Dødebogen er 3. del i en trilogi fra de to forfattere, som har Aloysius Pendergast i hovedrollen. De to foregående hedder I pagt med djævelen og Dødedans. Det giver klart det største udbytte at have læst dem først, da personer og plot ellers kan være noget uklar og forvirrende.
I de foregående bind har FBI agent Aloysius Pendergast forsøgt at bremse sin bror Diogenes, der både har myrdet og bedraget Aloysius venner. Her i Dødebogen befinder Aloysius sig i et flugtsikkert fængsel, uretmæssigt anklaget for de mord Diogenes har begået. Og mens Aloysius sidder der, er Diogenes i gang med at gennemføre en endnu grusommere og mere rædselsvækkende forbrydelse.
Aloysius har dog stadig allierede udenfor fængslet. Vicekommisær Vincent D’Agosta gør, hvad han kan for at få Aloysius ud. Men det er et foretagende, der virker som en håbløs opgave, for Herkmoor Correction Facility 3 er et topmoderne flugtsikkert fængsel.
Uvidende om både Aloysius og Diogenes arbejder Nora Kelly fra New Yorks Naturhistoriske Museum på højtryk. Trofaste læsere af Preston/Lincoln husker måske, at museet også var scenen for romanen Forbandelsen. Heller ikke denne gang er det et rart sted at befinde sig.
Nora er ved at færdiggøre en udstilling, som udmunder i genåbningen af Senefs Gravkammer. Et gravkammer, der sten for sten er hentet i Egypten og genopført i kælderen under museet. Og et gravkammer som tilsyneladende er ramt af en forbandelse.
Aloysius og Diogenes er begge nærmest overnaturlige begavelser, der fungerer som hinandens modpol. Diogenes bruger sit intellekt på grusomme forbrydelser, mens Aloysius bruger sit til at bekæmpe kriminalitet. En nærliggende sammenligning er Sherlock Holmes og hans ærkefjende Moriarty, som også begge er intelligente og komplekse personer. Her i Dødebogen får vi en forklaring på, hvorfor Diogenes hader Aloysius så meget. Vi kommer også ind under huden på den mystiske kvinde Constance, der har optrådt i de tidligere bøger.
Preston og Lincoln har skrevet en effektiv roman, hvor spændingskurven hele tiden stiger. Samtidig er der lagt spor ud, så læseren har en chance for at gætte med. Det gør læsningen sjovere efter min mening. Forfatterne skifter hele tiden scene fra Aloysius fængsel, til museet, til journalisten Smithback, til den mystiske unge kvinde Constance, tilbage til Aloysius og så videre. De skiftende synsvinkler putter nye lag ind i fortællingen, og er med til at øge spændingen helt frem til sidste side. Det er underholdende og til tider bloddryppende, så er du til en god thriller, er Dødebogen et godt bud. Men sørg for at få læst de foregående romaner først.
Om bogen:
Udgivelsesår: 2007
Forlag: Aschehoug, 441 sider
