For tre år siden var Tsukiko involveret i en ulykke, som hun har fortrængt alt om. Kort efter ulykken skiftede hun skole og flyttede hjemmefra, så ingen omkring hende ved noget. Derfor begynder hun at gå hos en terapeut, dr. Hosono, som håber at kunne hjælpe Tsukiko via hypnose.
En dag bliver dr. Hosono opsøgt af politimanden Harada. Han efterforsker nogle mystiske mord, hvor unge mænd har slået deres kæreste ihjel, men hvor alle spor af liget efterfølgende er forsvundet. Endnu mere mystisk er det, at kæresten tilsyneladende har været den samme pige hver gang: Tomie Kawakami.
Og så dukker Tomie pludselig op på den restaurant, hvor Tsukikos kæreste Saiga arbejder …
Tomie er den første film i serien om monsterpigen, der driver mændene omkring sig til vanvid. Den bliver på dvd’en markedsført som forgængeren til The Grudge og The Ring (lidt pudsigt da The Ring udkom et år før i 1998), og den bygger på en japansk manga af Ito Junji. Efter sigende håndplukkede Ito selv Miho Kanno, som spiller Tomie i filmen, pga. hendes øjne, som skulle minde utroligt meget om hans manga-figurs.
Jeg kan som regel godt lide asiatisk horror. Det er ikke altid, jeg helt forstår dem første gang, og ind i mellem bliver jeg vældig træt af det sorthårede spøgelse, der hjemsøger mange af filmene. Men som regel bliver jeg alligevel betaget, fordi jeg bliver overrasket, og fordi der er nye vinkler på fortællingen i forhold til den vestlige facon. Her forstår jeg udmærket historien, men jeg bliver ikke særligt betaget. Filmen føles underlig flad, og som tilskuer bliver man ikke rigtig involveret i personernes skæbne – måske fordi de ikke rigtig selv er involveret.
I stedet for et plot, hvor personerne søger noget, eller historien udvikler sig i et forløb, får vi her en historie, som består af en masse enkeltstående begivenheder. Betjenten som efterforsker sagen om Tomie, efterforsker ikke rigtig. Han besøger bare dr. Hosono og fortæller hende nogle ting. Tsukiko siger måske nok, at hun ønsker at kende sin fortid, men processen er bare en række stillestående seancer med dr. Hosono, og sådan fortsætter det. Karaktererne drives ikke, og dermed udvikler historien sig ikke, den præsenteres bare for os. Måske er det anderledes at se filmen, hvis man kender mangaen, men jeg synes ikke, det er rimeligt at forlange af filmpublikummet, at de skal læse tegneserien først for at kunne forstå universet. Det er instruktørens opgave at gøre det levende for sit publikum.
Jeg kan undre mig over, at der er lavet så mange sequals til filmen, men tilsyneladende skulle de blive bedre efterhånden. Så jeg må nok hellere snuppe et par stykker mere.
Instruktøren Ataru Oikawa har også instrueret Apartment 1303, som jeg heller ikke var overvældende begejstret for.
Om filmen:
Instruktør: Ataru Oikawa
Udgivelsesår: 1999
Tomie-serien:
Tomie (1999, D: Ataru Oikawa)
Tomie: Another Face (1999, D: Toshirô Inomata)
Tomie: Replay (2000, D: Tomijiro Mitsuishi)
Tomie: Re-birth (2001, D: Takashi Shimizu)
Tomie: Final Chapter (2002, D: Shun Nakahara)
Tomie: Beginning (2005, D: Ataru Oikawa)
Tomie: Revenge (2005, D: Ataru Oikawa)
Tomie vs. Tomie (2007, D: Tomohiro Kubo)
Jeg købte mangaen for noget tid tilbage, og den er ganske fed. Ikke på samme niveau som f.eks. Uzumaki, men aligevel gennemført i sin maniske groteskhed. Ito har en evne til at starte med et lille udgangspunkt og så køre det ud i ekstremerne, som jeg finder beundringsværdig :).
Det kan være, jeg skal prøve mangaen i stedet for så? Filmene virker i hvert fald ikke specielt interessante efter min mening.