Jeg må hellere erkende, at Vild med blod er mit første besøg i Jack Stump land. Det er dog helt klart en serie, jeg nu vil anbefale min 11-årige nevø at kaste sig over. Her er nemlig både spænding og humor. Og så er det naturligvis grønt. Heltene har nemlig slået sig ned som politisk korrekte økologiske detektiver med blyfrit bly i skyderne og fokus på dyrevelfærd.
Indersiden af bogens omslag indeholder en mængde avisudklip om drengen Jack Stump, som drak plantegift og faldt i koma. 20 år efter vågner han op igen som et barn i en voksenkrop. Siden løber han hjemmefra og slår sig sammen med Dick og Sue ned som De Grønne Detektiver i byen Doom Town. Her starter Vild med blod.
En seriemorder hærger Doom Town, hvor lig efter lig helt tømt for blod dukker op. Dicks mor (som i øvrigt er en barsk bibliotekar) er bange for, at morderen gemmer sig i hendes hus, der ligger langt ude i sumpene. Hun får derfor Sue, Dick og Jack til at komme ud og gennemsøge huset, men de finder ikke noget. Jack ender dog med at blive der natten over som livvagt, og her møder han den mystiske lejer hr. Drone.
Hr. Drone forsker i myg, og rygtet vil vide, at han blev spist af en kvælerslange i Amazonjunglen. Ikke desto mindre befinder han sig nu i Doom Town, hvor han har fundet nogle eksemplarer af de meget sjældne sumpmyg. Men hvad har det med vampyr-seriemorderen at gøre?
Vild med blod bringer mindelser om de klassiske hardboiled krimier med Philip Marlowe og Sam Spade, hvor detektiven opklarer sagen med lige dele rå vold og sort humor. De Grønne Detektiver er dog ikke særligt voldelige, udover lidt chili i vandpistolen. Til gengæld flyder humoren både tørt og morsomt, så jeg er sikker på at målgruppen (+10 år) vil nyde historien om Jack Stump og de grønne detektiver. Og heldigvis bliver det aldrig alt for farlig.
“Hvad er det for noget kluns at rende rundt i?” spurgte jeg, mens mit hjerte faldt til ro. “Du ligner den usynlige mand på safari.” “Nåh, gazebindet? Det er på grund af insekterne,” oplyste han og spurgte, hvem jeg var. Jeg fortalte ham det. Han gav mig skyderen tilbage og mumlede noget om vejret. Det var ikke det mest optimale at studere myg i tordenvejr, kunne han oplyse. Uden at vide noget som helt som studiet af myg var jeg tilbøjelig til at give ham ret. Det var ikke et vejr at lukke en hund ud i. Faktisk var det slet ikke nogen god idé at lukke en hund ud i alligatorsumpen. Heller ikke i godt vejr. (s. 28)
Tak til forlaget Løse Ænder for læseeksemplaret
Om Vild med blod:
Udgivelsesår: 2018
Forlag: Løse Ænder, 101 sider
Omslag: Tommy Kinnerup
Lix: 22
Serie: Den grønne detektiv
Serien om Den grønne detektiv:
Den grønne detektiv, 2014
Rød alarm, 2015
Gys og maddiker, 2015
Vild med blod, 2018
