Gothika

GothikaJeg ville have været inde at se Gothika i biografen, men så nåede jeg det alligevel ikke. I stedet for lejede jeg den en søvnig søndag, og i dag står den også i min filmsamling. Jeg blev nemlig ganske positivt overrasket.

Halle Berry spiller psykologen Miranda, som arbejder på lukket institution for kriminelle psykiske syge kvinder. Da hun en aften kører hjem, er hun lige ved at køre en ung pige ned. I stedet for kommer hun ud for en højest besynderlig oplevelse, og da hun igen kommer til sig selv, er hun indespærret på institutionen, anklaget for det brutale mord på sin mand.

Miranda husker absolut ingenting, men langsomt begynder det at gå op for hende, hvad der er sket, og hvad der fortsat sker både indenfor og udenfor murerne på institutionen.

Generelt er jeg ikke så vild med Halle Berry, men her yder hun en overbevisende præstation. Historien er også udmærket, selvom man godt kan gætte plottets hemmelighed, når man kommer lidt ind i filmen. Der er nogle gode og overbevisende effects i filmen, og jeg måtte da hoppe lidt et par gange. Alt i alt er Gothika en god gyser, der sagtens kan anbefales.

Om filmen:

Instruktør: Mathieu Kassovitz og Thom Oliphant
Udgivelsesår: 2003

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.