I 1981 udkom “My Bloody Valentine” første gang. Filmen blev instrueret af George Mihalka, og jeg har ikke selv set originalen, men den blev berygtet for at være så blodig og voldelig, at MPAA forlangte hele 9 minutter skåret væk. Først i 2009 lykkedes det at udgive en uncut version af den. Patrick Lussiers 2009 udgave er også temmelig blodig, og så er den efter sigende den første R-ratede film, der udkom i 3D.
“My Bloody Valentine” starter lige på og hårdt med at genfortælle den omtrentlige handling fra originalfilmen. En mineulykke fanger fem minearbejdere. Da det lykkes redningsmandskabet at finde frem til dem, er kun én – Harry Warden – i live. Det viser sig, at de fire andre minearbejdere er blevet slået ihjel med en hakke af Harry for at spare på luften. Men Harry er i coma og kommer på hospitalet. Et år efter ulykken (på Valentines Day) vågner han dog op, og starter et mordtogt der ender i minen, hvor en gruppe unge holder fest. Lige som han skal til at dræbe Tom Hanninger, der oprindelig var skyld i ulykken, dukker sheriffen dog op og skyder ham. Og det er blot de første 7 minutter …
Så hopper vi 10 år frem. Byen Harmony lider stadig under myten om Harry Warden, og i alle årene har Tom Hanninger holdt sig væk. Nu er han dog han tvunget til at komme tilbage for at sælge minen efter farens død. Han støder både ind i sin gamle rival, Axel, der nu er politimester i byen, og Sarah, som var begge mænds store kærlighed. Nu er Axel gift med Sarah, og han er ikke spor begejstret for, at Tom er tilbage. Tom er på den anden side heller ikke spor begejstret over Axel, som ikke just opfører sig dadelfrit overfor Sarah.
Men alt det bliver snart et mindre problem, for da Valentines dag nærmer sig, dukker Harry Wardens genfærd op, og endnu engang plages Harmony af den morderiske galning, som finder tilfredsstillelse ved at myrde sine ofre med sin hakke.
“My Bloody Valentine” er en underholdende slasherfilm uden de store overraskelser. Allerede i løbet af de første 15 minutter afsløres det stort set, hvem Harry Warden er, og selvom Patrick Lussier forsøger at smide lidt overraskelser ind undervejs, så skal man altså ikke have set mange film for at gennemskue den temmelig tynde psykologiske forklaring. På den anden side så er filmen fyldt af herlige splatterscener, når Harry myrder sine ofre. De bliver hakket i smadder på et utal af måder, og nogen ryger i tørretumbleren, mens andre får hjertet skåret ud og bliver efterladt på stedet. Blodet – og ligene – flyder i rigelige mængder, som det skal i en slasherfilm.
Rigtig uhyggelig synes jeg dog ikke, at “My Bloody Valentine” bliver på noget tidspunkt, og slutningen er desværre af typen, som ligger op til en sequel, hvilket jeg slet ikke synes, filmen kan bære.
Kan man lide en underholdende omgang slasher, så er “My Bloody Valentine” dog et udmærket bud. De tre hovedroller spilles af Jensen Ackles som Tom Hanninger (han er siden slået igennem i serien “Supernatural”), Jamie King som Sarah (“Sin City” og “The Spirit”) og Kerr Smith som Axel Palmer (“Final Destination“). Instruktør Patrick Lussier har tidligere stået bag film som “Dracula 2000” og “White Noise 2 – the Light”.
Jeg købte en dvd-udgave, som både indeholdt en 2D og en 3D udgave af filmen, og selvom jeg startede med at se den i 3D, blev jeg så irriteret over farverne, at jeg skiftede over til 2D i stedet for. Jeg har dog læst anmeldelser, som siger, at 3D effekten er vældig effektiv i filmen, så måske burde man have set den i biografen for det fulde gys.
Instruktør: Patrick Lussier
Udgivelsesår: 2009
Besøg filmens hjemmeside
Også omtalt på Horrorsiden.dk
Endnu en som jeg slet ikke kan komme mig over hvor dårlig er. Næsten lige så slem som Black Christmas, og med slagsmålsscener der mest af alt ligner bloopers fra Glamour!
Så fik jeg også endelig set “My bloody valentine”, og ganske rigtigt, så er det da en tynd historie, som er ret så forudsiglig. Slasher-fyren er jo nærmest latterlig og klodset, og kun meget lidt skræmmende i sit minearbejder-kostume. Filmen er som du skriver, Jette, ret så blodig og med masser af mord og indvolde. Der skal dog bare lidt mere til for at gøre en film god.
Helt enig. Blod og indvolde redder ikke et sølle manuskript – men nogen gange gør det det lidt mere underholdende at kæmpe sig igennem 🙂