Der kommer heldigvis rigtig mange gode bøger. Desværre når jeg ikke at skrive omtaler af dem alle, men én af dem, jeg synes fortjener særlig opmærksomhed, er En morders dagbog af Kim Young-Ha.
Romanen fortælles i dagbogsform af den 70-årige Kim Byeongsu. Han var dyrlæge og seriemorder, men blev aldrig fanget og har levet i ubemærkethed de sidste mange år.
Nu lider Kim af Alzheimers og bor alene med sin 28-årige datter, Eunhee. For at huske skriver han hver dag i sin dagbog, og en dag går det op for ham, at Eunhee er blevet kæreste med manden Park Jutae. En mand som Kim er overbevist om er seriemorder. For at redde sin datter må han derfor genoptage sin gamle hobby. Men det er svært at planlægge et mord, når hukommelsen hele tiden forsvinder.
En morders dagbog er en overraskende smuk lille roman. Plottet lyder som en krimikomedie, men historien har langt mere dybde end som så. På en måde kan man beskrive den, som et portræt af en mand der, mens han mister hukommelsen, måske for første gang begynder at forstå sig selv.
Udover at være medrivende og og med et velplanlagt plot er selve udgivelsen også fysisk flot med et indlagt bogmærke og et flot orangefarvet snit.
En morders dagbog udkom i Korea i 2013, og blev i 2017 filmatiseret af Shin-yeon Won med titlen Salinjaui gieokbeob.
Andre skriver:
Berlingske Tidende:
Bogen er, som titlen afslører, skrevet i dagbogsform, og det tilføjer en plotmæssig spænding, fordi fortælleren egentlig forsøger at være ærlig, men modsat læseren ikke kan huske, hvad han har gjort eller skrevet den foregående dag. En slags ufrivilligt utroværdig fortæller, der træffer sine beslutninger og noterer dem ned efter bedste evne, mens det er overladt til læseren at skabe forbindelserne mellem de forvirrede selvmodsigende fragmenter. Med denne fortælleteknik har Kim Young-Ha formået at skrive en bog, hvor de mange mord faktisk ikke er det mest uhyggelige. Det er sygdommen, der æder af morderens sind, der skræmmer allermest. (Berlingske tidende, 2022-12-07. Anmeldt af Caroline Enghoff)
Information:
Som fortæller er Kim Byeongsu både grotesk åbenhjertig, blottet for skyldfølelse som han er, og ganske utilregnelig. Man skal derfor både bruge sine små grå celler på at prøve at greje, hvor meget af det, der står i dagbogsoptegnelserne, man kan regne med, og på at følge med i den kriminalintrige, Kim Byeongsu selv er ved at engagere sig i […] Tonen i optegnelserne er da også helt igennem kølige, som her hvor Kim Byeongsu beskriver sin selvvalgte pensionering fra seriemyrderiet som en overgang fra én harmløs besættelse til en anden: “Da jeg stoppede med at dræbe, begyndte jeg at bowle.” (Information, 2023-01-06 – Informations bogtillæg. Anmeldt af Lone Nikolajsen)
Bibliotekernes lektørudtalelse:
Fængslende og velplanlagt historie, der samtidig er et godt eksempel på, hvordan en utroværdig fortæller påvirker læseren. Handlingen balancerer på en knivsæg mellem erindring og glemsel, liv og død, godt og ondt – og det er forbandet spændende!
Uddrag af bogen:
Det er nu femogtyve år, siden jeg sidst har myrdet nogen. Eller er det seksogtyve år? Det er i hvert fald længe siden. Jeg var ikke, som nogen tror, besat af en trang til at slå ihjel eller styret af en seksuel perversion. Det var skuffelse over mig selv, der fik mig til det. En utilfredsstillet længsel efter at udføre det perfekte mord. Hver gang jeg begravede endnu et offer, spirerede et nyt håb frem om, at det ville lykkes mig næste gang.
Men til sidst mistede jeg troen på mig selv, og derfor stoppede jeg med at slå folk ihjel. (side 5)
Om En morders dagbog:
Udgivelsesår: 24.11.2022
Forlag: Korridor, 237 sider
Forside: Ida Marie Therkildsen
Oversætter: Brit Kim
Læs også:
Legionen af William Peter Blatty
Offer af Paul Cleave
Den røde drage af Thomas Harris
Dexters dunkle drømme af Jeff Lindsay
Blodmanden af Robert Pobi
13 trin ned af Ruth Rendell
Det sidste suk af George D. Shuman
