Cold Eternity af S. A. Barnes

Cold Eternity af S. A. Barnes

Cold Eternity is the instant USA Today bestselling space horror from S.A. Barnes, perfect for fans of Severance , where desperation for eternal life leads to a fate worse than death…  (Forlagets beskrivelse)

Da Halley opdager, at der muligvis er noget fordækt ved genvalget af hendes chef, premiereministeren for FN’s Kolonier, ved hun ikke, hvad hun skal gøre. Skal hun give offentligheden sine oplysninger og risikere, at premiereministerens modstander vinder? Eller skal hun holde mund og gå imod sin moralske overbevisning? Ude af stand til at træffe en beslutning stikker hun af, fast besluttet på at gemme sig til den politiske skandale går over. Men hvor kan hun gemme sig, når alle leder efter hende?

Som barn besøgte Halley ‘Elysium Fields’, et 150 år gammelt rumskib skabt af milliardær tech-geniet Zale Winfield. Her kunne rige og berømte mennesker købe adgang til at blive frosset ned, hvis de blev alvorligt syge. Målet var at vække dem igen, når man kunne helbrede dem. Desværre lykkedes det aldrig at opfinde en sikker metode til at optø personerne, og til sidst stoppede forskningen i kryonik. I stedet blev ‘Elysium Fields’ forvandlet til et museum under beskyttelse af en magtfuld fond. Med tiden ophørte også museumsdelen, og nu er der kun opsynsmanden Karl tilbage for at sørge for, at skibet er funktionsdygtig.

Da Halley opdager, at Karl søger en hjælper, føles det som svaret på hendes bønner. Men hun har ikke været længe ombord på ‘Elysium Fields’, før hun opdager, at noget er helt galt her. Selvom hun og Karl er de eneste levende mennesker ombord, ser hun en besynderlig skikkelse kravle rundt i gangene. De tre AI-hologram værter skabt i Winfields voksne børns billede bryder tilsyneladende deres programmer. Og mærkelige skrabende, raslende lyde høres i væggene. Det varer ikke længe, ​​før Halley indser, at hun måske er endt i en endnu farligere situation end den, hun flygtede fra….

Vurdering:

Jeg har tidligere lyttet til Dead Silence og Ghost Station af S. A. Barnes, så da Cold Eternity udkom, måtte jeg også høre den. Og ja, jeg var endnu engang ganske underholdt, selvom jeg godt er klar over, at historien følger forfatterens sædvanlige skabelon: En kvinde med en stærk moral og en mere umoralsk familie har alle odds imod sig. Hun forelsker sig i en mand, hun ikke bør, og til sidst er det op til hende at redde alle.

Jeg har dog på fornemmelsen, at Cold Eternity bliver min sidste S. A. Barnes roman, med mindre hun bevæger sig i andre retninger fremover. For selvom underholdningsværdien er ok, og der er et overraskende tvist i plotafviklingen, bliver det lidt ensformigt at kunne forudsige slutningen.

S. A. Barnes er et pseudonym for Stacey Kade, der har skrevet en række YA-romaner.

Om Cold Eternity:

Udgivelsesår: 2025
Forlag: Tor, 293 sider

Læs også:

Ghost Station af S. A. Barnes
Frysepunktet af Anders Bodelsen
Atlantiz af Publius Enigma
Længe leve alfa-generationen af Martin Hans Jensen
Syndfloden og Storbyen af Nikolaj Johansen
Vækst af Søren Kiil
Project Hail Mary af Andy Weir

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.