Amityville II: The Possession

Da jeg så den originale Amityville for et par år siden, var jeg vildt betaget. Jeg vidste også godt, at der lavet en del efterfølgere, men det er først nu, jeg har fået set nummer to film i serien “Amityville II: The Possession”.

Familien Montelli flytter ind i huset, hvor familien Lutz tidligere boede. Allerede fra dag et er stemningen i huset anspændt. Alle skændes og ligefrem slås, og moderen Dolores er meget opsat på, at præsten Fader Adamsky skal komme og velsigne huset. Men før han ankommer, er der allerede sket flere mystiske ting, og ikke mindst den ældste søn, Sonny, har forandret sig…

Hvor den første Amityville-film levede på den intense stemning i huset, det gode skuespil og parolen “less is more” når det gjaldt at vise de overnaturlige scener, så går toeren i stedet efter “more is more”. Vi ved jo, at huset er hjemsøgt, ergo vises en masse scener, hvor pensler maler af sig selv, hvor skuffer og skabe hamrer op og i, og hvor personerne umotiveret råber og skriger af hinanden. Desværre virker det bare ikke særligt uhyggeligt, når det i den grad væltes ud over seeren.

Så prøver man en ny vinkel med at lade Sonny blive besat af dæmonen i huset, og det kunne have været ganske uhyggeligt, hvis ikke det så tydeligt var er ripoff af “Exorcisten“, lige fra Sonnys råb om hjælp med blodige bogstaver på huden, til Fader Adamskys forsøg på at redde Sonny ved selv at optage dæmonen i sig.

Jeg blev lidt skuffet (for ikke at sige meget) over denne opfølger, men da der fulgte to film mere med i bokssættet, kan jeg jo altid håbe på større succes med dem.

Instruktør: Damiano Damiani
Udgivelsesår: 1982

Amityville-serien:

“The Amityville Horror”, 1979
“Amityville II: The Possession“, 1982
“Amityville 3-D“, 1983
“Amityville: The Evil Escapes”, 1989
“The Amityville Curse“, 1990
“Amityville 1992: It’s About Time“, 1992
“Amityville: A New Generation“, 1993
“Amityville: Dollhouse“, 1996
“The Amityville Horror” 2005 (remake med bl.a. Ryan Reynolds)