Jeg købte Gule roser, da jeg var på Bogforum i efteråret 2021, og det er en af de bøger, jeg har dårlig samvittighed over ikke at have fået skrevet noget om her på siden. Det er nemlig en interessant lille bog. Ikke mindst pga. Anders Jørgen Mogensens efterord der hjælper læseren til en dybere forståelse […]
Kategori Arkiver: Bøger
Omtaler af gysere i bogform
I mine øjne lykkes Kenneth Bøgh Andersen med sit projekt. Frankenstein genfortalt er spændende, dramatisk og levende fortalt. Den vil helt sikker skaffe den gamle klassiker nye fans.
Er du til krimier med plads til kærlighed, tråde tilbage i tiden og et strejf af det overnaturlige, så er “Sankt Michaels Sanatorium” af Elsebeth Gundersen Jensen et fint bud.
“Sorte Sally” af John Kenn Mortensen er en hård, voldelig og ubarmhjertig beskrivelse af en ung, omsorgssvigtet kvinde. Den får en stor anbefaling, men vær forberedt på en historie der er sortere end sort.
“To the Bone” af Craig Frank og Aksel Studsgarth er første stand-alone historie i forlaget Hunov & Haffgaards serie “Outstanding Issues”. Og det tegner godt.
“Sherlock Holmes society – in nomine dei” er andet bind i Sylvain Corduriés serie om den verdenskendte detektiv, der her er i nye klæder. Jeg har været overordentlig godt underholdt af både “Keelodge-affæren” og nu “In nomine dei”, der begge er elementært spændende. At historien indeholder zombier, er ligeledes et plus i min bog.
Det var helt tilfældigt, at jeg faldt over Irene Manteufels krimi “Det tredje hus”, men da jeg så, at den bl.a. handlede om haunted houses, var jeg nødt til at læse den. Og heldigvis var den god.
“Komplekskuller – klimafiktion” består af 24 nye science fiction noveller med fokus på klimaet skrevet af danske forfattere. Novellerne kommer langt omkring, lige fra oversvømmelser over tørke og ildstorme, til istid og alt der i mellem.
“Noget er på vej” er en utrolig flot udgivelse fra forlaget Krabat bestående af 24 noveller med udgangspunkt i den gamle nordiske folketro. Samlingen indledes af et kort forord om sagn og mærkelige væsener af arkivar Lene Vinther Andersen, og hver fortælling prydes af en smuk illustration i gråtoner. Bagerst er en kort introduktion til de 23 medvirkende forfattere. Med sine godt 400 sider er det en udgivelse, der både fylder og pynter på boghylden. Og heldigvis er indholdet også godt.
Read.Die.Repeat vol. 2 er et glimrende magasin for alle, der holder af gys, science fiction og alt hvad der er weird.










