Bagside-teksten lover en “gotisk thriller”, og jeg må sige, jeg blev ganske positivt overrasket over “The dead will tell”, som har Anne Heche i hovedrollen som advokaten Emily Parker.
Emily arbejder som advokat og har kontrol på alt. En dag bumber hun ind i den charmerende Bill, og de forelsker sig nærmest på stedet. Efter kun en måned tilbyder Bill Emily en ring, men aldrig så snart Emily har fået ringen på fingeren, før end hun begynder at se en mystisk kvinde, som ingen andre tilsyneladende ser.
Det viser sig, at Bill har fundet ringen i en antikbutik, og at den har tilhørt en ung kvinde, som forsvandt for snart 30 år siden. Nu må Emily finde ud af, hvad der skete – og hvorfor kvinden lige har valgt at vise sig for hende!
Stephen T. Kay (Boogeyman) har instrueret, og jeg synes, det er lykkes ham godt. Det eneste irritationsmoment for mig var, at han bruger meget skiftende kameravinkler nærmest konstant. Ind i mellem blev jeg næsten rundtosset af kameraet, men det virker også smaddergodt i andre scener, som fx drømmesekvenserne. Anne Heche er overraskende god i rollen som Emily, og Jonathan LaPaglia er nydelig øjenguf 🙂
Se traileren og nyd den musikken “Oh sinner man” af Soda & his Million Piece Band
Instruktør: Stephen T. Kay
Udgivelsesår: 2004