De to herrer Robert Rodriquez og Quentin Tarantino har sammen lavet alletiders film.
Kort fortalt handler From Dusk Till Dawn om de to Gecko brødre, Seth (George Cloony) og Richie (Quentin Tarantino). Richi har hjulpet Seth med at flygte fra fængslet, og nu har de begået et bankrøveri og er på vej til Mexico, hvor de skal mødes med Carlos på Titty Twister – en bar langt væk fra al ting. Undervejs kidnapper de Fuller-familien, som er på en fredelig ferie, hvor de forsøger at få en hverdag til at fungere, efter at moderen er død en meningsløs død i en trafikulykke. Faderen, Jacob (Harvey Keitel) er præst, men har frasagt sig sit embede, fordi han har mistet sin tro på Gud, og teenagerne Kate (Juliett Lewis) og Scott (Ernest Lui) har endnu ikke fundet sig til rette med alle omstillingerne.
Gecko brødrene og familien Fuller når over grænsen og frem til Titty Twister. Det viser sig at være en ikke helt almindelig bar – den er nemlig befolket af vampyrer – og fra at være forbrydere og ofre må familien Fuller slå sig sammen med Gecko brødrene for at overleve til solen står op.
Jeg er helt vild med From Dusk Till Dawn, og synes skiftet i genre midtvejs er en rigtig sjov idé. Jeg så den engang sammen med én, som ikke vidste noget om skiftet, og at se hans ansigtsudtryk, da filmen gik fra roadmovie til vampyr-splatter var simpelthen så morsomt.
Der er siden lavet to efterfølgere til From Dusk Till Dawn: From Dusk Till Dawn 2: Texas Blood Money – 1999, D: Scott Spiegel; From Dusk Till Dawn 3: The Hangman’s Daughter – 2000, D: P. J. Pesce. De lever dog langt fra op til originalen.
Om filmen:
Instruktør: Robert Rodriquez
Udgivelsesår: 1996
Pingback: Gyseren » Day of the dead (2008)
Pingback: Gyseren » 7 mummies
Pingback: Gyseren » Nattens engel
Pingback: Personlig top 10
Pingback: Planet Terror
Pingback: Quentin Tarantino
Pingback: Vampyrens historie