Gift – fra dødelig dosis til mirakelmiddel er seneste bog fra Jakob Eberhardts hånd. Jakob er cand.mag. i historie og dansk og uddannet fagjournalist, og jeg har tidligere læst Den blodrøde flod samt Verdenshistoriens største epidemier af ham. Førstnævnte om den finske borgerkrig, mens sidstnævnte vist giver sig selv. Begge var interessante, letforståelige og underholdende, og det samme kan siges om Gift.
Over ti kapitler gennemgår Jakob menneskehedens ‘samliv’ med gift set i en historisk kontekst efter en introduktion til, hvad gift og toksicitet er. Vi hører således om emner lige fra gift i hverdagen, gift som mordvåben og gift som medicin over kemiske våben til naturens gifte, for eksempel giftige dyr og planter. Alle kapitler indeholder fakta afsnit med uddybende oplysninger, illustrationer samt henvisninger til noter bagerst i bogen, hvis man vil vide mere.
Bogen starter med en aldrig opklaret hændelse i den sydfranske landsby Pont-Saint-Esprit i 1951. Her blev ca. 300 af byens indbyggere ramt af en masseforgiftning, der gav forfærdelige hallucinationer, kramper og psykoser. Tragedien endte med at koste syv personer livet, og efterlod flere med varige mén. Kapitlet gennemgår først de faktiske hændelser, hvorefter vi følger myndighedernes forsøg på at opklare, hvad der udløste forgiftningen. Herunder fortæller Jakob nærmere om meldrøjeforgiftning, som historisk set har været en dødelig plage i Europa. Men også LSD og massehysteri nævnes som mulige forklaringer.
Mange af de indlagte patienter lider af mentale forstyrrelser og stærke hallucinationer – en mand ser for eksempel hospitalspersonalet som gigantiske fisk med opspilede munde, der snart vil fortære ham levende – og samtidig besidder flere af ofrene en nærmest overmenneskelig styrke. Det kan kræve mere end ti plejere at pacificere en enkelt patient, og det lykkes endda nogle af de indlagte at flænse de spændetrøjer, de har på – en præstation, der ellers ikke skulle kunne lade sig gøre. (side 16)
I kapitel tre handler det om dagligdagens gift hjemme og på arbejdspladsen. Her fylder særligt arsenik, som man i Storbritannien kunne købe stort set overalt i 1800-tallet. Arsenik blev brugt som rottegift, men det hvide pulver lignede sukker og mel, hvilket medførte mange ulykker i hjemmet. Arsenik blev også brugt som farvestof i blandt andet tapeter, og andre giftige stoffer var ligeledes almindelige. For eksempel brugte hatte- og tændstikindustrien kviksølv og fosfor i deres produktion uden at beskytte de ansatte.
Perioden omkring 1500- og 1600-tallet har fået prædikatet ‘arsenikkens tidsalder’, og det er her kapitlet om gift som mordvåben begynder. Her fører anholdelsen af den franske aristokrat Marie-Madeleine de Brinvilliers til, at Ludvig d. 14. får arresteret cirka 60 personer, som uden retssag fængsles i eneceller med forbud mod at tale til nogen.
Hele den omfattende sag får navnet “l’affaire des poisons” (giftaffæren) og bliver en af de mest opsigtsvækkende kriminalsager i 1600-tallets Frankrig. Det skyldes ikke kun, at sagen skaber mistanke om, at kongens første-elskerinde og mor til fem af hans legitime børn både har villet forgive majestæten og optrådt nøgen under kærlighedsceremonier, hvor frafaldne gejstlige efter sigende havde påkaldt dæmoner og udgydt blod fra spædbørn. Men også fordi sagen afslører, at en række forhandlere i Paris har solgt såkaldt “poudres de succession”, det vil sige arvepulver bestående af arsenik og pulveriserede tudser. (side 73-74)
Grunden til at gift var så velegnet som mordvåben var, at man dengang ikke havde mulighed for at bevise, at ofret var blevet forgiftet. Men op gennem tiden blev videnskaben klogere, og fra 1840’erne havde politiets kemikere to test-redskaber, der kunne afsløre arsenik i vævsprøver fra ofrene eller i for eksempel mad og opkast. Vi hører også om udviklingen af retsmedicinske metoder, og hvordan USA fra 1920’erne starter et samarbejde mellem retsmedicinere på tværs af staterne.
I samme kapitel hører vi i øvrigt også historien om en tidligere søndagslærerinde, der angiveligt myrdede 20 mennesker.
Thalidomid-tragedien har sit eget kapitel, og her afslører Jakob, at det måske var nazisterne, som under 2. verdenskrig opfandt Thalidomid. Et beroligende middel, der skulle hjælpe mod angst, men som i stedet endte med at skade og dræbe mindst 175.000 børn på verdensplan.
I kølvandet på tragedien kom WHO med en række anbefalinger til fremtidig testning af lægemidler, ligesom mange lande indførte procedurer for at sikre, at nye lægemidler var uskadelige og effektive. Det fik dog den utilsigtede bivirkning, at mange forskere blev forsigtige med at teste midlerne på kvinder af frygt for eventuelle fosterskader, hvis kvinderne viste sig at være gravide.
En nyere amerikansk undersøgelse viser, at en lang række lægemidler giver kvinder dobbelt så mange bivirkninger som mænd, simpelthen fordi medicinen ikke er blevet testet på kvinder. I de senere årtier har myndighederne dog stillet krav om, at lægemidler skal testes på begge køn. (side 136)
Til slut vil jeg også kort nævne kapitel 8, der fortæller historien om den tyske kemiker Fritz Haber, som stod i spidsen for udviklingen af kemiske våben for Tyskland under 1. verdenskrig.
Habers håb er, at giftgassen kan opløse det dødvande, som 1. verdenskrig med sine skyttegrave på vestfronten er frosset fast i efter få måneders forløb. Skyttegravskrigen er på alle måder udmattende og opslidende. Igen og igen sender hærførerne deres styrker hen over ingenmandsland, hvor tusinder af soldater bliver mejet ned af granatsplinter og maskingeværild i forsøgene på at erobre fjendens stillinger. Den angribende part formår højest at vinde nogle få kvadratkilometer land, men opnår aldrig det gennembrud i modstandernes linjer, som kan afgøre krigen. Angrebene løber ud i sandet og ender i formålsløse blodbad. Haber mener imidlertid, at netop gas kan skabe disse gennembrud og dermed afbryde skyttegravskrigens stilstand. Dermed vil brugen af giftgas bidrage til at forkorte krigen og i sidste ende mindske lidelserne og antallet af døde. (side 164-165)
Storbritanniens daværende krigsminister Winston Churchull var i øvrigt også tilhænger af at bruge kemiske våben, og ikke kun under 1. verdenskrig. Op til 2. verdenskrig talte han for at bruge giftgasser mod Nazityskland: “… og i sådan en grad, at landet skulle ‘druknes’ i dem.” Forslaget blev dog ikke udført, da det stred imod internationale regler i Geneve-protokollen.
Fritz Haber har jeg også læst om i Når vi ikke længere forstår verden af Benjamín Labatut. Det paradoksale ved ham er, at han også vandt Nobelprisen i kemi for sin metode til syntetisk fremstilling af ammoniak, der bruges til kunstgødning. Således slog han tusindvis af mennesker ihjel under 1. verdenskrig, men reddede milliarder fra sult fremadrettet.
Desværre er gift som krigsvåben ikke begrænset til 1. verdenskrig. Eksempelvis brugte Spanien sennepsgas under nedkæmpelsen af Rif-oprøret fra 1921-1926, mens Iraks leder Saddam Hussein brugte kemiske våben mod sin egen befolkning i 1988.
Gift giver et spændende og sobert indblik i en for mig ukendt verden. Det er fascinerende læsning, og sagligheden er i top. Selvom jeg her mest har fokuseret på giftens dødelige virkninger, så er der også masser af viden om gifts positive egenskaber i for eksempel medicin. Bogen er let at læse med sin blanding af populærhistoriske nedslag på dramatiske begivenheder med tilhørende fakta afsnit, der uddyber emnet mere videnskabeligt.
På trods af de til tider barske historier var jeg både underholdt og fik ny viden under læsningen. En varm anbefaling herfra.
Om Gift:
Udgivelsesår: 2022
Forlag: FADL, 246 sider
Omslag: Julie Panton
Læs også:
Krigens teknologi af Svend Bergstein
Det perfekte mord : danske giftmordere af Stine Bolther
CIA’s hemmelige forsøg med mennesker: kodenavn Artiskok bidrag af Egmont R. Koch, Michael Wech m.fl.
Verdenshistoriens største epidemier af Jakob Eberhardt
Sømænd i helvede af Henrik Krüger
Når vi ikke længere forstår verden af Benjamín Labatut
Giftige planter : i naturen, i haven, i køkkenet og på marken af Per Mølgaard
Den giftige have af Anemette Olesen
I embeds medfør: medicinske selveksperimenter gennem tiden af Lasse Romer Olsen
Fra sabelkatte til levende drager af Mikala Rosenkilde
Dødskulter af Willy Wegner
