Sherlock Holmes må siges at være indbegrebet af intellekt. Når han sidder i sine lænestol og afvejer beviser for og imod, og alene ud fra sin enorme intelligens formår at opklare de mest vanskelige sager. Men i sagen om Baskervilles hund banker det overnaturlige alligevel på hans dør.
Sir Charles Baskerville dør pludseligt og efterlader sin formue og familiens slot til den sidste overlevende i slægten, den unge sir Henry. Umiddelbart virker det meget tilforladeligt, men sir Charles læge, dr. Mortimer, føler alligevel, at der er noget mistænkeligt ved dødsfaldet, så Mortimer opsøger Sherlock Holmes, der indvilliger i at se på sagen. Desværre er han optaget af en anden sag i London, så i stedet sender han den trofaste dr. Watson med til Baskervilles slot med besked om at holde godt øje med sir Henry og i øvrigt give Holmes besked, om alt hvad han oplever.
Det viser sig, at der knytter sig et gammelt sagn til slægten Baskerville. En forgænger forgreb sig på en ung pige og blev dræbt af en hund fra Helvede. Sir Charles kendte og frygtede denne historie, og da beviser om en stor hund, begynder at dukke op, må også Watson og Holmes tage sagnet seriøst.
Beskrivelserne af det gamle sagn, heden og den uhyggelige hede er noget af det, der gør romanen til noget ganske særligt. Det kommer Jakob Levinsen ind på i artiklen ‘Hunden fra Helvede’.
“Som romanen skrider frem, kommer den forblæste, mørke hede mere og mere til at ligne romanens virkelige hovedperson. Der gemmer sig nok en traditionel krimiintrige i midten af det hele, men romanens virkning ligger nok så meget i, hvordan både heden og myten om Sir Hugo konstant bruges som resonansbund, der får begivenhederne til at virke endnu mere uhyggelige. I en grad så det åbenlyse højdepunkt slet ikke er Holmes analyseren sig frem til morderen og hans motiver, men kæmpehundens endelige tilsynekomst.” (Politiken 11.08.2001)
Historien om Baskervilles hund blev første gang udgivet som en føljeton i Strand Magazine fra august 1901 til april 1902. Idéen til historien opstod efter sigende, da Arthur Conan Doyle under et golfophold på Royal Links Hotel i Cromer udvekslede historier med sin gode ven, journalisten Bertram Fletcher Robinson. Robinson havde kendskab til en gammel fortælling om en uhyggelig sort hund på Dartmoor-heden, og resten er historie.
Føljetonen blev en kæmpe succes, som fik Strand Magazines oplag til at stige fra 180.000 til 300.000. Siden udkom historien også i romanform, og gennem tiden er den blevet filmatiseret flere gange.
Baskervilles hund er en klassisk Sherlock Holmes fortælling. Her er tale om et vaskeægte mysterium, som umiddelbart ser uløseligt ud, men så slår Holmes til og ud fra devisen, at når man har udelukket det umulige, må svaret være det, som er tilbage, uanset hvor usandsynligt det lyder.
Detektiven Sherlock Holmes dukkede første gang op i historien En studie i rødt fra 1887. Doyle var selv uddannet læge, hans egne erfaringer dannede baggrund for Holmes deduktive metoder. Med sin mesterdetektiv redefinerede Doyle detektivgenren, og det blev til mere end 50 fortællinger med Holmes i hovedrollen, herunder fire romaner inklusive Baskervilles hund. På et tidspunkt blev Doyle selv så træt af sin detektiv, at han lod ham myrde i historien The Final Problem fra 1893, men hans læsere blev så rasende, at han var nødt til at genoplive Holmes i novellen The Empty House.
I efterordet skriver Tage La Cour: “Det er sket mindst hundrede gange, at alverdens dag- og ugeblade har lavet enqueter blandt læserne og bedt dem nævne deres yndlings detektivromaner, og “Baskervilles hund” er altid kommet ind på en ubestridt førsteplads” Og fortsætter: “Men det er det mærkelige ved Sherlock Holmes historierne – der kan findes og er fundet mange åbenbare svagheder, uorden i kronologien og mangel på logik i de fleste af dem – og alligevel vender man gang på gang tilbage til dem med ublandet glæde og forventning. På trods af rimelig og urimelig kritik, kan jeg personlig ikke forestille mig nogen bedre underholdningsroman end “Baskervilles hund”, der byder på et af Conans mest spidsfindige problemer.”
Om bogen:
Originalt udgivelsesår: 1902
Originaltitel: The Hound of Baskervilles
Læs mere:
Bogstrid: Helvedeshunden glammer af Carsten Andersen (Politiken 22.07.2001)
Hunden fra Helvede af Jakob Levinsen (Politiken 11.08.2001)
