Da jeg læste John Ajvide Lindqvists første roman på dansk “Lad den rette komme ind“, var jeg solgt med det samme. Her var en roman, som både var spændende på vampyr-planet, men som også var spændende og gribende på real-planet (hvis man kan sige sådan). Derfor sad jeg på spring, da den næste danske udgivelse “Håndteringen af udøde” udkom. Og jeg blev heldigvis ikke skuffet.
En langvarig hedebølge har plaget Stockholm. Den kulminerer en aften, hvor de elektriske apparater går helt amok, og hvor en voldsom hovedpine angriber alle. Med et stopper det, og alt bliver atter normalt – tror man da, for kort efter vågner de første døde op.
Romanen følger tre familier, som alle har mistet et medlem, der genopstår. Journalisten Mahler har for for knap to måneder siden mistet sit barnebarn. Han får et tip om, at de døde vågner på hospitalerne, og tager ud for at dække sagen. Men da det går op for ham, at det rigtigt sker, tager han ud på kirkegården og graver sit barnebarn op.
Stand-upperen Davids kone er netop omkommet i en trafikulykke, men vågner op kort efter at være erklæret død – smadret næsten til ugenkendelighed men med evnen til at tale en smule, hvilket ingen af de andre døde kan.
Endelig er der også teenageren Floras morfar, som har været død i et par uger efter mange år som dement. Han kommer tilbage til mormoren Elvy, og både hun og Flora får mærkelige syn, når de er nær ham. Begge har altid haft evnen til at “læse” andre menneskers følelser, men nu begynder de også at se mærkelige syner.
Mange bøger og film om zombier spiller en del på det splattede – også de gode som gerne vil vise os noget om samfundet og vores vilkår heri. Det gør Ajvide ikke. Hans zombier er ikke aggressive fra starten af. De er tomme beholdere, som fyldes op af de følelser, menneskene omkring dem har. Desværre har mennesker en tilbøjelighed til at frygte det, de ikke forstår, og dermed kommer det hurtigt til konflikter mellem de døde og de levende.
Ajvide har skrevet en virkelig god roman. Dels synes jeg, det er fascinerende at se, hvordan han forestiller sig det svenske samfunds forsøg på at implementere de døde. Er det fx ok at udføre eksperimenter på dem, som man aldrig ville gøre på levende? Må folk beholde deres døde hjemme, eller skal de samles? Og hvis de skal samles, er det så på hospitaler, i lejre eller noget helt andet?
Han beskriver også utroligt smukt sorgen over døden, og de tanker man får, når man mister en elsket, ligesom hans beskrivelser af den had og frygt de døde giver de levende er troværdig og forfærdelig på samme tid.
Jeg skrev om “Lad den rette komme ind”, at det var en socialrealistisk vampyr-roman. Denne gang kan jeg så kalde “Håndteringen af udøde” for en socialrealistisk zombie-roman. Jeg kan også kalde den for en rigtig god læseoplevelse, som jeg kun kan anbefale alle.
Læs mere på Ajvides hjemmeside, som også afslører, at der findes endnu en bog af ham på svensk, som jeg kan håbe på bliver oversat.
Om “Håndteringen af udøde”:
Udgivelsesår: 2008
Forlag: Forum, 322 sider
Bøger af John Ajvide Lindqvist:
Lad den rette komme ind (2007)
Håndtering af udøde (2008)
Menneskehavn (2010)
Lille stjerne (2013)
