Hans død er aldrig permanent er en lille komprimeret gotisk roman, der udspiller sig i den østtyske by Zeitz. Her har fortælleren A.K. taget ophold i kunstnerresidensen Nudelfabrik for at skrive på sin afhandling. Det er i hvert fald den officielle version. I virkeligheden er det lægens ordre, fordi A.K. er tæt på et sammenbrud på sit arbejde.
Men opholdet bliver ikke det ønskede pusterum. Allerede ved ankomsten til Zeitz føles byen fjendtlig med sine mange tomme bygninger og uvenlige indbyggere. Og om aftenen fatter A.K. en næsten øjeblikkelig antipati for tysk-russeren Milo Veles under mødet med de øvrige beboere i kunstnerresidensen.
Milo deler efternavn med den slaviske gud Veles, en formskiftende, udødelig trickster gud der ofte afbilledes som en slange. Men er navnet, det eneste Milo deler med den sorte gud?
Historien fortælles af A.K., der to år efter sine oplevelser renskriver sine dagbogsnoter fra opholdet i Zeitz. Hans død er aldrig permanent udspiller sig i nutiden. Alligevel bringer stilen mindelser til bl.a. H.P. Lovecraft og M.R. James. Selvom der er stor forskel på de to forfatterskaber, brugte de begge at fortælle om ondskaben/det uforklarlige på en nøgtern måde. Ofte også via en jeg-fortæller som nedskriver beretningen, efter at begivenhederne har udspillet sig. Samme stemning opnår Unna Hvid her.
Undervejs i fortællingen er indsat bearbejdede sort/hvide fotos fra byen Zeits. De underbygger den trøstesløse stemning med deres udtryk af forfald, og fungerer rigtig godt.
På mange punkter er Hans død er aldrig permanent rigtig vellykket. Jeg er f.eks. vild med, hvordan forfatteren sammenfletter slavisk mytologi, nazisternes medicinske forsøg på kz-fanger og lægeklinikker i DDR-tiden. Hvordan det lykkes hende at skabe en gotisk stemning i nutiden. Og hvordan flere scener lader mørke og sindssyge sive ud af siderne, bl.a. den der udspiller sig i kælderen af Nudelfabrik.
Skal jeg dryppe lidt malurt i bægeret, så ender historien lidt brat. Der kunne godt have været bygget mere op til afslutningen, og jeg kunne også godt ønske mig lidt mere tydelighed om Veles-myten. F.eks. møder A.K. et par kvindeskikkelser, som jeg ikke helt ved, hvor jeg skal placere. Men det kan være, at det bare er mig. I hvert fald kan jeg sagtens anbefale Hans død er aldrig permanent, hvis du har lyst til at læse lidt moderne dansk gotik.
PS. I øvrigt skriver Unna Hvid på bagsiden, at her er tale om første bind i en tiltænkt serie af europæiske fortællinger. Hvis de næste bind bliver i samme stil, vil jeg glæde mig til at læse dem.
Uddrag af bogen:
Det, du nu skal læse, er min beretning fra Zeitz. Den er baseret på dagbogsnoter, jeg tog dernede og mit forsøg på at beskrive forløbet trekvart år efter, jeg var kommet hjem og stadig modtog psykiatrisk behandling.
Bare tanken om nu at sætte mine noter sammen til en forståelig fortælling fylder mig med uro, og jeg kan mærke frygten komme snigende igen. Måske skulle jeg slå mig til tåls med, hvad lægerne sagde; at alt hvad jeg oplevede i Zeitz, var resultatet af den psykiske overbelastning, jeg i årevis havde været udsat for i forbindelse med mit arbejde. En overbelastning, som havde udløst en psykose, som begyndte, mens jeg var i Zeitz. Den ondskab, jeg havde set og mærket i byen, var med andre ord ren indbildning.
Men ser du, jeg føler mig overbevist om, at noget ondt residerer i Zeitz, noget som har boet der i mange, mange år. Årtier bestemt, århundreder måske. (side 9-10)
Om Hans død er aldrig permanent:
Udgivelsesår: 21.10.2022
Forlag: BoD, 80 sider
Omslag: Unna Hvid
