Vi befinder os i København under Christian d. 4, mens byen hjemsøges af en uhyggelig morder, som skærer hovedet af sine ofre.
Byfogeden Langeskov sysler lidt med alkymi. Det lykkes ham at toturere hemmeligheden, om hvordan man laver guld, ud en tilrejsende alkymist, der senere bliver henrettet for at have flere lig i sit hus, og nu tror Langeskov, at lykken er gjort. Men penge ændrer ingenting, og i stedet får han tanken at den døde alkymist brugte ligene til noget. Måske kunne han føre deres liv over i sig selv?
Langeskov beslutter sig at forsøge at gentage eksperimentet, og det fører ham ind i en verden af livsglæde, had og skyld.
Alkymi er en ganske kort roman på kun 163 sider. På sin vis er det en interessant historie, og slutningen har bestemt et anstrøg af horror: “Den ene arm bevægede sig op foran hovedet og begyndte at rive øjnene ud, den anden hånd trængte ind mellem læberne og hev tungen, efterfulgt af en stråle blod, ud af munden. Tænderne i den blodige mund kom til syne, men borede sig straks ned i højre skulder, som den bed lunser af. Samtidig tog armene fat om ørene og fjernede dem og kastede dem hen på bordet.”
Desværre synes jeg ikke, at historien har den rigtige gotiske atmosfære i sig. Den virker lidt for konstrueret, og selvom idéen sådan set er god nok, halter udførelsen lidt. Det skræmmer mig dog ikke fra at ville læse en anden af Hohle Hansens romaner, Don Faust, som handler om Døden personificeret i et menneske.
Om Alkymi:
Udgivelsesår: 1994
