Det er efterhånden en del år siden, jeg første gang så “Ringu”, og for at være ærlig var jeg dengang slemt skuffet. Måske fordi Ole Michelsen, som havde film-programmet Bogart, havde afsløret plottet, da han anmeldte filmen. Det har jeg aldrig rigtig tilgivet ham, og jeg skal gøre mit bedste for ikke at begå samme brøler her på siden. For da jeg genså filmen i går, blev jeg helt anderledes grebet.
Filmen åbner op i et pigeværelse, hvor de to veninder Tomoko og Masami sidder og snakker. Masami fortæller en vandrehistorie om et videobånd, som efter sigende slår dem der ser båndet ihjel efter syv dage. Tomoko bliver bange og fortæller, at hun for syv dage siden så et mærkeligt videobånd, da hun og tre venner var på en weekendtur. De to piger griner lidt af det hele, men Tomoko dør samme aften.
Så skifter vinklen til journalisten Asakawa. Hun er ved at lave et interview med nogle piger om vandrerhistorier, bl.a. en historie om det mystiske videobånd. Samme aften skal hun til mindehøjtidligheden for Tomoko, som var hendes niece. Ved den lejlighed møder hun nogle piger fra Tomokos gymnasie, som kan fortælle, at tre andre fra skolen døde samme dag. En ved en motorcykel-ulykke og to i en aflåst bil. Noget politiet ikke kan forklare.
Asakawa beslutter sig for at undersøge Tomokos død nærmere, og finder frem til det mystiske videobånd de så i hytten. Men da Asakawa ser båndet, går det op for hende, at hun kun har syv dage til at opklare mysteriet, ellers vil hun selv dø. Hun involverer derfor sin ex-mand Ryuji, og sammen ender de på vulkanøen Oshima, hvor en synsk kvinde for 40 år siden kastede sig i vulkanen, hvorefter hendes datter sporløst forsvandt.
“Ringu” er en rigtig god film. Den bygger langsomt historien op, så uhyggen kryber stille og roligt ind under huden på tilskueren, og i filmens slutning sætter Hideo Nakata trumf på med en utrolig vellavet og skræmmende tv-scene. Jeg forstår godt, at filmen blev startskuddet til den bølge af asiatisk horror, der siden har ramt Vesten, for det er høj kvalitet.
“Ringu” blev genindspillet til det amerikanske publikum i 2002 med Gore Verbinski som instruktør. Hideo Nakata fik dog selv lov til at instruere “The Ring 2” med vestlige skuespillere. Jeg har ikke set nogen af de to. Til gengæld har jeg set “Dark Water“, som Hideo Nakata også har instrueret, og den er absolut også anbefalelsesværdig.
“Ringu” bygger på Koji Suzukis roman “Ring“.
Om filmen:
Instruktør: Hideo Nakata
Udgivelsesår: 1998
Originaltitel: Ringu
