Noter om at overleve af Christian Engkilde

Helene er netop begyndt på gymnasiet. Hun havde håbet, at det kunne blive en ny start. At hun kunne få venner og blive en del af et fællesskab. Men det er ikke sket.

Nu er hun modvilligt på vej til København for at besøge sin far. De har aldrig haft et tæt forhold, men efter skilsmissen består det månedlige samvær mest af tavse aftener på sofaen foran fjernsynet. Denne weekend vil Helene tale med ham om at skære ned, så han kan slippe for besværet med at have hende på besøg så tit.

Som sædvanligt henter faren Helene på banegården, selvom hun sagtens kan finde hen til hans lejlighed. Men på vejen hjem fyldes himlen pludselig af stjerneskud. En katastrofe er under opsejling, og Helene opdager, at hendes tavse far måske er den eneste, der kan redde dem.

Jeg kender Christian Engkilde fra hans gyser-trilogi Skygger i mørket fra 2016. Selvom seriens målgruppe var de +11 årige, var jeg vældig godt underholdt under læsningen. Noter om at overleve er rettet mod unge (og voksne), og er absolut også læseværdig.

Noter om at overleve er en velskrevet katastroferoman, som lader den ultimative katastrofe ramme. Engkilde viser skræmmende tydeligt, hvor hjælpeløse mennesket er, når naturen for alvor slipper kræfterne løs. Samtidig er hans beskrivelse af, hvor hurtigt civilisationens fernis forsvinder, når det gælder overlevelse, kun alt for realistisk.

Jeg synes, Christian Engkilde er lykkes med at skrive en troværdig historie med masser af dramatiske elementer, som samtidig tegner et overbevisende portræt af sine personer. Historien fortælles hovedsageligt af Helene i relativt korte kapitler, og ved at bruge en jeg-fortæller kommer vi helt tæt på. Vi føler Helenes forvirring og frygt, som var det os selv, der var fanget i en ufattelig katastrofe. Det fungerer godt.

Vi introduceres også for den jævnaldrende Yasmina, der på mange måder er Helenes modsætning. Hun er selvsikker og ikke bange for noget. Som romanen skrider frem, krydses de to unge kvinders veje. Men Helenes far har indprentet i hende, at de ikke kan hjælpe andre end dem selv.

Jeg har allerede hevet rygsækken af og er ved at finde vandflasken frem, da min far tager mig i armen. “Nej, Helene.”
Jeg vender mig og ser uforstående på ham.
“Du kan ikke give dit vand til fremmede.”
“Men han har brug for det, far. Vi må også se på hans arm. Har du ikke noget førstehjælpsudstyr i rygsækken?”
“Kom, vi går videre.” Han vender sig kort mod manden og leder efter ordene, inde han siger med hævet stemme, som er manden døv. “Jeg beklager. Men vi har kun nok til os selv, og min datters liv er vigtigere for mig end dit.” (side 105)

Så overvejer du nogensinde, hvordan du ville reagere i en krisesituation? Eller elsker du bare en spændende historie? Så er Noter om at overleve noget for dig.

Uddrag af bogen:

Vi er snart fremme og drejer ned ad Ingerslevgade. Herfra kan man se ud over jernbaneskinnerne, som ligger side om side på deres kringlede veje ind mod Hovedbanegården. På den anden side af vejen skærmer de flotte, gamle bebyggelser af mod resten af Vesterbro.

Far stopper med et sæt og ser med sammenknebne øjne ud over baneområdet. Eller hen over det. Jeg følger hans blik, og så ser jeg det også. Der er et klart lys i himlen langt borte. Det bevæger sig i en lige linje, som et fly, men det er alt for lyst.

“Det er et stjerneskud,” udbryder jeg. Så må jeg ønske.

Men inden jeg får tænkt over noget, forsvinder det lyse spor ned i horisonten. Der, hvor stjerneskuddet ramte, kommer et diffust lys op mod himlen, som er solen pludselig ved at stå op et helt forkert sted.

“Det slog ned,” siger jeg forundret og glemmer alt om at ønske. “Brænder meteorsten ikke op i atmosfæren?”

“Det kommer an på, hvor stor meteoren er,” svarer far.

Og så kommer rystelserne. Fortovet vibrerer under os, og jeg tager mig selv i at se, om det er en lastbil, der kører forbi, selvom jeg godt ved, at det er den kraft, som stjerneskuddet har ramt jorden med, som har forplantet sig helt hen til os, mange mange kilometer væk. (side 30-31)

Om Noter om at overleve:

Udgivelsesår: 2022
Forlag: Silhuet, 366 sider
Omslag: Kat Weber-Hansen

Læs også:

De rensede af Søren Staal Balslev
Solstorm af Rasmus Dahlberg
Vores endeløse dage af Claire Fuller
Mørkelagt af Christina Lassen-Andersen
Efter syndfloden af Kassandra Montag
Faldvand af Mikael Niemi
Den sidste af Alexandra Oliva
Mens vi endnu er her af Susan Beth Pfeffer
Miraklernes tid af Karen Thompson Walker