Jeg blev simpelthen bidt af første bind i serien om den store djævlekrig Djævelens lærling, så nu har jeg også fået læst toeren, Dødens terning, og den er næsten lige så god.
Filip er tilbage i menneskenes og de levendes verden efter sit ophold i Helvede, som han lærte en masse af. Bl.a. har han nu fået venner, og han er heller ikke helt så artig som før.
Men en nat bliver han endnu en gang hentet af døden og kommer tilbage til Helvede. Det er dog ikke Lucifer, som har brug for hjælp, men døden selv. Han har nemlig fået stjålet sin terning, og så længe den er væk, bliver alle der fødes udødelige.
Først kan Filip ikke forstå, hvorfor det ikke er en god ting at være udødelig, men som historien skrider frem, opdager han, at ligesom det gode ikke duer uden det onde, så fungerer livet heller ikke uden døden.
Kenneth Bøgh Andersen er god til at fortælle sin historie, så man bliver fanget ind i universet. Scenerne står krystalklart for læseren, og jeg er overbevist om, at Døden har et hus fyldt med timeglas efter at have læst Dødens terning.
Filip møder flere af sine gamle venner (bl.a. Satina og Ravine), men der dukker også gamle fjender op, og denne gang har han jo kun sine menneskekræfter.
Jeg glæder mig til bind 3, og må vist hellere få fat i flere af Kenneths bøger.
Om Dødens terning:
Udgivelsesår: 2007
Omslag: Per Jørgensen/Peter Stoltze
Serien Den store djævlekrig:
Djævelens lærling, 2005
Dødens terning, 2007
Den forkerte død, 2009
Ondskabens engel, 2010
Den faldne engel, 2015
