En død forfatter. En succesfuld krimiserie. En afslutning. Mikkel Birkegaards Efterfølgeren er en vellykket spændingsroman om forfatterdrømme og fortidens hemmeligheder.
Laust Troelsen arbejder som dansklærer på et gymnasium. Han har også en drøm om at blive forfatter. For 13 år siden deltog han i et skrivekursus, som blev startskuddet til en form for venskab mellem Laust og tre andre fra kurset. Men noget skete, og han har ikke set dem i mange år. Han har heller ikke fået færdiggjort sin roman, og hans tilværelse er på mange måder gået i stå.
Imens er forfatteren William Falk blevet en sand superstar. Hans krimier om Fiskeren sælger i millionoplag over hele verden, og alle venter i spænding på sidste bind i serien. Så dør William uventet, og forlaget sætter en jagt i gang for at finde én, der kan færdiggøre hans manuskript.
Pludselig befinder Laust sig midt i spillet om Williams sidste bog. Men hvorfor ham? Og hvor langt er han villig til at gå?
Jeg nærmest slugte Efterfølgeren, da jeg først gik i gang med læsningen. Mikkel Birkegaard skriver godt, og historien bare flyder ud fra siderne. Historien fortælles i flere spor, der springer i både tid og fortæller. Hovedsporet følger Laust i nutiden med spring tilbage til skrivegruppens møder for 13 år siden. På den måde afsløres fortiden bid for bid og kaster et nyt lys over nutidens begivenheder.
Mikkel Birkegaard har noget med at skrive bøger om bøger. Han debuterede med spændingsromanen Libri di Luca i 2007 om et hemmeligt Bibliofilselskab. Næste udgivelse var Over mig lig fra 2009, hvor en gyserforfatters bøger er udgangspunkt for en copycat morder. Romanen var en velskrevet thriller med tydelige splatter-elementer, og jeg læste den med stor fornøjelse. Mere ovre i adventuregenren er Fra drømmenes bog, der udkom i 2012 og handler om bøgers magt og hemmelige selskaber. Absolut også en underholdende roman.
Efterfølgeren er en thriller, men en anden type end Over mit lig. Her er stadig blodige skvulp ind i mellem, men det er især det psykologiske spil, som fører romanen frem. Tempoet er mere roligt, og der dukker hele tiden nye spørgsmål op. Først mod slutningen begynder vi at kunne samle alle trådene, og her venter nye overraskelser. Det er godt lavet.
Personligt synes jeg, at det er spændende at få et kig ind bag kulisserne på en forfatters arbejdsmetoder, når Laust forsøger at sætte sig ind i, hvordan William greb skrivearbejdet an. Og så er der også et kærligt svirp til krimiindustrien, hvor man aner, at Birkegaard til tider føler, at der er mere fokus på udseendet end indholdet.
Jeg var som sagt vældig underholdt under læsningen af Efterfølgeren, som af Berlingske Tidende bliver kaldt for en kandidat til årets krimi. Og ja, det kunne godt være en mulighed.
(Oprindeligt anmeldt til Litteratursiden)
Uddrag af bogen:
Det var ved frokosten den første dag, at Jørgen Brink proklamerede, at han ville skrive Danmarks bedste krimiserie. Flemmingway havde allerede en kontrakt på en bog, ‘Sidste vers’, som var en samling kriminoveller i digtform. Poul ønskede egentlig bare at være forfatter, og han var ligeglad med, hvilken genre det blev. Det virkede, som om det var arbejdsformen, isolationen, der tiltrak ham mest. Laust fortalte kun overordnet om sine planer, men han bemærkede, at Jørgen studerede ham indgående, mens han talte, og fangede ham i at stirre på sig.
“Hvad gør du med research?”
Laust rystede på hovedet. “Så langt er jeg ikke endnu.”
“Research er overvurderet,” sagde Flemmingway. “Kender I historien om Dustin Hoffman og Lawrence Olivier?”
Laust og Poul rystede på hovedet. Jørgen Brink reagerede ikke.
“Historien er, at da de optog ‘Marathonmanden’, sad de og talte om arbejdet, og Dustin Hoffman fortæller, at han har forberedt sig på torturscenen – den med tandlægen – ved at sulte sig i tre dage, og han sidder der og klager over, hvor hårdt det var, hvortil Laurence Olivier udbryder: Why don’t you just try acting?”
Flemmingway grinede selv højere end både Laust og Poul. Jørgen trak på smilebåndet.
“Det er min tilgang til research,” fortsatte Flemmingway. “Vi er forfattere, for fanden, forfat!” (side 51-52)
Om Efterfølgeren:
Udgivelsesår: 12.01.2023
Forlag: Alpha, 523 sider
Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet
Læs også:
Intet af Catherine Ryan Howard
Tredive dages mørke af Jenny Lund Madsen
Tre af A. Silvestri
Tre små kinesere af Niels Søndergaard
Skyggernes skov af Franck Thilliez
