Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg var ret vild med Rob Zombies tidligere film House of a 1000 corpses. Den beskrev jeg som: absolut værd at se. Hmm – det er The Devil’s Rejects desværre ikke.
Politiet angriber familien Fireflys hus, og det lykkes dem at anholde Mother Firefly, men baby og Otis undslipper, og Tiny er slet ikke i huset under angrebet. Politiet ledes af John Quincy Wydell, hvis bror blev slået ihjel af familien Firefly i første film, så han er ret vild efter at få hævn. Det lykkes ham da også at fange baby og Otis samt Captain Spaulding, som har sluttet sig til familien under flugten. Men mon han får sin hævn?
Måske har Rob Zombie ønsket at undersøge, om brutal vold bliver retfærdiggjort, når det bruges som straf/hævn mod onde mennesker, men andet end det er der ikke i filmen. Baby er ikke nær så skræmmende denne gang, og heller ikke de andre figurer virker ligeså overbevisende som første gang. Og så er historien altså heller ikke blevet bedre.
Spring denne her over og se i stedet for House of a 1000 corpses.
Om The Devil’s Rejects:
Instruktør: Rob Zombie
Udgivelsesår: 2005
Hvad er der dog gået galt…? “House of 1000 corpses” er bare så gennemført og spektakulær indenfor skræk og rædsel på film, og så disker instruktør Rob Zombie op med en efterfølger, der er så gennemført plat, vulgær og hjernelam, at man bare ikke forstår hvad der er gået galt.
Du, Jette, havde godt nok advaret omkring, at man ikke fik det samme ud af det, som med den første film, og hvor har du dog bare ret – jeg burde have lyttet.
I en kommentar til “House of 1000 corpses” skriver du, Jette, at du var bange for et gensyn med “House…” fordi du var bange for, at den havde forvandlet sig til “The devil’s rejects”, men her kan jeg forsikre dig om, at det absolut ikke er tilfældet. “House…” er bare så meget mere gennemført – den tåler i den grad et gensyn. 😉
Pingback: House of 1000 corpses
Pingback: Halloween (2007)