Event Horizon

Event Horizon er en af mine absolut yndlings sci-fi gysere, som jeg har set en hel del gange efterhånden. For nylig fandt jeg en Special Collector’s Edition, fyldt med ekstra-materialer. Den kunne jeg selvfølgelig ikke leve uden, så nu har jeg genset den endnu en gang.

Året er 2047. For mange år siden forsvandt forskningsfartøjet Event Horizon uden spor, men nu er det pludselig dukket op, og et redningsfartøj flyver ud for at se, om der er overlevende, og hvis ikke så prøve at finde ud af, hvad der skete. Ombord på redningsfartøjet er også Dr. William Weir (Sam Neill), der oprindelig var med til at bygge Event Horizon.

Ved første øjekast virker skibet forladt, men det viser sig, at besætningen på Event Horizon tilsyneladende alle blev sindssyge og slog hinanden ihjel i blodrus. Og snart opdager redningsholdet, at der stadigvæk foregår noget sært på skibet. Laurence Fishburne spiller kaptajnen på redningsfartøjet, som pludselig bliver klar over, at hans besætning er de næste, der står for tur.

Nu er det ikke så længe siden, at jeg hørte Ann Steendahl Søndergaard fortælle om religiøse symboler i gyserfilm. Det sjove er, at jeg slet ikke havde tænkt over, hvor meget religiøs symbolik Event Horizon indeholder, før jeg så den igen! Selvfølgelig var jeg opmærksom på, at besætningen talte om Helvede, men udover det er der fyldt med kristne symboler. Flere vinduer er korsformede. Et af besætningsmedlemmerne bliver korsfæstet. Og selve rumskibets form er baseret på Notre Dame katedralen i Paris, fortæller Paul Anderson i ekstra-materialerne. Det var lidt sjovt at opdage, og så synes jeg, det understreger en af pointerne i Anns oplæg – nemlig, at selvom vores samfund i dag tilsyneladende virker meget sekulariseret, så spiller troen på noget større end mennesket stadig en stor rolle.

Noget af det, jeg blev betaget af, da jeg første gang så Event Horizon, var at jeg for en gang blev skyld rigtig bange undervejs. Den har flere “jump scares”, men indeholder samtidig en mørk og dyster stemning som sørger for, at man aldrig slapper 100% af, mens man ser den. Jeg er også vild med castingen. Både Laurence Fishburne og Sam Neill fylder deres roller suverænt. Men også de mindre roller er udfyldt yderst kompetent. Eksempelvis Kathleen Quinlan der spiller Peters, som har nogle utroligt overbevisende scener i sygelukafet. Man ser ikke, hvad der skræmmer hende, men hun ser så angst ud, at det forplanter sig direkte i tilskueren.

I ekstra-materialerne fortæller Paul Anderson, at filmen i virkeligheden er en “haunted house” film fremfor en science fiction film. De film, der inspirerede ham, var The Haunting (Robert Wise, 1963) og The Shining (Stanley Kubrick, 1980). Jeg synes, en anden tydelig inspiration er Clive Barkers Hellraiser (1987), lige fra visionen af Weir der minder lidt om cenobitterne til replikken “I have such wonderful things to show you“, da hans afdøde hustru viser sig for ham. Man kan argumentere for, at idéen om at skibet viser besætningen deres individuelt værste frygt er set før i Solaris, men jeg synes dog ikke, at der er copycat over Event Horizon. Snarere en hyldest til tidligere mesterværker indenfor genren.

Jeg ved, at mange anmeldere synes, at Event Horizon er noget værre l… men spørger du mig, så er den en klassiker. Jeg kan se den igen og igen, og på trods af 13 år på bagen så holder den stadigvæk.

Instruktøren Paul W. S. Anderson er også manden bag film som Alien vs. Predator, Resident Evil og genindspilningen af Death Race fra 2008. Film som ikke går over i filmhistorien som noget enestående, men som ikke desto mindre er både underholdende og i store træk vellavede.

Om Event Horizon:

Instruktør: Paul W. S. Anderson
Udgivelsesår: 1997

Se også:

Alien – den 8. passager, 1979
Cargo, 2009
The Cloverfield Paradox, 2018
Doom, 2005
Europa Report, 2013
Ghosts of Mars, 2001
The Last Days on Mars, 2013
Life, 2017
Mission to Mars, 2000
Pandorum, 2009
Pitch Black, 2000
Red Planet, 2000
Rubikon, 2022
Sea Fever, 2019
Stowaway, 2021
Supernova, 2000
Underwater, 2020
The Void, 2016