Der er lavet mange filmatiseringer af Robert Louis Stevensons berømte roman fra 1886 om videnskabsmanden dr. Jekyll, som eksperimenterer med at udspalte den dyriske del af mennesket. Den første film kom i 1908, men Rouben Mamoulians version fra 1931 er en af de klassiske udgaver. Ikke mindst pga. Fredric March som spiller dobbeltrollen Jekyll/Hyde.
Dr. Jekyll er berygtet for sit gode hjerte og bruger meget tid på de fattige patienter i hospitalet. Han bruger også meget tid på sine eksperimenter, som går ud på at spalte menneskets natur i ren god og ren ond. Da hans forlovedes far ikke vil give dem lov til at gifte sig i snarlig fremtid, og han ovenikøbet tager Muriel med til Bath, hvor Jekyll ikke må opsøge hende, afprøver Jekyll sin eliksir og bliver forvandlet til Mr. Hyde. Akkurart som i romanen lader Hyde naturen gå over opdragelsen, og det ender med mord. Jekyll vil sone sin brøde ved at stoppe med at se Muriel, men han er fanget af Hydes natur, og ender med at blive skudt i sit laboratorium.
Der er mange gode ting at sige om denne udgave af “Dr. Jekyll and Mr. Hyde”. Det mærkes selvfølgeligt, at filmen er fra 1931, men hovedsageligt pga. skuespillet for den er både eksperimenterende filmet, og forvandlingen af Jekyll til Hyde er imponerende lavet. De steder, den går lidt i tomgang, er, når Jekyll diskuterer menneskets natur med sin ven dr. Lanyon, men det er jo en vigtig del af historien, så pyt skidt. Nu skal jeg i gang med at se versionen af 1941, som er instrueret af Victor Fleming og har Spencer Tracy i hovedrollen som Jekyll/Hyde.
Instruktør: Rouben Mamoulian
Udgivelsesår: 1931