Sidste år modtog Anna Laurine Kornum blandt andet Årets Danske Horrorudgivelse 2022 for Mit indre øje. Valmuemarkens paradox er fortsættelsen hertil.
En ung kvinde ved navn Nona bliver udskrevet fra en psykiatrisk institution. For at lette hendes overgang til samfundet bliver hun placeret på et bosted,
det engang så mondæne Valmuemarken Hotel. Her forsøger hun at genvinde normaliteten og undslippe et formynderisk system.Men der er noget galt, der er mærkelige mekanismer på spil, og ikke alt er, hvad det synes at være. (Forlagets beskrivelse)
Jeg har længe haft Valmuemarkens paradox til at ligge i min ‘to be read’-bunken. At jeg først får læst den nu, er der flere grunde til. Dels var jeg utrolig betaget af Mit indre øje, så jeg har været nervøs for, om Anna Laurine Kornum kunne levere en lige så stor oplevelse igen. Dels har jeg været nervøs for, om det netop blev en ligeså stor oplevelse, for Mit indre øje ramte mig hårdt.
Med Valmuemarkens paradox fortæller Kornum endnu en gang en enestående smuk og smertefuld historie. Hendes illustrationer er nærmest magiske. De suger dig ind i en verden, hvor grænserne mellem sindet og virkeligheden udviskes. Her er sæler engle, og fortid, nutid og fremtid krydser ind i hinanden. Her er livet en labyrint, som du er tvunget til at løbe igennem igen og igen. Og her truer den ydre verden med at invadere dig og opløse dig.
Historien har konstant en dobbelttydighed over sig, og vi er som læsere nødt til at arbejde for at følge den røde tråd. For det er ikke kun de virkelige minder og den virkelige virkelighed, der fortæller historien. Nonas fabrikerede minder og virkelighed fører os ligeledes længere ned i forståelse af, hvorfor Nona er, hvor hun er. Og allerede i prologen hvor Harry Harlows forsøg på rhesusaber beskrives, var jeg tæt på tårer.
Undervejs lader Kornum citater fra filosoffer, videnskabsfolk, musikere osv. pible ind i historien, sammen med referencer til andre værker som f.eks. Stanley Kubricks udgave af The Shining. Personligt faldt jeg især for citatet, der indleder historien: Hvis vi i livet er omgivet af døden, så er vi ligeledes, i vores intellekts sundhed, omgivet af galskab – Ludwig Wittgenstein. Men også Jean-Paul Sartre er på banen på undergrundsstationen, hvor store plakater med sloganet “Hell is other people” pryder væggene.
Nona selv kommer også med et citat i slutningen af kapitel 5:
Kundskabens træ forbandede os med en overaktiv bevidsthed. Men den tungeste byrde, der tynger vores art, er ikke erkendelsen af vor egen forestående død, som det ellers så ofte hævdes. Den virkelige forbandelse, vi lever med, og som gradvist nedbryder vore sjæle, er snarere erkendelsen af, at verden er bedre stillet uden os – Nona Engram
Efter min mening er det mere end lykkes Anna Laurine Kornum at følge op på debuten. Kornums ord og tegninger rammer simpelthen nogle strenge i mig, som jeg ikke kan forklare. Jeg ved bare, at jeg både har lyst til at fordybe mig i dem, samtidig med at jeg næsten ikke kan holde ud at være i dem. Uanset er det en unik oplevelse at begive sig ind i Kornums univers, og har du modet til det, venter der dig en fascinerende rejse.
Hvis ikke du allerede har læst Mit indre øje, vil jeg også anbefale dig den. Der er enkelte henvisninger til den her i Valmuemarkens paradox, hvor kendskab til bind et hjælper på forståelsen af historien.
Andre skriver:
Nummer 9:
Visuelt er Valmuemarkens paradox imponerende. Som i debuten har Kornum en meget detaljeret, gennemført stil, hvor hendes baggrund som billedkunstner hele tiden skinner igennem […] Udtrykket er i høj grad naturalistisk og fotorealistisk. Nogle gange nærmest hyperdetaljeret, helt ned til teksturen på vægge, gulve eller andet i de omgivelser, der skildres […] Det naturtro udtryk skabes i høj grad også af Kornums skyggelægning. Den er virkelig flot og overlegen. Flere steder får skyggerne ansigters konturer og særpræg til at stå helt skarpt frem fra siderne, nærmest tredimensionelt. Samtidig er meget af Kornums farvelægning holdt i mørke, jordslåede farver, der er med til at understøtte, at det her er en fortælling sat i mol, på ingen måde i dur! (Læs hele anmeldelsen)
Troldspejlet
Lyt til Troldspejlets anmeldelse cirka 32 minutter inde i udsendelsen, hvor Jakob Stegelmann blandt andet sammenligner Anna Laurine Kornum med Enki Bilal.
Bibliotekernes lektørudtalelse:
En smuk og foruroligende fortælling, som bliver siddende i læseren i lang tid. Handlingen føles som en feberdrøm, hvor meningsdannelsen sker et sted mellem filosofien og psykosen. Det grafiske udtryk er fotorealistisk og sammensat af forskellige grafiske teknikker. Stemningen er mørk, intens og ofte lettere ubehagelig. Det samlede indtryk er meget overbevisende. Valmuemarkens paradox er en selvstændig fortsættelse af Mit indre øje og fremstår som et modent, fuldtonet kunstværk.
Om Valmuemarkens paradox:
Udgivelsesår: 18.05.2024
Forlag: Afart, 104 sider
Skrevet og illustreret af Anna Laurine Kornum
Læs også:
Lille Fugl af Lauri og Jaakko Ahonen
Fuglereden af Shirley Jackson
Mit indre øje af Anna Laurine Kornum
Harpiks af Ane Riel
Dr. Zarkowskis eksperiment af Grete Roulund
King af A. Silvestri
Forglemmigej af Teddy Vork
