Den første film med Freddy Krueger i hovedrollen kom i 1984, og jeg så den som teenager og var vildt bange. Jeg har endnu ikke set alle de efterfølgende, men et gensyn med originalen var en glimrende oplevelse.
I den idylliske forstad Springwood bor Nancy alene sammen med moren, som har problemer med sprutten. Der er aldrig nok! Nancys veninde Tina har nogle forfærdelige drømme om en mand med knive som fingre. Da hun er bange for at sove alene, inviterer hun Nancy og dennes kæreste Glen over. Senere dukker også Tinas kæreste den vilde Rod op. Men natten ender ikke som forventet. Tina myrdes og Rod fængsles for det. Nancy drømmer dog også om den mærkelige mand, og efterhånden går det op for hende, at Freddy har noget at hævne. Og at de ting, der sker i drømme, kan få alvorlige konsekvenser i den virkelige verden.
I ekstra materialerne fortæller Wes Craven om, hvor svært han havde ved at få filmen lavet, fordi ingen troede på, at en film om drømme kunne være uhyggelig. Set i bagspejlet må de ærge sig grusomt, for “A Nightmare on Elm Street” blev en kæmpesucces. Den kostede ca. 1,8 mio. dollars at lave og indtjente næsten det hele allerede i den første weekend. Og allerede 2 måneder efter havde den indtjent sig selv 5 gange!
Grunden til successen er bl.a. monstret Freddy Krueger, som spilles fremragende af Robert Englund med en sær blanding af sadistisk rædsel og klovneri. Samtidig betyder universet i filmene, som jo hovedsageligt foregår i drømme, at historierne gengiver nogle af de mareridt, som vi alle har ind i mellem, og som vi derfor kan forholde os til uden problemer. Hvem har fx ikke drømt, at man løber væk, men ingen vegne kommer, som Nancy oplever, da hendes fødder hænger fast i trappetrinene?
Wes Craven havde som sagt ikke et særligt stort budget. Alligevel synes jeg, det er lykkes ham at lave special effects, som stadig holder. Især scenen hvor Tina bliver myrdet er utrolig godt lavet. Jeg spekulerede på, hvordan dælen de fik den i kassen, men det afsløres også i ekstra materialerne.
Det er ikke sikkert, at jeg får set alle syv efterfølgere, men jeg kan i hvert fald anbefale et gensyn med “A Nightmare on Elm Street” i første omgang.
I 2010 lavede Samuel Beyer i øvrigt en genindspilning af “A Nightmare on Elm Street” med Jackie Earle Haley i rollen som Freddy.
Om A Nightmare on Elm Street:
Instruktør: Wes Craven
Udgivelsesår: 1984
Serien:
A Nightmare on Elm Street (1984) D: Wes Craven
A Nightmare on Elm Street Part 2: Freddy’s Revenge (1985) D: Jack Sholder
A Nightmare on Elm Street 3: Dream Warriors (1987) D: Chuck Russell
A Nightmare on Elm Street 4: The Dream Master (1988) D: Renny Harlin
A Nightmare on Elm Street: The Dream Child (1989) D: Stephen Hopkins
Freddy’s Dead: The Final Nightmare (1991) D: Rachel Talalay
New Nightmare, 1994. D. Wes Craven
Freddy vs. Jason, 2003. D. Ronny Yu
3’eren er ganske hæderlig og 4’eren kan også gå an. 2, 5 og 6 er ikke ret gode. WES CRAVEN’S NEW NIGHTMARE skal roses for at være en meget anderledes film, fordi den foregår i den virkelige verden (med Craven som sig selv), men den falder fra hinanden til sidst. Og så er jeg helt pjattet med FREDDY VS. JASON, det er virkelig en underholdende film.
Tak for tipsene mht. hvilke jeg godt kan springe over i første omgang 🙂
Jeg har vist set Freddy vs. Jason engang og mindes den som ganske underholdende. Men måske skulle jeg se den igen.
Har netop genset den første film med Freddy Krueger, og fandt den ganske hæderlig og spændende. Ingen tvivl om, at der er tale om en klassiker, der bare må ses af den skare af gyser-fans, som ikke kan få nok. Der er mange rigtig gode scener i filmen, og jeg kan kun anbefale filmen.