I bunken af tegneserier jeg ikke har fået omtalt her på Gyseren, genlæste jeg forleden tegneserie-antologien I ly af mørket II. Det er fire år siden det lille undergrundsforlag Afkom udgav første bind, og ligesom sidst er bind to blevet til som et kickstarter-projekt. Udgivelsen er en lækker hardback på godt 180 sider, der indeholder 12 nyfortolkninger af H. P. Lovecraft fortællinger. Også denne gang er historierne en blanding af kendte og mindre kendte noveller samt digte, og har et forord af Thomas Winther bag bloggen H.P. Lovecraft – Lovecraft’s kosmiske terror på dansk.
Et træk ved H.P. Lovecrafts noveller er, at de ofte handler om en kosmisk horror, der er ubegribelig for mennesket. Der findes ikke ord, der kan beskrive rædslerne, så hvordan skal illustratorerne så kunne tegne dem? Igen må jeg konstatere, at det er lykkes overraskende godt. De 12 illustratorer har hver deres måde at gribe opgave an på, og udover at alle historierne er tegnet i sort/hvid er stilene meget forskelligt.
Da jeg læste I ly af mørket II første gang, var det især de historier, jeg kendte på forhånd, jeg bed mærke i. Men jo flere gange jeg har læst dem, jo mere interessante blev også, de for mig ukendte fortællinger. Ligeledes må jeg igen konstatere, at selvom min umiddelbare smag er de let-aflæselige illustrationer der fortæller en forståelig historie, så har jeg godt af at blive udfordret. For det viser sig stort set altid, at når jeg giver mig tid til at genlæse og bruge tid på de mere vanskeligt tilgængelige fortællinger, så viser de sig at være det hele værd. Sådan er det også gået denne gang.
Jeg tænker umiddelbart, at man får mest ud af historierne, hvis man kender noget til H.P. Lovecraft på forhånd, men du behøver ikke være hardcore fan. Jeg har i hvert fald haft stor fornøjelse af at dykke ned i mørket sammen med de 12 dygtige illustratorer, og kan kun anbefale oplevelsen til andre tegneserie/horror fans.
Erindring af Karsten Brandt-Knudsen
I ‘Erindring’ står to væsener i et landskab bestrøet med murbrokker og taler om, hvorfra disse ødelagte konstruktioner stammer. Det var en af de fortællinger, jeg ikke kendte på forhånd, og den er illustreret af Karsten Brandt-Knudsen. Tegningernes udtryk er enkelt uden fokus på detaljer. Det er i skyggerne, tekstens svar findes.
Nyarlathotep af Anders Fjølvar
‘Nyarlathotep’ er tegnet af Anders Fjølvar, hvis streg jeg tidligere har sammenlignet med Rune T. Kidde. I første bind havde han historien ‘Den frygtelige gamle mand med’.
Her i ‘Nyarlathotep’ følger vi fortælleren, der hører, at Nyarlathotep kommer til hans by. Sammen med en ven opsøger han Nyarlathotep, og bliver dermed en af dem der ser ting, som er skjult for andre.
Jeg synes, illustrationerne lykkes rigtig godt med at indgyde fornemmelsen af, at virkeligheden kommer ud af sync. Fra at byen er en tydelig afgrænset masse af huse, bevæger vi os via umulige trappekonstruktioner ud i et uigenkendeligt landskab.
Erich Zanns musik af Olga Nørager-Nielsen
Olga Nørager-Nielsens gendigtning af ‘Erich Zanns musik’ er en af mine favoritter, og også en fortælling jeg kendte på forhånd. Fortælleren flytter ind i en lejlighed på Rue D’Auseil. Her lytter han, når overboen spiller på sin gambe om natten og bliver snart helt fortryllet af de særlige toner, der ikke lyder som noget, han har hørt før.
Tegnestilen er nærmest skitseagtig med håndskreven tekst. Men ind i mellem integreres teksten i illustrationerne og bliver en del af billedet. De faste billedrammer brydes af helsides illustrationer eller af et ben, en bue eller lignende, der læner sig ud over rammen og ind i næste billede. Jo længere ind i historien vi kommer, jo mere dynamiske bliver billederne, og ved historiens kulmination opløses stort set alt, og ord og billeder bliver ét. Det er umanerlig godt lavet.
Azathoth af KIK
‘Azathoth’ af KIK var en af de historier, der vandt mig over ved genlæsning. Den kvindelige hovedperson er tegnet i manga-stil, som jeg af en eller anden grund har det lidt svært med. Men ved genlæsningen sneg billederne sig ind på mig, og jeg blev grebet af den måde ordenes skønhed langsomt begynder at modsiges i illustrationernes udtryk. Ikke mindst til slut hvor historiens dualitet står lysende klart.
I Lovecrafts version er hovedpersonen mand, men ellers er historien den samme. Hovedpersonen bor i en tid, hvor mennesket ikke mere undrer sig. I stedet bor man i byer, hvor alt man ser er andre bygninger. Dog bliver hovedpersonen fascineret af nattehimlen, som lige kan ses, hvis man læner sig langt ud af vinduet.
Haven af Michael Lillegaard Larsen
‘Haven’ bygger på Lovecrafts digt ‘A Garden’ og er en sørgmodig allegorisk fortælling om en mand, der i drømme besøger en hensygnende have, hvor blomsterne er grå, murene smuldrer og ingen levende væsener ses.
Outsideren af Sanne Lausen Wolff
I et gammelt slot har fortælleren boet alene kun i selskab med rotter og edderkopper. Gennem bøgernes verden har fortælleren fået kendskab til en anden verden fuld af lys og liv. En nat lykkes det at kravle så højt op i et nærliggende tårn, at verden udenfor bliver tilgængelig. Men hvad gemmer mørket, og hvad afslører lyset?
‘Outsideren’ er tegnet af Sanne Lausen Wolff, og er også en af mine favoritter, især på grund af tegningerne. Jeg kender desværre ikke de rigtige betegnelser, men jeg blev betaget af den måde, billederne føles både bløde og hårde. Dele af illustrationerne står skarpt som tegnet op med tusch, mens baggrunden er douce. Alle flader i billedrammerne er farvelagt i grålige toner, og historiens afsluttende billede er ganske enkelt fremragende.
Hvad månen bringer af NMAAR
Under månens kolde skær forvanskes dagens kendte omrids til noget ukendt og skræmmende for til slut at afsløre den ubarmhjertige sandhed.
NMAAR bidrog også til første bind af I Ly af mørket, og derudover har han blandt andet skrevet Sort Nadvar. Han er ikke bange for at udfordre sin læser, men her i ‘Hvad månen bringer’ er stemningen nærmest poetisk i de stiliserede illustrationer, og først mod slutningen indfinder gruen sig for alvor.
Sarnaths undergang af Lauge Eilsøe-Madsen
Lauge Eilsøe-Madsen havde ligeledes en historie med i første bind, og derudover har jeg læst flere tegneserier fra hans hånd i diverse antologier.
Her i ‘Sarnaths undergang’ imponerer han mig med fortællingens dynamiske layout. Den måde billedrammerne bruges aktivt til at føre historien frem, ofte uden at vi bemærker, at der er en ramme, virker utroligt godt. Jeg er ligeledes vildt begejstret for hans brug af kontraster til at skabe billeder, som en helt sort billedramme med hvide, grinende tænder. Meget effektivt og fedt lavet, og historien er endnu en af mine favoritter.
Sir William og Miss Agatha søger i 1927 efter den glemte by Sarnath, som de stødte på ruinerne af under en fejlslagen ekspedition fire år tidligere. En aften søger de ly i en hule, og her støder de på en fremmed, der byder dem velkommen ved sit bål. Her får de den fulde historie om Sarnath, som viser sig at gemme på lidt af en overraskelse.
Ibid af David Liu
Historien følger digteren Magnus Camilius Ibidus, kaldet Ibid, der levede i 585 e.Kr., og efterfølgende hans kranie, der bliver fundet af mange forskellige personer gennem årene op til vor tid.
‘Ibid’ var en af de Lovecraft fortællinger, jeg aldrig havde hørt om, og også en historie jeg havde lidt svært ved at få greb om. Jeg tror, der er en vittighed gemt i hovedpersonens navn, da Ibid er en forkortelse af det latinske ibidem, af ibi ‘dér’ og -dem ‘lige netop’ som kan oversættes til det samme sted.
David Liu tegner historien i en klassisk opbygning med faste billedrammer, og så har stort set alle personerne en cigaret i munden, så her gemmer sig nok også en reference, jeg desværre ikke har fanget.
Fra det hinsides af Bjarke Friis Kristensen
Bjarke Friis Kristensen er en illustrator, jeg altid må læse flere gange. Jeg kender ikke den rigtige betegnelse for hans stil, men historierne fortælles i nærmest abstrakte, symbolske figurer. Figurerne er ofte stillestående, så udviklingen foregår ved at zoome ind på detaljer eller ved sceneskift. Det lyder måske kedeligt, men det er det langt fra. Jeg bliver i hvert fald gang på gang overrasket over, hvor meget betydning der gemmer sig i hans illustrationer.
I ‘Fra det hinsides’ fortæller Bjarke om videnskabsmanden Crawford Tillinghast, der søger svar om den metafysiske verden. Han ønsker at vide, hvad der ligger udenfor menneskets fem sanser. Men kan et menneske rumme det?
Jeg kendte godt novellen, som i Bjarkes fortolkning bliver en helt ny oplevelse.
Jule-raedsel af Nicolai Hvidberg Jørgensen
‘Jule-raedsel’ er en gendigtning af Lovecrafts digt, der oprindeligt blev trykt under titlen ‘Yule Horror’ i Weird Tales December 1926, men siden er blevet kendt som ‘Festival’.
There is snow on the ground,
And the valleys are cold,
And a midnight profound
Blackly squats o’er the wold;
But a light on the hilltops half-seen hints of feastings unhallow’d and old.
(uddrag af Festival, 1926)
Historien fortælles gennem en række tableauer, der blandt andet afbilleder Nicolai Hvidbjerg Jørgensens figur, Valravnen.
På vanviddets bjerge af Dahmu.mu
Sidste historie i I ly af mørket II er en gendigtning af ‘At the Mountains of Madness‘, der er udkommet på dansk flere gange.
Fortælleren, William Dyer er geolog og deltager i en ekspedition til Antarktis. Ekspeditionen er blevet delt i to grupper, hvor den anden gruppe under ledelse af Lake, gør nogle bemærkelsesværdige fund. Men pludselig hører Dyers gruppe ikke mere fra de andre, og tager ud for at finde dem. Da de når til Lakes lejr er alle døde, på nær en ung mand ved navn Gedney, der er forsvundet. Og eftersøgningen af ham fører Dyer og den unge Danforth dybt ind i Vanviddets Bjerge.
Dahmu.mu indleder historien som en slags epistolær fortælling gennem fotos, opslagstavler, genstande m.m. kædet sammen af snorer på kryds og tværs. Men fra redningsekspeditionen drager ud, bliver fortællingen en øjenvidneskildring af begivenhederne. Derudover leger Dahmu.mu med sidernes layout, så billedrammerne er dynamiske og veksler mellem helsides opslag, dobbeltsides opslag og mere opdelte sider.
En værdig afslutning på et meget anbefalelsesværdigt værk.
Om I ly af mørket II:
Udgivelsesår: 18.05.2024
Forlag: Afkom, 181 sider
Forside: Kent Overby Stück
Indhold:
Erindring af Karsten Brandt-Knudsen (Memory, 1919)
Nyarlathotep af Anders Fjølvar (Nyarlathotep, 1920)
Erich Zanns musik af Olga Nørager-Nielsen (The Music of Eric Zann, 1921)
Azathoth af KIK (Azathoth, 1922)
Haven af Michael Lillegaard Larsen (A Garden, 1917)
Outsideren af Sanne Lausen Wolff (The Outsider, 1921)
Hvad månen bringer af NMAAR (What the Moon Brings, 1922)
Sarnaths undergang af Lauge Eilsøe-Madsen (The Doom That Came to Sarnath,1919)
Ibid af David Liu (Ibid, 1928)
Fra det hinsides af Bjarke Friis Kristensen (From Beyond, 1920)
Jule-raedsel af Nicolai Hvidberg Jørgensen (Yule Horror/Festival, 1926)
På vanviddets bjerge af Dahmu.mu (At the Mountains of Madness, 1931)
På The H.P. Lovecraft Archive kan du finde de fleste af Lovecrafts tekster digitalt
Læs også:
Fra skyggerne / red. Henrik S. Harksen
Lyden af vanvid / red. Henrik S. Harksen
Grufulde mørke / red. Henrik S. Harksen
I ly af mørket – en H.P. Lovecraft antologi
H.P. Lovecraft’s Haunt of Horror af Richard Corben
X fra det ydre rum af Lars Kramhøft & Tom Kristensen
Fra det hinsides af H.P. Lovecraft
Nattens musik af H.P. Lovecraft
Ved vanviddets bjerge af H.P. Lovecraft