Kliché på kliché mudret til med en stor spandfuld pladder-romantik, det er desværre slutresultatet i “King Kong lever”.
I 1976 havde John Guillermin relativ succes med sin genindspilning af “King Kong”, og “King Kong lever” åbner med slutscenen fra denne, hvor Kong kravler op ad Empire State Building med Jessica Lang i hånden, mens helikoptere skyder ham i smadder.
Så springer vi ti år frem i tiden. Kong har lagt i coma i alle årene, men med en pacemaker kan han bringes tilbage. Da eventyreren Hank Mitchell falder over endnu en kæmpe abe (denne gang en dame), har man også fundet en bloddonor, så operationen iværksættes.
Men da Kong vågner, kan han lugten Queen, og det lykkes ham at bryde ud og befri hende. Med hæren og hjertelægen Amy (Linda Hamilton) samt Hank Mitchell i hælene forsøger Kong og Queen nu at få lov at leve frit i USAs bjerge. Men det kan naturligvis ikke lade sig gøre.
Historien er både kvalmende sentimental og ualmindelig usammenhængende. Kong og Queen forelsker sig naturligvis, og deres kærlighed sættes overfor Amy og Hanks forhold, der – naturligvis – udvikler sig fra fjendskab til stormende forelskelse. Hæren styres af den yderst usympatiske kaptajn Nevitt (John Ashton), hvis eneste ønske tilsyneladende er at se Kong død, selvom hans ordre er at fange ham i live.
Udover store huller i plottet (bl.a. er tidslinjen helt skæv, og forklaringen på, hvorfor personerne gør som de gør, mangler konstant), så blev jeg også hele tiden irriteret over manglende styr på størrelsesforholdene. Ind i mellem er Kong så stor som et 10 etagers hus, men når han så samler en slange op i skoven for at vise den til Queen, er slangen lige så stor som hans fingre. Eller da Queen bliver skudt af indfødte med pusterør på Borneo, hvor hun bliver fanget, så er størrelsesforholdet sådan, at pilene mindst burde være et par meter lange.
Personerne er totale stereotyper, med Linda Hamilton som den ambitiøse forsker, hvis eneste lidenskab er jobbet, indtil hun møder Mitch. Han er til gengæld den kække eventyrer, der godt nok sælger Queen, men efterfølgende vil gå gennem ild og vand for at redde hende og Kong. Og kaptajn Nevitt er prototypen på den skydeglade militærgalning, der kun har et svar på alt – DRÆB!
Replikkerne er ligeledes totalt til grin. “We are primates to” siger Linda Hamilton med et sensuelt blik på Mitch, da hun inviterer ham ned i sin sovepose, kort efter at de har set Kong og Queen gå til den. Og så er det jo mærkeligt, at det ene øjeblik kan Kong ubesværet gå igennem hele hærstyrken, mens den fyrer løs på ham, men senere i filmen er den selvsamme situation dødbringende for ham. Altså prøv da lige at være bare en smule realistisk!
På en skala fra 1 til 10 giver jeg “King Kong lever” et stort rundt 0! Jeg synes, at John Guillermin burde skamme sig over at bruge en så kendt og elsket figur som King Kong i så jammerlig en film. Se i stedet den originale King Kong fra 1933 eller evt. Peter Jacksons genindspilning fra 2005, der i det mindste indeholder nogle flotte visuelle effects. Men brug ikke 100 minutter af dit liv på “King Kong lever”. Det er simpelthen værre end spild af tid.
Instruktør: John Guillermin
Udgivelsesår: 1986
Originaltitel: King Kong Lives
