Raili glæder sig til ferien i sit sommerhus ved skovsøen i Lövaren. Men den normalt så fredelige skov rummer gamle hemmeligheder, og ferien bliver langt fra så fredelig som forventet.
Til Krimimessen 2017 fik jeg købt en masse gode bøger, heriblandt Hendes blå øjne af Lisa Hågensen. Som det ofte går for mig, så endte den desværre i en “glæder mig til at læse”-bunke, som jeg ikke lige fik set på. Men nu er bind to om den lettere overvægtige bibliotekar Raili Rydell, Gæld til djævelen, udkommet, så det var en god grund til – endeligt – at få læst bind et.
Raili er single, overvægtig og bibliotekar. Hun glæder sig til sommerferien, der skal holdes i ro og fred i hendes lille primitive sommerhus ved skovsøen i Lövaren. Her plejer hun at hygge sig alene med lejlighedsvise besøg hos det ældre nabopar, Sara og Anders. I år kommer hun også i snak med den ældre ungkarl, Yngve Olofsson, som trods et træls førstehåndsindtryk viser sig at blive en god ven.
Alligevel føler Raili sig ikke lige så tilpas i sit hus som ellers. Skoven lurer truende i stedet for fredfyldt, og samtidig døjer hun med en grim hovedpine. Pludselig bliver Olufsson fundet død, druknet i skovsøen. Raili er overbevist om, at det ikke blot var et uheld, og beslutter sig for at finde ud af, hvem der slog hendes gode ven ihjel. Men hvorfor skulle Olufsson dø? Og hvem, eller hvad, er det, der gemmer sig i skoven?
Sideløbende med historien om Raili hører vi også om en ung kvinde, der i 1670’erne bliver anklaget for at være heks med grusomme konsekvenser.
Jeg er rigtig glad for, at jeg endeligt fik læst Hendes blå øjne, for her er tale om en virkelig underholdende krimi med overnaturlige takter. Sproget flyder let, selvom jeg ind i mellem blev lidt irriteret over de engelske vendinger, som Raili føler trang til at smide rundt med, men det var ikke nok til at gøre helhedsindtrykket dårligt.
Selve plottet er spændende på den hyggelige måde, og grebet med at lade to tidslinjer løbe parallelt virker rigtig godt. Ikke mindst fordi Hågensen lader den historiske del af plottet starte med klimaksset, og derfra bevæge sig baglæns. Det fangede mig i den grad og gav en helt anderledes form for spænding i historiens udvikling.
Jeg tog mig i at le lidt for mig selv flere gange undervejs, samtidig med at jeg var grebet af historien og var nødt til at læse videre for at finde ud af, hvordan det dog kunne ende. Og jo – slutningen overraskede mig.
Hendes blå øjne er en letlæst, underholdende og hyggelig krimi med paranormale overtoner, som helt klart kan anbefales. Og jeg er helt sikker på, at Gæld til djævelen ikke får lov til at ligge særligt længe på mit natbord nu.
Om Hendes blå øjne:
Udgivelsesår: 2017
Forlag: DreamLitt, 364 sider
Omslag: Rasmus Hjulgaard
Originaltitel: Hennes ögan blå
Oversætter: Lars Poulsen
Læs også:
Kulde af Yrsa Sigurðardóttir
Sagen Collini af Ferdinand von Schirach
Natstorm af Johan Theorin