Og når jeg nu er i gang med at rakke Edward Furlong film ned, så snupper jeg lige “The Visitation” med.
En mystisk fremmed flytter til en lille amerikansk by, og snart begynder mirakler at ske. Lamme kan gå, døde hunde genopstår, og hele byen samles i en religiøs vækkelse, som har sit udgangspunkt i Brandon Nichols (Edward Furlong). Eller det vil sige næsten hele byen … For en tidligere præst og byens nye dyrlæge aner uråd og begynder at søge i Brandons fortid, som gemmer på mørke hemmeligheder.
Filmen bygger på Frank Perettis roman af samme navn, og selve historien er ikke helt skæv. Desværre synes jeg heller ikke, at Furlong lever op til sit potentiale i denne film, selvom han dog spiller klasser bedre end i “Brotherhood of evil”, som jeg tidligere har omtalt her på siden.
Instruktør: Robby Henson
Udgivelsesår: 2006