Nye udgivelser 2025-08

Nye udgivelser 2025-08

Hver uge udkommer der nye og interessante titler indenfor de fantastiske genrer. Med disse lister forsøger jeg at samle særligt spændende udgivelser og give dem lidt velfortjent rampelys. Titlerne beskrives med link til forlagenes/boghandlernes omtaler, og skulle jeg have omtalt bogen allerede, er der også link til den her på Gyseren.

Tak til Janus Andersen for at trække ugelisterne jeg bruger til udarbejdelsen.

Nye udgivelser 2025-08

Projekt Proxima af Kristoffer DahlProjekt Proxima af Kristoffer Dahl
Lohse, 2025. – 301 sider

Hvordan ville verden have set ud, hvis Adam og Eva ikke havde spist af frugten?

Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på. Men hun tog ikke af frugten og spiste ikke. Hun vendte sig til sin mand, der var hos hende, og hun sagde: »Slangen lyver.«

Alle kender Urfortællingen: Manden og kvinden over for Slangen. Mennesket sejrer. Slangen knuses. Men hvad nu, hvis mennesket faktisk havde spist af den forbudte frugt? Fortælleren Or oplever sig kaldet til at besvare netop dét spørgsmål, og hans udforskning af den omvendte Urfortælling fører dystre erkendelser med sig. Samtidig kaldes mesteringeniøren Hypatia til at konstruere et rumfartøj, der kan bringe menneskene til stjernen Proxima, hvor Herren venter på dem. Og bjørneopdrætteren Beowulf kaldes til at elske Hypatia, som ellers har afvist enhver bejler. Fra hvert sit udgangspunkt trækkes de ind i menneskehedens hidtil største udfordring: Projekt Proxima.

Projekt Proxima er en original roman om menneskets grundvilkår og kald, om Herrens storhed og kærlighed og om verden, som den kunne have været.


Støv & spind : måneekspeditionen Inana 1 af Shekufe Tadayoni HeibergStøv & spind: måneekspeditionen Inana 1 af Shekufe Tadayoni Heiberg
Laboratoriet for Æstetik og Økologi ; Hvidovre, i samarbejde med Uro, 2025. – 267 sider, illustreret i farver

Spekulativ kollektivroman om måneekspeditionen Inana 1 som finder sted i 2026.

Ni forskere og en ged rejser til Månen på den storstilede forskningsekspedition Inana 1. I ni måneder skal de opholde sig på Månen og forske med baggrund i deres forskellige fagligheder. Tilsammen skal de forsøge at besvare spørgsmålet: Hvis Månen er urmoder til al liv på Jorden (for det er Hun), hvad kan vi jordboere så gøre, for at Hun trives bedre? Bogen har ni hovedkarakterer. Den er fortalt i logbogsform, og alle karaktererne bidrager til at sammensætte fortællingen gennem deres faglige og personlige logbøger.

Den direkte efterfølger til romanen Nødder fra 2022.


Conan: Den Sorte Kysts Dronning af Robert E. HowardConan: Den Sorte Kysts Dronning af Robert E. Howard
Pilgaard, 2025. – 215 sider

Conan er tilbage. Stadig en eventyrer, tyv og lejesoldat, der driver rundt i en verden af sværd og trolddom. Stadig omgivet af skønne kvinder, onde troldmænd og deres sorte magi, store skatte og voldsomme kampe mod soldater og uhyggelige skabninger. Vi præsenterer her den anden samling af noveller med Conan:

Den sorte skikkelses dam
Kæltringer i huset
Guderne fra nord
Jernskygger i månen
Den Sorte Kysts Dronning
Djævlen af jern

Horrifikland: et skræmmende eventyr med Mickey Mouse af Lewis TrondheimHorrifikland: et skræmmende eventyr med Mickey Mouse af Lewis Trondheim
Afart, 2025. – 47 sider, alle illustreret i farver

Det franske forlag Glénat laver Disney-historier udover det sædvanlige som ”Horrifikland – Et skræmmende eventyr med Mickey Mouse” viser med al tydelighed.

Detektiverne Mickey, Fedtmule og Anders oplever ren og skær rædsel, da de får et job med at finde en forsvundet kat i den forladte forlystelsespark, Horrifikland. Kan de finde katten blandt spøgelser, skumle forbrydere og myg? Og kan de overleve rædselsparken og de tre trusler?

Lewis Trondheim står bag historien, der er malerisk illustreret af Alexis Nesme.


Fantastiske Fabulationer 2 - Mod fjerne kysterFantastiske Fabulationer 2
Forlaget Ildanach, 2025

Flere fantastiske fabulationer venter på at modige, og eventyrlystne læsere, stiger om bord og sætter kurs mod fjerne kyster. Mellem disse sider findes 14 noveller, skrevet af forskellige forfattere, med det samlede tema: rejsen mod det ukendte. Så vent ikke et sekund længere. Pak dit habengut, sig farvel til familie og venner, og tag med os på en rejse ind i fantasiens fjerneste afkroge.

Fantastiske Fabulationer 2, består af 14 noveller fra forfatterne Niels Kjærgaard, Freddy E Silva, Bo Magne Dyregaard, CC Thybro, Alexandra Mogensen Vinther, Morten Carlsen, Lars Ahn, Karin B Dammark, Maria Aagaard, Alexandra Vinther, Corbin Andrew Entz, A. Silvestri og Denise Regitze.


Fantastik skøn 20250 1-03
Fantastik skøn 2025 04-08
Fantastik skøn 2025 09-13
Fantastik skøn 2025 14-16
Fantastik skøn 2025 17-21
Fantastik skøn 2025 22-24
Fantastik skøn 2025 25-28
Fantastik skøn 2025 29-31

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.