Nu har jeg aldrig stået på ski, og efter at have set Frozen er jeg overbevist om, at jeg heller aldrig kommer til det. I hvert fald skal jeg ikke op i en skilift NOGENSINDE!
Vennerne Joe og Dan er sammen med Dans kæreste Parker taget på skitur i bjergene. Søndag aften vil de lige have den sidste tur med, og overtaler liftføreren til at lade dem køre op én gang mere før stedet lukker frem til fredag. Men på vej op ad bjerget går liften pludselig i stå – og kommer ikke i gang igen. Nu sidder de tre venner 20 meter oppe i luften i isnende kulde. Og ingen ved at de er der…
Hvis man godtager præmissen om, at de tre i første omgang ikke forsøger en ret logisk tilgang til at slippe væk, så starter en yderst nervepirrende halvanden time. Man skulle ikke tro, at det ovenstående scenarie kan udfylde en hel film, men det gør det – og gør det endda rigtigt effektivt. Frozen er nemlig yderst velspillet, og personernes troværdighed bærer hele filmen igennem. Samtidig er det hele fantastisk filmet on location, og det føjer en ekstra dimension til historien, end hvis de bare havde siddet foran en grøn skærm og ladet som om.
Jeg har læst delte anmeldelser af filmen. Aron Hillis på Village Voice synes, den er noget bras og slutter sin omtale: “It’s one thing to be scared with them, and quite another to feel trapped with them.”
Mens Beyond Hollywood er langt mere positiv: “Of course, if they’d got help within 20 minutes the film would be rubbish – they have to do it wrong otherwise there’s no tension. As it is, there’s loads of tension, because they do it wrong – which isn’t a bad thing. This tension gets more and more unbearable as the film progresses and by the time the penis-retractingly scary wolves turn up, you’ve got all you need for a rollicking horror rush.”
Instruktør Adam Green har også instrueret Hatchet fra 2006 og de to sequels. Frozen rejser sig dog langt over denne.
Om filmen:
Udgivelsesår: 2010
Instruktør: Adam Green
