Thomas Harris

Thomas Harris, Random House BooksThomas Harris blev født d. 11. april 1940 i Jackson, Mississippi, USA. Han voksede op i byen Rich, hvor hans far arbejdede som landmand. Harris tog sin bachelor i engelsk fra Baylor University i Texas i 1964, og ved siden af studierne arbejdede han for den lokale avis.

Efter sin eksamen rejste Harris til Europa for en tid. Da han vendte tilbage til i USA, arbejdede han i en periode for Associated Press New York, hvor han bl.a. dækkede kriminalstoffet. Ved siden af begyndte han at skrive makabre historier for magasiner, og allerede her kunne hans opmærksomhed for detaljer ses.

Sort søndag

Harris debuterede i 1975 med Sort søndag (Black Sunday, 1975). En thriller om en palæstinensisk partisangruppe, som planlægger et attentat mod USA’s Præsident under Superbowl. Gruppen arbejder sammen med den tidligere soldat, Michael Lander, som lider af traumer efter mange år som krigsfange i Vietnam. I et kapløb med tiden forsøger både den amerikanske og israelske efterretningstjeneste David Kabakov og FBI agent Sam Corley at forhindre katastrofen.

Sort søndag er en politisk thriller om terrorisme, men hans beskrivelse af Michael Lander, den traumatiserede amerikanske soldat og dennes forbindelse til partisangruppen hæver romanen over den gængse thriller.

”Harris writes simultaneously of crime and detection. His crimes touch our deepest fears and fascinations; his detection proceeds through a technological and psychological labyrinth that aptly represents the human condition in these times.” (George Grella)

Den røde drage

Også i sin næste bog Den røde drage fra 1983 (Red Dragon, 1981) undersøger Harris sammenhængen mellem vold og galskab, og med portrættet af seriemorderen Francis Dolarhyde når han nye dybder i sine psykologiske portrætter.

Will Graham er en pensioneret FBI-agent, som tidligere har fanget to grimme seriemordere ved hjælp af sin helt særlige indlevelsesevne (heriblandt den berømte og berygtede psykiater Hannibal Lecter). En dag dukker hans tidligere chef, Jack Crawford, op. En ny morder er på spil – Manden med Gebisset. Hans speciale er at slå familier ihjel, hvor især kvinderne mishandles med bid. Crawford beder Graham hjælp til at stoppe morderen, og snart er han dybt involveret i jagten.

Det afsløres tidligt, at Manden med Gebisset (eller Den Røde Drage, som han kalder sig selv) er Francis Dolarhyde. En genert og tilbageholdende mand, der arbejder i et fotolaboratorium med mange sår i sjælen. En måde at lindre dem på er at tage hævn over alle de mennesker, som griner ad ham og håner ham. I hvert fald er det sådan, Dolarhyde oplever verden.

Nu er det op til Graham at fange Dolarhyde, før denne slår til igen.

Den røde drage er både en spændende thriller og en dybt foruroligende oplevelse. Harris beskriver de retsmedicinske detaljer og efterforskningens forløb med nærmest videnskabelig nøjagtighed, og ved at vise den fine linje mellem tilregnelighed og sindssyge giver Harris den traditionelle detektiv vs. kriminel-historie en langt mere subtil kant. Ved at etablere denne identifikation mellem den psykopatiske seriemorder og helten, er Graham tvunget til at anerkende mørket i sit eget hjerte, og dermed tvinges også læseren til at se nærmere på ondskaben.

”Unlike the usual authors of research thrillers, Harris doesn’t borrow his literary methods from some training manual, but constructs his sentences with energy and strength and, more important, creates characters on all stages of the moral spectrum who behave like real human beings.” (George Grella)

Ondskabens øjne

I sin næste roman Ondskabens øjne fra 1991 (Silence of the Lambs, 1988) bringer Thomas Harris Hannibal Lecter til live igen.

FBI trainee Clarice Starling søger hjælp hos den fængslede dr. Lecter til at fange seriemorderen Buffalo Bill, som fanger kvinder og holder dem fanget i et stykke tid, for siden at skære huden af dem. Prisen er dog høj, for Lecter forlanger private oplysninger af Starling i bytte for sin hjælp.

Som i Den røde drage fanges læseren af fortællingens psykologiske intensitet og plottets manipulerende suspense som bygger op til det rystende klimaks. Igen vælger Harris en seriemorder, som søger transformationen, ligesom helten må se sine skjulte sider i øjnene.

Dolarhyde ønskede at forvandle sig til Den Røde Drage, mens Buffalo Bill ønsker at blive en kvinde, og ved at flå sine ofre og sy en dragt af deres hud vil han – som en sommerfugl – forvandles. Graham kunne identificere sig med morderen, mens Starlings empatiske forbindelse med Buffalo Bills ofre hjælper hende til at opklare sagen.

Efter Ondskabens øjne har Thomas Harris udgivet endnu et par bøger med Hannibal Lecter. Hannibal fra 1999 (Hannibal, 1999 og Hannibal vågner fra 2007 (Hannibal rising, 2006), som også begge er filmatiserede, ligesom kanal 5 pt. viser tv-serien Hannibal med danske Mads Mikkelsen i rollen som psykiateren.

“What sets Harris’s work apart from most run-of-the-mill-crime-thrillers is his exploration of the motivations behind criminal madness. His killers are humn monsters whose psychoses can be mapped, but the brilliant Lecter remains frighteningly inexplicable. As a psychiatrist, Lecter is able to accurately plumb the inner depths of those he encounters, but he himself remains ultimately unreadable. What makes Lecter so chilling is his insistence on both detective and reader’s confrontation with their own inner demons. Perhaps public fascination with Lecter is the fascination we feel with all serial killers, the attraction of the monster that we could become.” (Jackie Buxton)

Læs mere:

Thomas Harris: Overview af Jackie Buxton “Contemporary Popular Writers”
Thomas Harris: Overview af George Grella “St. James Guide to Crime & Mystery Writers”
Wikipedia
IMDB
Thomas Harris hjemmeside

Film:

Hannibal, tv-serie (2013)
Hannibal Rising (2007)
Red Dragon (2002)
Hannibal (2001)
The Silence of the Lamb (1991)
Manhunter (1986)
Black Sunday (1977)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.