Psycho af Robert Bloch

Psycho af Robert BlochJeg har efterhånden set Psycho en del gange, men havde endnu til gode at læse bogforlægget. I weekenden tog jeg mig dog sammen, og jeg må sige, at filmen følger bogen næsten 100 %.

Bogen starter med, at Norman Bates sidder og læser om det gamle Inka-rige, da hans mor skælder ham ud for at læse den slags snavs. Skænderiet afbrydes, da en bil dukker op ved motellet, og så skifter scenen til Mary Crane, som arbejder for ejendomsmægleren Mr. Lowery. Han har lige fået 40.000$ kontant, og har bedt Mary kører i banken med dem. De mange penge får Mary til at tænke på, hvordan hun har arbejdet hele sit liv for at forsørge sin mor og søster, og hvordan hun ikke kan blive gift med Sam Loomis, før han har betalt sin gæld af. Og i et nu beslutter hun sig for at tage pengene og ændre sit liv.

I stedet for at køre i banken kører hun til Sam. Undervejs skifter hun bil flere gange, men til sidst er hun så træt – vejret er så dårligt, og hun er kørt forkert – at hun beslutter sig for at overnatte på Bates Motel, som hun tilfældigt er nået frem til. Her møder hun Norman, som  bliver betaget af hende og inviterer hende med op at spise i huset. Men Mary er en æggende bitch, og mor kommer på banen, da hun går i bad.

Herefter følger vi Normans oprydning efter det hele. Hvordan Marys søster Lila opsøger Sam for at høre, om han ved, hvor Mary er. Om detektiven Aborgasts eftersøgning og til slut afsløringen på hele hemmeligheden.

Alfred Hitchcocks film er så tæt Robert Blochs bog, at det kan være svært at skelne dem. Vi får lidt mere indblik i Norman Bates og Mary Cranes psykologi her i bogen, og det fungerer fint. Setuppet med Normans hemmelighed virker også rigtig godt her i bogen – også selvom man har set filmen. Alt i alt kan Psycho anbefales, hvis man holder af en god thriller.

Om Psycho:

Udgivelsesår: 1952

2 tanker om “Psycho af Robert Bloch

  1. Janus siger:

    Jeg har en forkærlighed for mange af Blochs ting (omend jeg ikke var så vild med Psycho, men det var sikkert, fordi jeg læste den som knægt).
    Men den er faktisk udkommet på dansk – Lindhardt og Ringhof i 2000 (og så har jeg en irriterende mistanke om, at der findes en ældre udgave også, men det er vist bare noget, jeg bilder mig ind).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.