Henry James‘ Skruen strammes er en spidsfindigt skrevet gotisk klassiker som måske er en spøgelseshistorie, eller måske en psykologisk thriller?
En juleaften sidder en gruppe mænd omkring kaminen. Her læser en ven til fortælleren et manuskript op, skrevet af en tidligere guvernante hvem vennen hævder at have kendt, og som nu død. Manuskriptet fortæller historien om, hvordan den unge guvernante blev ansat af en mand, til at passe hans unge nevø og niece efter deres forældre er døde.
Den unge og uerfarne guvernante flytter til det afsidesliggende gods, Bly i Essex for at passe Miles og Flora på 10 og 8 år. Børnenes onkel bor i London, og hun får den fulde myndighed over dem. Onklen gør meget klart, at han ikke ønsker at blive blandet ind i noget, der vedrører børnene.
I starten er alt godt. Guvernanten holder oprigtigt af de to børn, og ønsker at skærme dem fra alt ondt. Men snart føler hun, at noget er alvorligt galt i huset. Den tidligere guvernante, Jessel, rejste og døde siden under mystiske omstændigheder. Samtidig forsvandt en tjener, som ligeledes er død. Ingen vil dog tale om det, og nu frygter guvernanten, at børnene er under dårlig indflydelse af den tidligere guvernante, Jessel, som hun begynder at se i huset. Men ser hun virkelig Jessel?
Skruen strammes fortælles retrospektivt, og hele fortællingen er formet på en måde, så man reelt ikke kan afgøre, om det virkelig er en spøgelsesfortælling, eller om det hele er noget guvernanten indbilder sig og dermed blot er en fortælling om en gal kvinde.
Miles og Flora beskrives som smukke og charmerende børn i begyndelsen af romanen, men som René Rasmussen kommer ind på i sin analyse af romanen, er deres engleagtige karakter af en sådan art, at den kun kan afløses af det dæmoniske:
“Det skønne udgør en barriere foran det onde, som guvernanten lokkes af eller føres frem imod. Fortællingens uhygge eller uhyggelige karakter hænger sammen med, at det skønne pludseligt og uden forvarsel viser sig at være hæsligt, ondt og grusomt. Uhyggen intensiveres af det ikke-forklarlige forhold mellem guvernantens mulige galskab og den djævelskab, som hun hævder, børnene rummer og iscenesætter.”
Læs også Jytte Kjær Schous anmeldelse på Litteratursiden.
Om Skruen strammes:
Forlag: Forum, 1998
Oversætter: H.B.J. Cramer
Originaltitel: The Turn of the Screw, 1898
Læs mere:
Litteraturens galskab af René Rasmussen. I: Tid Skrift – moderne kultur- og tekstanalyse, 1992
Wikipedia


Pingback: Gyseren » Henry James
Pingback: Gyseren » House of voices
Pingback: Gyseren » In a dark place
Pingback: Gotiske gysere udvalgt af Arne Christiansen
Pingback: Ondskabens sæd af William March
Pingback: Spøgelseshistorier
Pingback: Vennernes ven af Henry James
Pingback: Åndeverdenens dårekiste af B. S. Ingemann
Pingback: Etatsråden af Arne Munk
Pingback: The Haunting of Hill House af Shirley Jackson
Pingback: Horla af Guy de Maupassant
Pingback: Den syvstjernede juvel af Bram Stoker - Gyseren