, hvor hun lærer at opfører sig dannet, oplever kultur, har det sjovt, får en kæreste, ser verden. Og så bliver hun sendt med et fly fra Berlin til New York med besked om at røre ved så meget og så mange som muligt. Hendes våben er nemlig en virus med meget høj dødelighed, som først bryder ud efter flere uger …

Martyrens sang fortælles af Daria selv. Vi hører, hvordan hun starter overbevist ud med tanken om at ofre sig for Gud. Hvordan hun foragter Vesten, mens hun for sig selv planlægger, hvordan filmen om hendes liv skal være. Ved ankomsten til New York gør hun alt for at opfylde sin martyrpligt, og mens hun spreder smitten i New York, er andre i gang med at sprede miltbrand som vildledning.

Sam Watterman har tidligere forsket i biologisk krigsførelse, men blev “pensioneret” da han kom uheldigt af sted for nogle år siden. Nu trækker CIA og FBI ham på banen igen, og han bliver modvilligt en ledende spiller i kampen om at få stoppet pandemien, før det er for sent.

Martyrens sang er en fremragende thriller, som fortjener en omtale her på siden for sit skræmmende scenarie af biologisk krigsførelse. Det er yderst ubehageligt at forestille sig, hvor hurtig en sådan virus vil kunne sprede sig i vores moderne samfund, og hvor svært det vil være at inddæmme den.

“Selv i New York er amerikanerne for høflige, tænker Daria. Hun beder om at låne toiletter, hun udfylder blanketter, hun trykker folk i hånden. Hun tjekker sin saldo i en hæveautomat. Hun shopper. Hun kører hænderne ned ad gelænderne, spørger sikkerhedspersonalet, om der er et sted at ryge. Hun rører ved alle hanerne på toiletterne, ved wc-papiret, ved slåerne på alle dørene, ved trykknapperne på sæbedispenserne. En hjælpsom vicevært fortæller hende, hvor den nærmeste brandstation er. Han går endda med udenfor og udpeger den for hende. Sådan er det overalt, hvor hun kommer. Hun lader bare folk komme med forslag, mens hun går omkring og slår dem ihjel.”

Om Martyrens sang:

Udgivelsesår: 2012
Omslag: Anne Kragelund

Se mere på forlaget Punktums hjemmeside

Også omtalt på Litteratursiden.dk

The Stand: Captain Trips og American Nightmares

“The Stand”The Stand: Captain Trips og American Nightmares er min absolutte yndlings Stephen King roman, så jeg var helt oppe at ringe, da jeg fandt ud af, at Marvel var i gang med at lave en tegneserie ud af historien.

Men måske fordi jeg er så glad for både bogen og tv-serien, var tegneserien lidt skuffende. Det virker mest, som om man har taget manuskriptet til tv-serien og tegnet ud fra det. Der er ikke mange nyskabelser eller spændende vinkler, og først i bind to “American Nightmares” dukker der noget op, som ellers kun findes i den udvidede bog, der udkom i 1994 (originalen udkom i 1978).

Tegneserien er skrevet af Roberto Aguirre-Sacasa og illustreret af Mike Perkins. Udgaven jeg har læst, er den samlede hardback udgave af 1-5 Captain Trips og 1-5 American Nightmares.

Besat

BesatI en parkeringskælder ved Kastrup Lufthavn findes liget af en rumænsk mand, der tilsyneladende var smittet af en epola-lignende virus. Den unge reservelæge Søren (Ole Lemmeke) er overbevist om, at der er tale om en ny og alvorlig virus, men overlægen Lyndfelt afviser det og sender liget af rumæneren tilbage, før Søren når at tage en rygmarvsprøve.

Nærmest besat af ambitioner tager Søren til Rumænien. Her finder han ud af, at manden ikke var første offer for virusset. Knap to dage før døde en dreng på lignende vis, og da liget af manden er blevet kremeret, før Søren når frem, skyer han ingen midler for at få fat i drengens lig.

Imens er politiet i Danmark kommet på sporet af en tysk præst (Udo Kier), som kom til landet samtidig med den rumænske mand. Præsten er under mistanke for at have brændt børneafdelingen på et rumænsk hospital ned, og betjentene Jensen og Bentzon (Ole Ernst) finder ud af, at præsten i virkeligheden er medlem af en forbudt sekt, der er overbevist om, at djævelen bliver genfødt, når stjerne konstellationen Stella Mala står på himlen. Og det gør den nu…

Besat er en overraskende god film med solide skuespilspræstationer og en god historie. Blandingen af medicinsk thriller og djævelens genkomst er mikset godt sammen og giver filmen et twist, som jeg ikke havde set komme.

Om filmen:

Instruktør: Anders Rønnow-Klarlund
Udgivelsesår: 1999

Læs også UnCuts anmeldelse af filmen.

Pandemic

PandemicPandemic er ikke en egentlig horror-film, men jeg omtaler den alligevel kort, fordi den handler om noget af det mest uhyggelige, jeg kan forestille mig i vores moderne verden, nemlig en pandemi.

En ung amerikaner har været på ferie i Australien. Her smittes han af en ondsindet virus og dør ombord på flyet hjem. Dr. Kayla Martin isolerer passagererne på flyet, mens CDC arbejder på at finde frem til, hvilken virus det drejer sig om. Desværre er en af passagererne stukket af, og før han bliver fundet, lykkes det ham at smitte flere, så snart er virusen ude af kontrol – og der er ingen vaccine.

Undervejs i Pandemic skifter scenen lidt fra at være en historie om frygten for, hvad en dødelig virus kan gøre ved et samfund, hvor vi konstant rejser over grænser, til at blive en tjubang-historie om en narkobaron, som stikker af fra karantænen og beslutter sig for at tjene penge på pandemien. Det er lidt ærgerligt, for dermed fiser luften ud af filmen efter min mening.

Pandemic er lavet direkte til Hallmark Channel, og har derfor en anden censur end biograffilm. Der dvæles ikke ved ofrene for virussen, men til gengæld viser instruktør Armand Mastoianni meget visuelt, hvordan virussen flytter sig fra offer til offer ved hjælp af kameraet. Pandemic er ikke den bedste film i genren, f.eks. synes jeg væsentlig bedre om Fatal contact: Bird flu in America, men den er dog underholdende og især første halvdel fungerer ret godt.

Om Pandemic:

Instruktør: Armand Mastroianni
Udgivelsesår: 2007

The Screwfly Solution

“The Screwfly Solution” er nok den film i sæson to af Masters of Horror, som jeg har haft det sværest med indtil nu. Joe Dante, som har instrueret den, stod i første sæson bag “Homecoming“, der mere var et politisk budskab end en gyser, men som iøvrigt var en udmærket film.

Tværs over USA sker en række mord på kvinder, alle begået af mænd som efter mordet bekender, at det var Gud, som bad dem slå kvinderne ihjel. Regeringen forsøger at finde ud af, hvad der sker, og efterhånden går det op for dem, at nogen har ændret ved mændenes reaktionsmønstre, så når de føler seksuel lyst, føler de nu i stedet for aggressioner overfor kvinderne. Selvom man forsøger at dæmme op for situationen, løber det fuldstændig ud af kontrol, og snart er kvinder en truet art.

“The Screwfly Solution” bygger ligesom “Homecoming” på et kontroversielt emne, og selvom filmen er velspillet, vellavet og på mange måder rigtig god, så blev jeg ikke fanget af den, og det tror jeg desværre er min egen skyld. Jeg kunne nemlig ikke lade være med at tænke på, hvordan kvinder nogen steder i verden er fanget under en burka, for at mændene ikke skal blive fristet af dem, og med den tanke in mente kunne jeg ikke lade mig underholde af det fiktive plot i filmen.

Instruktør: Joe Dante
Udgivelsesår: 2006

The Invasion

Jack Finneys roman “The body snatchers” fra 1955 er efterhånden blevet filmatiseret en del gange, senest af Oliver Hirschbiegel i 2007 med bl.a. Nicole Kidman og Daniel Craig på rollelisten. Og hvor 1993 versionen er en ret ligegyldig og tam affære, er 2007 udgaven slet ikke så tosset. Ikke så god som Philip Kaufmans version fra 1978 med Donald Sutherland, men en ganske udmærket film. (Og nej, jeg har desværre ikke fået set originalfilmen fra 1956 af Don Siegel endnu)

“The invasion” starter med, at en spaceshuttel falder ned og straks isoleres, for noget gror på skroget. Men selvom man er opmærksom på faren, lykkes det alligevel sporene (som det viser sig at være) at inficere nogle mennesker, og en spredning af noget begynder. Det går dog ikke op for den almene befolkning, som blot tror, at en alvorlig influenza epidemi er under optræk.

Hovedpersonen Carol Bennell er psykolog og enlig mor for sønnen Oliver. En dag fortæller en af hendes patienter, at hendes mand ikke længere er hendes mand, og Carol opdager, hvordan folk omkring hende ændrer opførsel. Da hun opdager et mystisk stof og tager det med til sin ven, lægen Ben, opdager de, at noget er helt galt. Men før de når at reagere, er alt for mange smittet, og situationen virker ude af kontrol.

Nicole Kidman er udmærket i rollen som Carol, men jeg må også sige, at jeg fik en ny respekt for hendes evner som skuespiller i “The others”. Oliver Hirschbiegel har ikke satset på at lave klamme scener med de inficeredes forvandling (selvom det, vi ser, er godt lavet). I stedet fokuserer han på de psykologiske aspekter af historien. Hvordan en kendt verden pludselig virker anderledes og fjendtlig, uden at man kan sætte en præcis finger på hvorfor? Og på samspillet mellem menneskerne og de inficerede. Det er ret godt lavet.

Det eneste jeg har et problem med er slutningen, og nu kommer jeg med en spoiler!!!! Romanen fra 1955 ender med, at menneskene finder en kur mod sporene fra rummet, og det gør man også i “The invasion”. Men her synes jeg, at 1978 udgaven er langt mere uhyggelig. Jeg husker med gru og yderst tydeligt, hvordan Sutherland i slutningen af filmen afsløres som inficeret. Puha det var klamt!

Instruktør: Oliver Hirschbiegel
Udgivelsesår: 2007

Se traileren til 1978 versionen

Fatal contact: Bird flu in America

Fatal_ContactI Guandong provinsen i Kina opdager myndighederne et udbrud af den frygtede fugleinfluenza H5N1. Over en million fugle destrueres, men for sent. Der er allerede smittet mennesker, og nu muterer H5N1 så den kan overføres mellem mennesker.

Det første offer er en kinesisk arbejder, som smitter en amerikansk forretningsmand. På sin rejse hjem i flyet smitter han en række andre mennesker, og instruktør Richard Peace viser ved at opdele skærmen hver gang smitten overføres, hvor hurtigt det kan gå. Flot lavet – og jeg mistede lynhurtigt overblikket.

For det går stærkt. I løbet af få uger er der over tyve millioner døde på verdensplan, og det værste er, at lederen af Epidemic Intelligence Service, dr. Iris Varnack (Joely Richardson) kun kan love, at det bliver langt langt værre. Smitten er nemlig stærkere end den spanske syge (også en fugleinfluenza overført til mennesker) som i 1918 slog op mod 40 millioner mennesker ihjel …

Det er ikke fordi “Fatal contact: Bird flu in America”, som sådan er en fantastisk film, men jeg synes, den er ret så skræmmende, fordi den er lavet meget realistisk. Der er ikke som i “Outbreak” fra 1995 lagt stor vægt på at vise forfærdelige sygdomstegn med slim og blod osv. I stedet for vises hvor hurtigt vores moderne samfund kan inficeres af en pandemi, og hvor hurtigt vores samfundsstruktur bryder sammen.

For hvad hvis der ikke er lastbilschauffører til at køre mad og medicin ind i storbyerne? Og hvad hvis sundhedspersonalet bliver hjemme af angst for selv at blive smittet? Og er det en fordel at lave karantæneområder eller skaber det bare flere syge?

Richard Pearce har lavet en i mine øjne stærk film, fordi den behandler emnet som den gør. Det er måske ikke en rigtig gyser, men det er i hvert fald uhyggeligt!

Læs mere om den spanske syge

Instruktør: Richard Pearce
Udgivelsesår: 2006