november 2018
M T O T F L S
« okt    
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930  
Arkiver

Forfatter Arkiv

Huset på klippen af Elly Griffiths

Huset på klippen af Elly GriffithsDa et hold arkæologer i gang med at lave en undersøgelse om kysterosion finder menneskeknogler skjult under et stenskred, tilkaldes politiet. Er der tale om historiske knogler, eller skjuler de en forbrydelse?

Ruth Galloway er arkæolog og biologisk antropolog med speciale i gamle knogler. Hun finder hurtigt ud af, at knoglerne formentlig stammer fra tiden omkring 2. verdenskrig. At få identificeret dem er straks vanskeligere. Der er ikke mange tilbage på egnen, som husker begivenhederne, og de der gør, er ikke meget for at sige noget.

Efterforskningen får dog en hjælpende hånd, da en militærhistoriker, som forsker i rygterne om en invasion af Norfolk, pludselig dukker op. Men hans tilsynekomst medfører nye dødsfald, og spørgsmålet er, hvorfor sandheden om skeletterne på stranden ikke må komme frem?

Jeg er ganske enkelt vild med den småtykke, kiksede Ruth Galloway, der fagligt har styr på alt, men som nybagt alene-mor kæmper for at få hjemmefronten til at hænge sammen. Hun er netop vendt tilbage til sit job på universitetet, og har endnu langt fra vænnet sig til at være mor. Samtidig kæmper hun med forholdet til vicekriminalkommisær Harry Nelson, som er den hemmelige far til datteren Kate. Og så kommer en veninde fra Ruths tid i Bosnien pludselig på besøg, hvilket ripper op i en masse ubehagelige minder om massegravene, hvor Ruth hjalp med at identificere ofrene.

Huset på klippen er tredje bind i Elly Griffiths krimiserie om Ruth Galloway. Jeg kan endnu en gang kun anbefale den på det varmeste. Denne gang er et underliggende tema krigsforbrydelser, og de ar i befolkningen de medfører. Det er let at se på nazisterne eller De Røde Khmerer og udpege de skyldige bag ugerningerne. Men sandheden er ikke altid så simpel. Den lektion lærer Ruth og Harry denne gang.

Elly Griffiths fortæller i et letforståeligt sprog, men formår samtidig at fylde faglige termer og faktuelle detaljer ind i historien uden at bremse hverken tempo eller underholdningsværdi. Derudover har hun en god balance mellem hvert binds krimiplot og den gennemgående fortælling om Ruth, Harry og de øvrige faste figurer. At hun i Huset på klippen trækker tråde tilbage til 2. verdenskrig er kun endnu et plus i min bog.

Serien om Ruth Galloway er ikke hæsblæsende action, hvor blodet sprøjter fra siderne. Men er du til mere ’hyggelige’ puslespils-krimier, hvor plottet er veltænkt og varme personbeskrivelser og et unikt landskab er vigtige bestanddele, så er Huset på klippen” – og serien i øvrigt – ikke til at komme udenom.

Tak til Gads forlag som har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Huset på klippen:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Gads forlag, 349 sider
Omslag: Anders Timrén

Ruth Galloway-serien:

Huset på klippen
Løgnens hus
Pigen under jorden

Læs også:

Pigen under jorden af Elly Griffiths
Kadaverdoktoren af Lene Kaaberbøl
Skibet fra Isfjorden af Nina von Staffeldt
Den tavse dreng af Andrew Taylor
Natstorm af Johan Theorin

Vampyrens kød og blod (R.I.P 3) af Lasse Bo Andersen

Vampyrens kød og blod af Lasse Bo AndersenSommerferien i Krejlby udvikler sig alt andet end kedeligt for Rasmus, der ellers havde forberedt sig på den værste ferie EVER.

Krejlbys kirkegård hærges af hærværk. Rasmus finder sammen med sin fætter Philip, nabopigen Isabella og den sære romadreng Bozidar ud af, at nogen forsøger at vække en vampyr til live, der i generationer har ligget begravet her. De tre venner er overbeviste om, at baronen fra Krejlby gods er ansvarlig for hærværket, men bind tre Vampyrens kød og blod afslører nye overraskelser.

Man skulle næsten ikke tro, at det var muligt, men Lasse Bo Andersen sætter tempoet endnu et nyk op her i tredje del af R.I.P.-trilogien. Vores unge helte er blevet delt i to grupper, og ved at krydsklippe mellem skiftevis Rasmus og Philip og Isabella og Bozidar, forstærkes spændingen til det yderste.

Der er fuldfed action for den +9-årige målgruppe, når vennerne slås mod horder af zombie-vampyrer, og dramaet udvikler sig, da de opdager, at vampyrtjeneren slet ikke er den, de troede. Heldigvis giver vores unge helte ikke lige op, og mon ikke det ender med, at Krejlby bliver reddet?

Vampyrens kød og blod er ligesom de to første bind i serien fyldt med action og uhygge fortalt i et let forståeligt sprog. Det er underholdende og lidt klamt, og jeg er sikker på, at seriens unge målgruppe vil elske R.I.P. Selvom jeg er voksen, hyggede jeg i hvert fald vældig under læsningen.

Tak til forlaget Tekst & Tegning som har foræret mig bogen til anmeldelse.

Uddrag af bogen:

– For helvede, det vrimler jo med de zombie-vampyrer! Philips ansigt var kridhvidt. Han stirrede med vidtåbne øjne. Rasmus var klistret ind i mudder. Han rystede over hele kroppen. Sværdet i hans hånd dirrede.

De var begge skræmt fra vid og sans. Lige for øjnene af dem var deres værste mareridt pludselig blevet til virkelighed. Vejen på den anden side af hækken var fyldt med levende døde.

Rasmus underlæbe bævede. 
– Se, hviskede han. – De har alle sammen mundene syet sammen. (side 9)

Om Vampyrens kød og blod:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Tekstogtegning.dk, 92 sider
Omslag: Lasse Bo Andersen
Lix: 24

R.I.P.-trilogien:
Vampyrjægernes klub (27.09.2018)
Den forsvundne vampyr (11.10. 2018)
Vampyrens kød og blod (31.10.2018)

Læs også:

Darkside af Tom Becker
Tidevandet af Nick Clausen
Øksemorderens kranium af Morten Dürr
Skygger i mørket af Christian Engkilde
Bedemandens hemmelighed af Michael Kamp
De utilpassede af John Kenn Mortensen
Khi-ritualet af Bjarne Dalsgaard Svendsen

Forglemmigej af Teddy Vork

Forglemmigej af Teddy Vork

Atmosfærefyldt thriller om sindets skrøbelighed og livets afslutning

Efter en hård tid starter Mie som social- og sundhedshjælper på det lokale plejehjem. Hun er næsten lige blevet skilt fra manden Jeppe, og deres 5-årige datter Astrid tager det tungt. Oveni blev hun fyret fra sit seneste job efter en indlæggelse på psykiatrisk afdeling, så hun trænger i den grad til at få styr på hverdagen.

Så jobbet som nattevagt er som sendt fra himlen. Det viser sig dog at være langt hårdere, end Mie forventede. Allerede første nat er der en alarm med en skræmt beboer, og de følgende nætter fortsætter det. Samtidig føler Mie sig ikke godt tilpas på stedet. De mange store vinduer er truende, sorte flader i efterårsnatten, og stilheden føles forkert. Og så er der den mærkelige fornemmelse af en skygge lige udenfor hendes synsvinkel.

Mie gør sit bedste for at hjælpe de demente beboere objektivt og professionelt. Men det bliver sværere og sværere for hende at bevare overblikket. Hendes angstlidelse gør det ikke lettere, for hun har ind i mellem svært ved at skelne mellem beboernes hallucinationer, sine egne tvangstanker og virkeligheden. Hvad er det for nogle traumatiske minder, beboerne deler med hende om en kvinde uden næse? Hvem synger sangen ‘Forglemmigej’ for de gamle og skræmmer dem? Laver kollegaerne ubehagelige practical jokes med hende om natten? Og hvorfor begynder Astrid pludselig at blive bange for at sove hjemme hos Mie?

Flere forfattere har i de senere år fået øje på plejehjems potentiale for uhygge. Michael Kamp skrev Hvor de gamle visner i 2008. Mats Strandberg skrev Hjemmet i 2017. Nu kommer så Forglemmigej af Teddy Vork, der er en ubehagelig historie på flere planer.

Teddy Vork vandt prisen for Årets Danske Horrorudgivelse i 2014 for novellesamlingen Sprækker, som juryen kaldte: “en række stemningsmættede og dystre noveller, hvor underspillet ondskab og snigende gru er i fokus. Vork mestre på bedste vis den svære kunst at skræmme voksne mennesker ved hjælp af psykologiske virkemidler fremfor billige effekter.” Den evne gør han også brug af her, hvor læseren hele tiden holdes i tvivl om, hvad der egentlig sker. Sker der virkeligt noget overnaturligt på plejehjemmet, eller er det de demente beboeres symptomer, som Mies tvangstanker forvansker til hendes eget mareridt?

Og oplevelserne på plejehjemmet er ikke det eneste skræmmende. Vorks skildring af Mies sind og hendes kamp for at holde angsten og tvangstankerne på afstand er i den grad uhyggelig. Følelsen af ikke at kunne stole på sig selv og sine sanser beskrives hjerteskærende realistisk, og Mies angst for at Jeppe skal tage Astrid fra hende, gør blot alting værre.

Endelig er det heller ikke et særligt rosenrødt billede, der tegnes af selve plejehjemmet. Som Mies tidligere leder siger i bogen: “… man kom på plejehjem, fordi man ikke døde.” Mie ønsker virkelig at gøre noget godt for sine beboere, men det er svært. Der er nærmest ingen introduktion, hun er alene hele natten, og beboerne er så dårlige, at der næppe går en uge uden dødsfald. Det er overbevisende skrevet og virker desværre sørgeligt realistisk.

Vork kan noget helt særligt, når det gælder beskrivelsen af skrøbelige sind, og han formår som få at skabe en faretruende atmosfære på de mest tilforladelige locations. Det gør han også her, hvor plejehjemmet, som skulle være en sikker favn, forvandles til et sted hjemsøgt af traumatiske minder og levende døde.

Er du til stemningsmættede psykologiske thrillers, og gys hvor det virkelige er svært at skelne fra det indbildte, så kan Teddy Vorks Forglemmigej absolut anbefales.

Forglemmigej er udgivet på Storytel i 10 episoder som lydbog og ebog.

Uddrag fra Forglemmigej:

“Det slog hende, hvor meget hans bevægelser mindede hende om en zombies. Jeppe havde været vild med tv-serien ‘The Walking Dead’. De levende døde i serien bevægede sig på samme måde som Karl – usikkert, vaklende.

På nogle måder var beboerne lidt som levende døde. Deres kroppe fungerede kun på et basalt niveau og kognitivt var mange funktioner også sat ud af drift. Groft sagt var de levende døde, internerede her indtil de døde helt. Med de tanker var hun ikke et hak bedre end sin tidligere leder, som havde sagt, at et plejehjem var for dem, som ikke døde. Kunne hun ikke udvise bare lidt mere empati? 

Men demens var en forfærdelig sygdom. Ubønhørligt åd den mere og mere af hjernen. Minder, personlighed og sprog blev fortæret, indtil der kun var de basale drifter og så … hvad var det nu, det hed … det autonome system tilbage, vejrtrækningen. Til sidst blev også det ædt.” (episode 1, s. 75-76)

Tak til Storytel og Teddy Vork som har foræret mig et abonnement til Forglemmigej til anmeldelse.

Om Forglemmigej:

Udgivelsesår: 17.10.2018
Forlag: Storytel, 10 episoder
Omslag: Elizabeth Helstrup

Læs også:

Lille Fugl af Lauri og Jaakko Ahonen
Triggereffekten af Wulf Dorn
Lille pige af Sarah Engell
Hvor de gamle visner af Michael Kamp
Afsind af Martin Schjönning
Hjemmet af Mats Strandberg
Ex af Teddy Vork

Tag ikke imod en pølse i Moskva og andre historier af Leif Davidsen

Tag ikke imod en pølse i Moskva og andre historier af Leif DavidsenLeif Davidsen har ca. 30 bøger bag sig, og udgivelserne dækker alt lige fra spændingsromaner og essays over faglitteratur og novellesamlinger. Til sidstnævnte hører Tag ikke imod en pølse i Moskva.

De 10 noveller tager læseren med jorden rundt. Men samtidig med at den store vide verden udforskes, undersøger Davidsen også menneskers indre verden. Tvivl, kærlighed, hævntørst, desperation og lidenskab fylder novellerne, som alle bærer præg af Davidsens internationale udsyn og journalistiske evner.

I ’Formørkelse’ er jeg-fortælleren, finansmanden Peter Carlsen, i USA for at opleve solformørkelsen sammen med sin hustru og datteren. Ikke at han er spor interesseret i det, men det er hustruen. Tilfældigt møder de den danske studievært, Anja Berg, som Peter har et uskyldig crush på. Men solformørkelsen bringer mørket frem i mere end én forstand.

Historien er ret uhyggelig, og tegner et portræt af et menneske som stræber efter anerkendelse og opmærksomhed, men samtidig har nogle dystre sider der er svære at undertrykke. Og som man måske heller ikke altid ønsker at undertrykke, for det at give efter for dem er nærmest ekstatisk.

Jeg var særligt fascineret af Davidsens beskrivelse af, hvordan Peter påvirkes af at opleve solformørkelsen. Fra at være fuldstændig ligeglad overvældes han af at se solen blive slugt af månens skygge. For mig er det så fantastisk et billede på, at vi mennesker nok tror, vi har underlagt os verden med al vores teknologi og videnskab. Men når alt kommer til alt, er vi fnug i universet og har ikke større indflydelse på vores skæbne end stenaldermennesket.

Fra thriller springer Davidsen til overvejelser om alderdom og pension. ’Arizonas olieblomster’ handler om kunstneren Kaare Sneider, der har haft en stor karriere, men nu har mistet evnen til at se farver, og dermed til at male selvom det er alt han ønsker. Novellen er sært smuk, og har en sørgmodig atmosfære over sig.

Titelnovellen ’Tag ikke imod en pølse i Moskva’ er fortællingen om to gamle venner, som tilfældigt møder hinanden under en gåtur i Moskva. Vasilij arbejder for præsidenten. Tolja skriver tv-serier. Novellen handler bl.a. om Ruslands udvikling efter kommunismens fald, og tegner et portræt af en mig-generation for hvem magt og penge er altafgørende.

’Bier gør ingen fortræd’ handler om kokken Johnny, der efter en episode med sin chefkok i Danmark tager til Malaga for at holde lav profil. Her bliver han ansat hos russiske Igor, der bl.a. driver en succesfuld restaurant. Igor er gift med den yngre Svetlana, og snart falder Johnny for chefens kone. Davidsen giver her sin version af et klassisk krimi-plot, som uden store overraskelser alligevel underholder.

Endnu en mand flygter i ’Skærsild’. Her tager Robert Grundwald tilbage til Japan, hvor han var udvekslingsstuderende som ung. Her fører en vandretur i en nationalpark ham til at se dybt ind i sig selv.

I ’Signes julegave’ flirter Johannes med tanken om en affære, da hverdagen med Mia er blevet lidt ensformig. Så han opretter en profil på en datingsite, der lokker med uforpligtende forhold. Men samtidig får samlivet med Mia et skud energi, og selvom Johannes har svaret på en henvendelse, bliver det aldrig til mere. Tror han da!

Peter arbejder som guide på Påskeøen i ’Et fjernt sted’. Det seneste job består i at sørge for filminstruktøren Julia og fotografen Claes, der kommer for at lede efter locations til deres næste film. Parret er gift, men Peter tiltrækkes ikke desto mindre af Julia, der heller ikke virker upåvirket af ham.

Henrik Holm er endnu en mand på flugt i ’Hotel Jean Bart havde ikke internet’. Han tjekker ind på det gamle hotel Jean Bart, som ejes af Madame Breton og ikke er blevet moderniseret af betydning siden 2. verdenskrig. Lige så langt tilbage går monsieur Clemants ansættelse som natportier. Som novellen skrider frem, går det dog op for læseren, at det ikke kun er Henrik, der skjuler noget i det gamle hotel.

Niels Aage blev enkemand for tre år siden, og nu har hans børn inviteret ham til Vietnam for at fejre hans 70 års fødselsdag i ’Livet som en vietnamesisk rundkørsel’. I løbet af ferien mindes Niels Aage fortiden, men konfronteres også af selvsamme på en uforudset facon. Ligesom nutiden pludselig også trænger sig på.

Samlingens sidste novelle hedder ’Klik’. Jeg-fortællerens kone ønsker at blive skilt, og det kan klares med et klik på Internettet. Men det ønske falder ikke i god jord, og i raseri kører fortælleren en tur. Heldigvis er han en god bilist, modsat alle dem, der ikke kan finde ud af at holde til højre og i øvrigt køre efter forholdene …

Interview med Leif Davidsen på Bogforum, 2018Jeg var så heldig at få lov at interviewe Leif Davidsen på det nys overståede Bogforum 2018, og her fortalte han bl.a. om, hvordan nogle af novellerne var opstået. F.eks. bygger titelnovellen på en virkelig korruptionssag fra Rusland, mens hovedpersonens oplevelse af solformørkelsen i første novelle nærmest er en 1:1 beskrivelse af, hvordan Davidsen selv følte det, da han første gang oplevede en solformørkelse.

Det var en stor oplevelse at tale med ham, og missede man ham på Bogforum, så grib i stedet fat i hans novellesamling. Davidsen er en dygtig forfatter, og alle ti noveller i Tag ikke imod en pølse i Moskva er underholdende, ligesom flere af dem giver læseren stof til eftertanke. Kan absolut anbefales.

Om Tag ikke imod en pølse i Moskva:

Forlag: Lindhardt og Ringhof, 282 sider
Udgivelsesår: 09.10.2018
Omslag: Simon Lilholt / Imperiet

Indhold:

Formørkelse
Arizonas olieblomster
Tag ikke imod en pølse i Moskva
Bier gør ingen fortræd
Skærsild
Signes julegave
Et fjernt sted
Hotel Jean Bart havde ikke internet
Livet som en vietnamesisk rundkørsel
Klik

Den forsvundne vampyr (R.I.P. 2) af Lasse Bo Andersen

Den forsvundne vampyr af Lasse Bo Andersen

Rasmus var sikker på, at det ville blive den værste sommerferie EVER, da hans fætter Philip uventet kom på besøg i første bind, Vampyrjægernes klub, i Lasse Bo Andersens nyeste serie R.I.P.

Men sjældent har Rasmus taget så meget fejl. Det viser sig nemlig, at der ligger en vampyr begravet på Krejlby kirkegård, og Rasmus og Philip begynder sammen med nabopigen Isabella at undersøge sagen, da kirkegården pludselig rammes af hærværk.

Her i bind to, Den forsvundne vampyr, har trioen fundet ud af, at der er noget skummelt med baronen på Krejlby Gods. De beslutter sig for at tjekke ham ud, og lister sig ind på slottet. Her opdager de baronen i fuld gang med at messe på et uforståeligt sprog. Men han opdager dem og jager dem bort med sine hunde.

For at finde ud af hvad baronen har gang i, opsøger børnene vikaren Leif, der i første omgang fortalte Isabella om den gamle dagbog i bind et. Han fortæller videre på historien om baronens oldefar, og det går op for Rasmus, Philip og Isabella, at sagen er langt mere alvorlig, end de troede. Det er nemlig ikke bare vampyren på kirkegården, som snart genopstår, med mindre de bremser baronen. Hele Krejlby er fyldt begravede med vampyrer. Og selvom børnene får hjælp af den mystiske romadreng Bozidar, er oddsene ikke gode.

Den forsvundne vampyr er anden del i LBAs vampyr-trilogi for de +9-årige, og handlingen fortsætter lige, hvor bind et slutter. Det kan derfor anbefales at læse bøgerne i den rigtige rækkefølge.

Tempoet er næsten endnu højere her i bind to, hvor de tre venner har slået sig sammen med Bozidar for at stoppe vampyrerne. Vores unge helte går fra den ene dramatiske situation til den anden, så læseren konstant sidder med hjertet i halsen. Teksten er letlæst og sat i korte, læsevenlige kapitler, men LBA formår alligevel at lade uhyggen sive ud fra siderne. Og så er slutningen på Den forsvundne vampyr noget af en cliffhanger, så jeg venter spændt på at få fingrene i Vampyrens kød og blod.

Tak til forlaget Tekstogtegning.dk der har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Den forsvundne vampyr:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Tekstogtegning.dk, 92 sider
Omslag: Lasse Bo Andersen
Lix: 24

R.I.P.-serien:

Vampyrens kød og blod
Den forsvundne vampyr
Vampyrjægernes klub

Læs også:

Darkside af Tom Becker
Tidevandet af Nick Clausen
Øksemorderens kranium af Morten Dürr
Skygger i mørket af Christian Engkilde
Bedemandens hemmelighed af Michael Kamp
De utilpassede af John Kenn Mortensen
Khi-ritualet af Bjarne Dalsgaard Svendsen

Filmåret 1978

Horsens Bibliotek fejrede Halloween med et filmarrangement, hvor jeg indledningsvis gav en kort indføring til filmåret 1978 set gennem gysets briller.

Filmåret 1978

Det er nok ikke gået mange gyserfans næser forbi, at John Carpenters slasher-klassiker Halloween har 40 års jubilæum i 2018. Det er bl.a. blevet fejret med David Gordon Greens Halloween 2018 hvor Jamie Lee Curtis er tilbage i rollen som Laurie Strode. Filmen er en direkte sequel til Carpenters oprindelige film fra 1978, og er ligesom originalen blevet en kæmpe succes. Som Jamie Lee Curtis stolt (med rette) fortalte sine fans:  “Biggest horror movie opening with a female lead. Biggest movie opening with a female lead over 55. Second biggest horror movie opening ever. Second biggest October movie opening ever. Biggest ‘Halloween’ opening ever.

Men der kom naturligvis også andre gode (og mindre gode) horrorfilm i 1978.

Filmåret 1978 i udvalg:

Attack of the Killer Tomatos
D: John De Bello (et remake af kortfilmen med samme navn fra 1976. Der kom efterfølgende tre film i Killer Tomatos-serien samt en spin-off tv-serie i 1990)
Se traileren

Coma
D: Michael Crichton (i 2012 instruerede Mikael Salomon en mini tv-serie, der ligesom 1978 spillefilmen er baseret på Robin Cooks roman)
Se traileren

Damien – Omen 2
D: Don Taylor (i 1976 instruerede Richard Donner den første film i Omen-serien. Den blev en kæmpe succes, og indtjente næste det dobbelte af sit budget allerede i åbningsweekenden. Donner havde ikke mulighed for at instruere efterfølgeren, så opgaven gik til Don Taylor, der bl.a. var kendt fra tv-serien Alfred Hitchcock Presents)
Se traileren

Dawn of the Dead
D: George A. Romero (læs mere nedenfor)
Se traileren

The Fury
D: Brian De Palma (baseret på en roman af John Farris fra 1976. Farris stod også for filmens manuskript. Brian De Palma havde to år forinden haft stor succes med filmatiseringen af Stephen Kings roman Carrie, så The Fury blev hans anden film, hvor telekinese spillede en stor rolle)
Se traileren

Halloween
D: John Carpenter (læs mere nedenfor)
Se traileren

Invasion of the Body Snatchers
D: Philip Kaufman (læs mere nedenfor)
Se traileren

I Spit On Your Grave
D: Meir Zarchi (læs mere nedenfor)
Se traileren

It Lives Again
D: Larry Cohen (efterfølger til It’s Alive fra 1974)
Se traileren

Jaws 2
D: Jeannot Szwarc (filmens tagline “Just when you thought it was safe to go back in the water…” blev en af de mest kendte og populære taglines i filmhistorien. Da Steven Spielberg var optaget af at lave Nærkontakt af anden grad, blev det i stedet Szwarc, der satte sig i instruktørstolen. Han var mest kendt fra tv, men havde i 1976 instrueret filmen Bug. Szwarc er stadig aktiv og har i nyere tid bl.a. instrueret episoder i tv-serier som Fringe, Supernatural og Bones)
Se traileren

The Legacy
D: Richard Marquand (filmen var Marquands spillefilmsdebut, tidligere havde han ‘kun’ instrueret til tv. Efterfølgende instruerede han flere kassesuccesser, ikke mindst Return of the Jedi i 1983)
Se traileren

Long Weekend
D: Colin Eggleston (filmen blev ikke en succes i hjemlandet Australien, men vandt internationalt flere priser. Bl.a. delte den Avoriaz Fantastic Film Festivals pris med Invasion of the Body Snatchers, ligesom den modtog Special Jury Prize på Paris Film Festival. I 2008 kom et remake af Long Weekend instrueret af Jamie Blanks)
Se traileren

Magic
D: Richard Attenborough (vandt Edgar Allan Poe Awards for Best Motion Picture)
Se traileren

Martin
D: George A. Romero (filmen blev ikke en stor økonomisk succes, men er efter sigende Romeros personlige favoritfilm)
Se traileren

Patrick
D: Richard Franklin (vandt Grand Prize på Avoriaz Fantastic Film Festival. Før filmen blev vist i USA, blev alle skuespillerne re-dubbed, hvilket gjorde australske Franklin så vred, at han overvejede at sagsøge distributøren.
Franklin har bl.a. også instrueret Psycho II samt F/X 2 – Farlige tricks. Det originale score til Patrick var lavet af den australske komponist Brian May, der også stod for musikken i de to første Mad Max film)
Se traileren

Piranha
D: Joe Dante (læs mere nedenfor)
Se traileren

The Shout
D: Jerzy Skolimowsky (filmen var polske Skolimowskys britiske spillefilmsdebut, og den havde et bemærkelsesværdig elektronisk og avantgarde musikscore, hvor der angiveligt blev brugt 40 forskellige musiknumre. The Shout blev nomineret til Palme d’Or på Cannes Film Festival, og vandt sammen med Bye Bye Monkey juryens Grand Prize.
Se traileren

Summer of Fear
D: Wes Craven (blev oprindeligt lavet til tv under titlen Stranger in Our House, men blev så stor en succes at den blev udsendt i de europæiske biografer som Summer of Fear. Linda Blair, der spillede Regan i Exorcisten, har hovedrollen som Rachel Bryant)
Se traileren

The Toolbox Murders
D: Dennis Donnelly (i 2004 instruerede Tobe Hoober et remake)
Se traileren

Within the Woods
D: Sam Raimi (kortfilm – senere lavede Sam Raimi et remake med titlen Evil Dead)
Se filmen

Efterfølgende er jeg blevet gjort opmærksom på en dansk titel, der også bør være på listen, nemlig Draculas ring. Draculas Ring var en tv-miniserie på syv afsnit, der blev vist hver aften i efterårsferien 1978. Hvert afsnit varede cirka 15 minutter. Serien var Danmarks Radios forsøg på at lave en gyserføljeton, omend resultatet snarere havde karakter af gyserkomedie.
Se traileren

Invasion of the Body Snatchers, 1978Invasion of the Body Snatchers

Aftenens film var Invasion of the Body Snatchers, instrueret af Philip Kaufman. Filmen er et remake af Don Siegels film af samme navn, som bygger på Jack Finneys roman The Body Snatchers fra 1955. Don Siegels film ses af filmeksperter som en klassiker, mens Kaufmans film betragtes som et af filmhistoriens bedste remake.

Invasion of the Body Snatchers havde premiere i julen 1978, og endte med at indspille næsten 25 millioner dollars. Måske derfor blev Kaufmans remake ikke det sidste. I 1993 forsøgte Abel Ferrara sig med en filmatisering af Finneys roman, mens Oliver Hirschbiegels Invasion med bl.a. Nicole Kidman og Daniel Craig kom i 2007.

Philip Kaufmans film udspiller sig i San Francisco, som rammes af en slags epidemi af vrangforestillinger, hvor hidtil rationelle mennesker påstår, at deres ægtefælle, barn osv. er blevet udskiftet af en kopi. Først bliver tilfældene slået hen, men efterhånden breder fænomenet sig, og sundhedsinspektøren Matthew Bennell og hans kollega Elizabeth Driscoll indser, at der er noget om snakken. Elizabeth opdager, at noget er galt med hendes mand, og kort efter overværer Matthew en ‘pods’ forpupning. Snart er det ikke kun et spørgsmål om at redde sig selv, men om hele menneskehedens fremtid.

Jack Finneys roman udkom i en efterkrigstid plaget af kommunistforskrækkelse, hvor den amerikanske senator Joseph R. McCarthy drev klapjagt på alle, som han mente, var involveret i en kommunistisk verdens-sammensværgelse. Da Kaufmans film kom i 1978 var det ligeledes en tid, hvor spændingerne mellem USA og USSR var voksende. Mange har derfor tolket historien som en metafor for kommunismen, idet de fremmede ‘pods’ var autoritære, følelseskolde, gudløse og autoritetstro. Alt det, mange amerikanere anså russerne for at være.

Finney skrev dog ikke sin roman ud fra en frygt for kommunismens udbredelse. Han gruede for, at de teknologiske fremskridt ville berøve os vores moralske værdier, qua den nyligt overståede verdenskrig og efterfølgende våbenoprustning. Og han frygtede for at moral og medmenneskelighed ville ende som ofre for: “a rush to modernize, bureaucratize, streamline and cellophane-wrap.” For ham betød sand menneskelighed at man udlevede “individuality to the fullest, express real feelings, and embrace the human values of pride, dignity, friendship, and love more strongly.” Netop disse egenskaber, som de fremmede ‘pods’ opsluger.

Men hvad gør Philip Kaufmans remake til den bedste film? Det kommer Mogens Høegsberg ind på i sin anmeldelse af filmen på Planet Pulp.

Dels har Kaufman flyttet filmens setting fra en lille by på landet til storbyen San Francisco. Finney lod handlingen udspille sig i et miljø, hvor alle kender alle, og dermed har gode chancer for at finde ud af, hvem der er sig selv, og hvem der er blevet til ‘pods’. Men Kaufman udnytter storbyens anonymitet. I San Francisco er alle mere eller mindre fremmede. Det er derfor umuligt at gennemskue, hvem der er forvandlet til ‘pods’. Det tilføjer historien en snigende paranoid stemning, der understøttes af en mere moderne klipning og brug af kamera: “filmen er simpelthen langt mere nervøst fortalt, end den meget klassiske filmede version fra 1956.”

Dels er jeg dybt imponeret over skuespillernes præstation, lige fra Donald Sutherland og Brooke Adams som henholdsvis Matthew og Elizabeth til Leonard Nimoys rolle som den usympatiske psykiater dr. Kibner, et eksempel på en menneskelig ‘pod’ allerede før forpupning.

Endelig er jeg også nødt til at fremhæve Philip Kaufmans slutning, som ikke følger Jack Finneys oprindelige oplæg. Den er dyster og ond og hæver Invasion of the Body Snatcher fra 1978 til klassikerstatus, selvom her er tale om et remake.

Halloween, 1978Halloween

Som nævnt i indledningen har også Halloween (Maskernes Nat) 40 års jubilæum i 1978. Filmen er instrueret af John Carpenter og skrevet i samarbejde med Debra Hill på blot 10 dage. Carpenter fortæller, at historien er baseret på en idé af Irwin Yablan, om en morder der stalker babysittere. Som udgangspunkt var titlen The Baby-sitter Murders, men siden foreslog Yablan at historien skulle udspille sig d. 31. oktober, idet Halloween kunne være en fængende titel til en exploitation-horror film.

Halloween fra 1978 blev lavet for et budget på blot 320.000 dollars, og den indtjente på verdensplan over 60 millioner dollars. Selvom der var udkommet slasherfilm før (f.eks. Black Christmas fra 1974, der sammen med Hitchcocks Psycho nævnes som inspirationskilde for Carpenter), så betragtes Halloween af mange som den første. Det står i hvert fald over al tvivl, at den har affødt en række gyserklicheer, som er blevet gentaget i et hav af gysere siden. Ikke mindst temaet om at vækkelsen af seksualiteten fører til den bogstavelig død for personerne (og ikke blot et tab af uskylden).

Også filmens score fortjener at blive nævnt. Halloween blev filmet og klippet i løbet af ca. et halvt år, og først herefter kom musikken på. Carpenter fortæller, at han viste filmen uden musik til en ansat hos 20th Century-Fox, da den var færdig. Hun var langt fra imponeret, så han blev klar over, at han måtte “save it with the music.”

John Carpenter skrev selv scoret, og selve indspilningen tog to uger. Om resultatet siger han: “There is a point in making a movie when you experience the final result. For me, it’s always when I see an interlock screening of the picture with the music. All of a sudden a new voice is added to the raw, naked-without-effects-or-music footage. The movie takes on it’s final style, and it is on this that the emotional total should be judged. Someone once told me that music, or the lack of it, can make you see better. I believe it.” Et er i hvert fald sikkert, Halloween er et af de mest ikoniske scores i filmhistorien.

Filmen udspiller sig i den opdigtede midtvestlige by, Haddonfield i Illinois, hvor den 6-årige Michael Myers myrder sin storesøster. 15 år senere flygter han fra et psykiatrisk hospital og vender tilbage til sin fødeby, hvor han forfølger teenageren Laurie Strode og hendes venner under halloween. Myers psykiater Dr. Sam Loomis følger efter ham til Haddonfield for at forsøge at stoppe ham, men Myers mordertogt ruller allerede.

At Halloween står som en klassiker i dag, er der mange grunde til. Én af dem er Michael Myers figuren. Som Martin Jürgensen skriver i sin anmeldelse på Planet Pulp, er Myers inkarnationen af den rene ondskab.

I vandrehistorierne er psykopaten en endimensionel karakter, der ikke fylder ret meget, da han sådan set bare skal møde op og gøre sine ugerninger. Det har Carpenter og Debra Hill taget til sig i filmens manuskript, men de er gået et skridt videre. Michael Myers har absolut ingen personlighed. Tavs som graven myrder han teenagerne, og vi forstår ikke hvorfor. Er det had, jalousi eller seksuel frustration der driver værket? Landet ligger åbent for fortolkninger, hvilket bliver tydeligt hvis man blot læser et par analyser af Halloween, hvor Myers udlægges vidt forskelligt. Sam Loomis, psykologen, understreger flere gange, at der intet menneskeligt er i Michael Myers. Han er ren ondskab, og der eksisterer ingen formildende omstændigheder. Nærmest for at understrege dette arketypiske, næsten religiøse, forhold til ondskab, bærer psykopaten en helt snehvid maske.”

Ligeledes perfektionerer Carpenter brugen kameraet i filmen, lige fra den overvejende brug af håndholdt kamera til den subjektive kameraføring hvor han lader Myers betragte sine ofre med lange dvælende, nærmest voyeuristiske blikke. Den tavse skikkelse emmer af uforløst rædsel, der bare venter på at bryde fri. Og det er det, der er så fremragende, for af en slasherfilm er Halloween faktisk ret blodfattig med kun tre mord. Men truslen hænger konstant over publikum, hvis fantasi ender med at skabe langt mere grufulde billeder, end nogen filminstruktør kan.

I 2006 blev filmen indsat i USA’s National Film Registry af Librarian of Congress som værende af stor “kulturel, historisk og æstetisk betydning.”

Serien + spinoffs:

Halloween, 1978. D: John Carpenter
Halloween II, 1981. D: Rick Rosenthal
Halloween III – season of the witch, 1982. D: Tommy Lee Wallace
Halloween 4 – the return of Michael Myers, 1988. D: Dwight H. Little
Halloween 5, 1989. D: Dominique Othenin-Girard, Arthur Speer
Halloween – the curse of Michael Myers, 1995. D: Joe Chappelle
Halloween H20 – 20 years later, 1998. D: Steve Miner
Halloween – resurrection, 2002. D: Rick Rosenthal
Halloween, 2007. D: Rob Zombie
Halloween II, 2009. D: Rob Zombie
Halloween – Awakening: The Legacy of Michael Myers, 2012. D: Michael Leavy
Halloween, 2018. D: David Gordon Green

Piranha

I 1975 havde Steven Spielberg stor succes med Jaws. Den succes affødte en lang række film, der mere eller mindre åbenlyst lagde sig i kølvandet på hajgyseren, som alene i USA har indspillet 260 millioner dollars ifølge Box Office Mojo. Blandt disse kølvandsryttere var Piranha fra 1978, der er Joe Dantes debut som instruktør.

Piranha (Rædsler i dybet) mikser gys med grin i en vellykket satire skabt på et budget på blot 600.000 dollars. Filmen blev produceret af Roger Corman – kongen af B-film – og blev en økonomisk succes med en indtjening på 16 millioner dollars på verdensplan og en status som kultfilm i eftertiden. Ifølge IMDB overvejede Universal Studios at sagsøge New World for at forhindre Piranha i at udkomme, men Steven Spielberg havde set filmen og var vild med den, så forbuddet blev droppet.

Filmen udspiller sig ved Lost River Lake i Texas. To teenagere er forsvundet, og det viser sig at hænge sammen med nogle bizarre eksperimenter med muterede piratfisk. Ved et skæbnesvangert uheld slipper piratfiskene ud i den tilstødende flod, og nu er gode råd dyre, for de blodstørstige og genmanipulerede fisk bevæger sig mod den lokale lejrskole.

Piranha er ikke et mesterværk i ordets bogstavelige forstand, men den er vellykket underholdning. Som Jacob Krogsøe skriver i sin anmeldelse på Planet Pulp: “Man har lidt fornemmelsen af, at Piranha er ”bedre end den fortjener” – selv om det i sig selv lyder lidt underligt. Måske er det mere tydeligt, hvis jeg sammenligner det med en stegt medister hos pølsevognen, der smager af gourmet. Lad os se nærmere på det. Cormans B-filmsaftryk er tydeligt: Der er bryster, lidt splat, plat humor og en over the top handling. Og man har ikke mindst kopieret tydeligt fra andre værker. Alt det vi elsker Cormans produktioner for. Men i Piranha levereres plagiatet med et ekstra glimt i øjet.”

Jeg er helt enig, og forstår godt at Spielberg har kaldt den for “the best of the JAWS (1975) rip-offs.

Joe Dante har senere lavet film som The Howling i 1981 samt ikke mindst Gremlins og Gremlins – det nye kuld fra henholdsvis 1984 og 1990. Derudover har han også instrueret to episoder i serien Masters of Horror.

Serien + spinoffs

Piranha Part Two: The Spawning, 1981. D: James Cameron
Piranha, 1995. D: Scott P. Levy
Piranha 3D, 2010. D: Alexandre Aja
Piranha 3DD, 2012. D: John Gulager

I spit on your grave, 1978I Spit On Your Grave

Filmen blev oprindeligt udgivet under titlen Day of the Woman, men fik en dårlig modtagelse. Distributøren Jerry Gross omdøbte den derfor og sendte den ud igen i 1978 som I Spit on Your Grave. Denne gang fik filmen mere opmærksomhed i medierne, hvor bl.a. den kendte filmanmelder Roger Ebert talte meget stærkt imod den.

I Spit on Your Grave er en rape-and-revenge exploitation horror film, skrevet, instrueret og produceret af israelske Meir Zarchi.

Filmen handler om en kvindelig forfatter, der under en sommerferie bliver voldtaget og efterladt som død af fire lokale mænd. Men kvinden overlever og vender tilbage for at tage en grusom hævn.

Filmen er kendt for sin meget kontroversielle skildring af ekstrem grafisk vold, især de lange skildringer af voldtægten, der varer næsten 25 minutter. Da I Spit on Your Grave blev genudgivet, fik den mærkatet “video nasty” i Storbritannien, hvor den også var et mål for censur af filminstruktionsorganer.

Den britiske feminist Julie Bindel var på barrikaderne mod filmen, da den udkom. Siden ændrede hun dog standpunkt og har udtalt, at hun nu anser den for at være “a feminist film”.

I 2010 kom et remake af filmen, og siden er der også lavet flere sequels: I Spit on Your Grave 2 (2013) og I Spit on Your Grave III: Vengeance Is Mine (2015).

Filmen anses stadig som meget kontroversiel selv i dag. Nogle betragter den som en af de værste film, der nogensinde lavet. For andre har kontroverssen ført til, at den betragtes som en kultklassiker.

Om baggrunden for at lave filmen fortæller Zarchi, at han blev inspireret efter at have hjulpet en ung kvinde, der var blevet voldtaget. Han og en ven så kvinden kravle nøgen, blodig og forslået ud af buskadset i en park, og de hjalp hende til politiet, som ikke var særligt hjælpsomme eller forstående.

I Spit on Your Grave er ikke den første film om voldtægt, der har sat sindene i kog i offentligheden. Wes Cravens debutfilm Last House on the Left indeholder også grove scener, men her er det ikke ofret selv, der får hævn, men forældrene der udøver selvtægt.

Uanset om man bryder sig om filmen eller ej, er der ingen tvivl om, at den har efterladt et solidt fingeraftryk på filmhistorien.

Serien + spinoffs:

Day of the Woman aka I Spit on Your Grave, 1978. D: Meir Zarchi
I Spit on Your Grave, 2010. D: Steven R. Monroe
I Spit on Your Grave 2, 2013. D: Steven R. Monroe
I Spit on Your Grave 3: Vengeance Is Mine, 2015. D: R.D. Braunstein

Dawn of the Dead, 1978Dawn of the Dead

Få filminstruktører har vist haft så stor indflydelse på populærkulturen som George A. Romero, der med sin zombie-serie nærmest opfandt subgenren.

I 1968 udgav han Night of the Living Dead, der er blevet en af de største successer blandt independent film. 10 år efter kom så Dawn of the Dead, der fik den danske titel Zombie – Rædslernes morgen. Med et budget på blot 650.000 dollars og en international indtjening på 55 millioner dollars blev også denne et kæmpe box office hit. Men måske endnu vigtigere blev den en popkulturel reference, som alle – også folk der ikke har set filmen – kender til.

Filmen udspiller sig efter begivenhederne i Night of the Living Dead, hvor de døde pludselig rejste sig og angreb de levende. Vi følger fire overlevende, som søger tilflugt i et indkøbscenter. I starten går det godt, men efterhånden begynder der at komme spændinger i gruppen. Og da en motorcykelbande invaderer deres skjulested, er det ikke kun de levende døde, de overlevende må kæmpe imod.

Filmen er som sagt instrueret af George A. Romero, som også har skrevet manuskriptet i samarbejde med den italienske filminstruktør Dario Argento. Hvor Night of the Living Dead viste de dødbringende konsekvenser af zombierne i et mikromiljø, vises effekten her i Dawn og the Dead i stor skala, hvor samfundet bryder sammen. Men hvor Night of the Living Dead var meget dyster, er der mere humor i Dawn og the Dead. Det greb er meget bevidst, idet Romero ønskede en mere tegneserie-agtig filmstil.

MPAA ville i første omgang rate filmen X, men Romero, som vidste, at det oftest var hard core porno, der fik den rating, kæmpede imod. Det lykkedes ham til sidst at overtale distributørerne til at frigive filmen uden rating. Dog kom der på alle reklamer og trailere en fraskrivelse af ansvar, der fortalte, at der godt nok ikke var eksplicit sex i filmen, men til gengæld var den så voldsom, at den var forbudt for børn og unge under 17 år.

Tom Savini, der stod for zombiernes makeup, havde været udsendt i Vietnam som krigsfotograf. Oplevelserne her havde stor indflydelse på de blodige og grusomme effekter i filmen, idet Savini groft sagt genskabte virkelighedens rædsler med special effekts.

Selve optagelserne forløb over fire måneder fra slutningen af 1977 til foråret 1978. Det meste blev optaget i Monroeville Mall, hvor Romero kendte ejeren. Holdet fik lov til at filme om natten, når indkøbscenteret var lukket, så optagelserne fandt sted mellem kl. 22 om aftenen til kl. 6 om morgenen.

I 2008 blev Dawn of the Dead sammen med Night of the Living Dead udvalgt af Empire Magazine som to af de 500 bedste film gennem alle tider.

Også filmkritiker Roger Ebert var begejstret for filmen, som han i sin anmeldelse beskriver som: “…one of the best horror films ever made — and, as an inescapable result, one of the most horrifying. It is gruesome, sickening, disgusting, violent, brutal and appalling. It is also (excuse me for a second while I find my other list) brilliantly crafted, funny, droll, and savagely merciless in its satiric view of the American consumer society. Nobody ever said art had to be in good taste.

Ebert kommer senere i anmeldelsen ind på, at nogle sikkert vil mene, at filmen er fordærvet og forkvaklet pga. de blodige og voldsomme scener. Men – som Ebert påpeger – filmen er ikke forkvaklet, den handler om det forkvaklede. Ser man videre end zombiernes blodige adfærd, så viser filmen netop forbrugersamfundets fordærv. Zombierne æder mennesker, fordi det er deres natur. Men menneskene overfalder hinanden, fordi de vil have andres ting!

Jacob Krogsøe siger det helt perfekt i sin anmeldelse på Planet Pulp: “Her er filmen, som i mine øjne nok er den bedste zombiefilm nogensinde – og i min bog står den faktisk også højt på listen over mine favoritfilm i det hele taget. Den kombinerer en dyster handling, den politiske kommentar, gys og exploitation-elementerne på en måde, der løfter det hele op på et niveau hvor man får julelys i øjnene.” Jeg kunne ikke være mere enig.

Serien + spinoffs

Night of the Living Dead, 1968. D: George A. Romero
Dawn of the Dead, 1978. D: George A. Romero
Day of the Dead, 1985. D: George A. Romero
Land of the Dead, 2005. D: George A. Romero
Diary of the Dead, 2007. D: George A. Romero
Survival of the Dead, 2009. D: George A. Romero
Night of the Living Dead, 1990. D: Tom Savini
Night of the Living Dead 3D, 2006. D: Jeff Broadstreet
Night of the Living Dead: Resurrection, 2012. D: James Plumb
Dawn of the Dead, 2004. D: Zack Snyder
Day of the Dead, 2008. D: Steve Miner
Day of the Dead: Bloodline, 2018. D: Hèctor Hernández Vicens

Kilder:

IMDB

Planet Pulp

Wikipedia

AMC Filmsite

Box Office Mojo

Gadfly Online

U Discover Music

Thanatos af Jan Egesborg og Johannes Töws

Thanatos af Jan Egesborg og Johannes TöwsHvad har 1500-tals maleren Hieronymus Bosch med kvantekryptering og kvindemord i nutidens Japan at gøre? 

Det var lidt et tilfælde, at jeg faldt over tegneserien Thanatos. Jydske Vestkysten bragte en artikel med overskriften “Kvanteteknologi er den nye atombombe“, og da jeg er fascineret af men fuldstændig uvidende om kvanteteknolgi, tænkte jeg, at en tegneserie kunne være en god indføring i emnet.

Historien handler om den danske freelance journalist Anders Brinck, der bor i Kyoto, Japan. En dag falder han i snak med lederen af drabsafdelingen på en cocktailbar, hvor de begge er stamkunder. Over nogle måneder er der sket en række grusomme kvindemord. Ofrene er blevet tortureret, og det hele er blevet filmet. Politiet er tilsyneladende uden spor, men da Anders Brinck får lov at se nogle fotos fra gerningsstederne, minder scenerne ham om noget.

På et af gerningsstederne har man fundet en seddel med tegnene “BB84”. Det viser sig at være betegnelsen for en kvantekrypteringsmetode, der skulle være umulig at hacke. Brinck opsøger to danske forskere på Kyotos universitet, som netop arbejder med kvantekryptering. Men besøget giver flere spørgsmål end svar.

Forlaget kalder Thanatos for “en klassisk Nordic Noir- krimi – tegnet i en stilistisk, japansk inspireret, minimalistisk stil”, som skal gøre kvantefysik og kvantekryptologi tilgængelig på en underholdende måde. Makkerparret har tidligere udgivet en række børnebøger om komplicerede matematiske emner, så de er ikke uvante med at formidle svært stof for almindelige mennesker.

Jeg synes faktisk også, at den del af missionen lykkes ganske godt. Jeg fik et godt indblik i kvantekryptering, og kan forstå hvorfor Jan Egesborg frygter konsekvenserne, hvis det falder i de forkertes hænder. Selve tegningerne understreger den lidt triste stemning undervejs og tilføjer handlingen et dybere lag. Jeg ser f.eks. forsidens virvar af elledninger i Kyoto som en metafor, for de uoverskuelige muligheder som kvantekryptering indebærer.

Til gengæld synes jeg ikke, at krimi-intrigen fungerer optimalt. Idéen bag plottet er godt, men det udfoldes bare alt for hurtigt. I stedet for at lade læseren leve sig ind i historien og få lov at gætte med, serverer forfatterne nærmest bare plottets højdepunkter uden nogen mellemregninger. Det er en skam, for med en lidt mere facetteret historie kunne Thanatos være blevet virkelig spændende. Nu ender krimi-intrigen lidt forstilt som en mindre detalje, der introduceres alene for at fortælle om kvantekryptering.

Jeg vil slet ikke kalde Thanatos for dårlig, men historien har potentiale til langt mere, og det er lidt ærgerligt, at det potentiale ikke forløses. Til gengæld har jeg nu en mere klar forståelse af kvantemekanik, og det er bestemt også en gevinst. Så har du mod på en videnskabs thriller i tegneserieformat, kan du prøve at give Thanatos en chance.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Thanatos:

Udgivelsesår: 03.09.2018
Forlag: Polyteknisk Forlag, 86 sider
Illustreret af Jan Egesborg og Johannes Töws

Læs også:

Vredens ord af Lisbeth og Steen Bille
Solstorm af Rasmus Dahlberg
Det fjerde menneske af David Garmark
Åbenbaringer af Paul Jenkins
Metusalemgenet af Michael Lycke
Guds partiklen af Mads Peder Nordbo
Morderens mesterværk af Gigi Simeoni

Skibet fra Isfjorden af Nina von Staffeldt

Skibet fra Isfjorden af Nina von StaffeldtSkibet fra Isfjorden er tredje bog i Nina von Staffeldts krimiserie om Sika Haslund. Som forgængerne er læsningen en udsøgt og spændende fornøjelse.

For et års tid siden vendte Sika Haslund tilbage til Grønland med sin søn Mathias, efter at hendes mand Casper omkom i en ulykke i Danmark. Nu er hun bosat i Nuuk og arbejder som kommunikationskonsulent i Go Greenland; hjemmestyrets paraplyorganisation for erhverv og turisme.

Denne dag ser hun frem til at høre sin gudfar, professor dr. Phil. Thyge Høyer-Larsen, holde en forelæsning om Grønlands politiske situation under 2. verdenskrig, og forhåbentlig nå at få indhentet lidt forsømt tid med ham bagefter. Men Thyge dukker ikke til deres aftalte møde, og senere viser det sig, at han er omkommet i en ulykke.

Et par uger efter Thyges begravelse løber Greenland Future Destination af stablen – et stort anlagt turist- og erhvervsfremstød som Sika er med til at afholde. Her hilser hun på Thyges kollega Kista Brünner, der optræder som stand-in for Sikas gudfar med et oplæg om nazisternes hemmelige vejrstationer m.m. under overskriften ’Storytelling in Modern Tourism’. De to kvinder falder i snak, og Sika bliver fascineret af Thyges sidste forskningsprojekt. Det ender med, at hun får lov til at låne noget af hans materiale for at skrive en artikel til Go Greenland, mod at Kista får teksten til gennemsyn først.

Men Sika er ikke den eneste, der er interesseret i Thyges forskning. Også nogle udenlandske forskerkollegaer er meget opsatte på at få fingre i hans papirer. Efterhånden som Sika dykker ned i materialet, går det op for hende, at Thyge tilsyneladende var på sporet af en hemmelighed, der er alt andet end tør og akademisk. For måske var det ikke blot vejrstationer, der trak nazisterne til Grønland under krigen. Måske havde en hemmelig mission i september 1944 et helt andet formål.

Jeg har nærmest ikke andet end godt at sige om Nina von Staffeldts tredje bog med Sika Haslund. Skibet fra Isfjorden er både underholdende, spændende og overraskende. Sika er en sympatisk hovedperson, ligesom jeg nød gensynet med flere af de centrale bifigurer, som journalisten Thormod Gislasson.

En del af charmen ved serien er, at den foregår i Grønland. Det mærkes tydeligt at Nina von Staffeldt kender landet, og det er fascinerende at blive introduceret til naturen og kulturen, som altid spiller en stor rolle i historierne om Sika. Grønlandske ord og begreber såvel som forskelle og ligheder på det grønlandske og det danske samfund flettes ubesværet ind i handlingen og giver en hel særlig tone til bøgerne. Det er også tilfældet i Skibet fra Isfjorden.

Denne gang udspiller dele af romanen sig i 1944 under nazisternes hemmelige mission til Grønland, og skiftet mellem fortid og nutid giver en ekstra dimension til plottet. Jeg kendte ikke meget til forholdene i Grønland under 2. verdenskrig, så også det var rigtig interessant at læse om. Historien trækker derudover tråde til de højre-nationalistiske tendenser rundt om i verden, som desværre virker til at have vind i sejlene, også i virkeligheden.

Interview med Nina von Staffeldt på Bogforum, 2018Jeg er rigtig glad for serien om Sika, og Skibet fra Isfjorden lever helt op til forgængerne. Nina von Staffeldt har styr på plottet, der som sagt væver sig ud og ind af fortid og nutid. Sika-serien er normalt ikke bloddryppende action, men her i tredje bind er der dog nogle ret barske scener. Bl.a. det indledende kapitel om en voldsom brand står stærkt. Her skriver Staffeldt, så jeg havde lyst til at kigge væk.

Hvis du ligesom jeg er glad for krimier med sympatiske hovedpersoner og en anderledes setting, så kan jeg kun anbefale bøgerne om Sika Haslund. Det er ikke nødvendigvis hårrejsende pageturners, men det er altid en spændende historie med et godt turneret plot. Og ikke mindst er de et fascinerende indblik i den grønlandske kultur.

En stor anbefaling herfra.

Om Skibet fra Isfjorden:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Milik Publishing, 326 sider
Omslag: Marivik & Ivalu Risager

Læs også:

Pigen under jorden af Elly Griffiths
Fra ryggen af Steen Langstrup
Manden der glemte han var død af John Lorentz
Thuleselskabet af Mads Peder Nordbo
Sagen Collini af Ferdinand von Schirach
Frosne beviser og Den sorte engel af Nina von Staffeldt
Kaldet af Inger Ash Wolfe
Is i blodet af Robert Zola Christensen

Horror og fantastik på Bogforum 2018

Snart er det tid for Bogforum 2018, og igen i år har jeg forsøgt at samle en oversigt over de programpunkter på Bogforum, der beskæftiger sig med de fantastiske genrer i et eller andet omfang. Jeg har hovedsageligt udvalgt indslag for voksne og har ikke medtaget signeringer.

Horror og fantastik på Bogforum 2018

Fredag:

Emil Blichfeldt, Lars Kramhøft, Nikolaj Johansen, Thomas Arnt, Line Leonhardt, Karsten Mogensen, Gudrun Østergaard
Forlaget Calibat
Hele dagen

Calibat udgiver B&U-bøger indenfor de fantastiske genrer


Edgar Allan Poes digterstue
Det Danske Edgar Allan Poe Selskab
kl.: 11:00

Poe-selskabet byder indenfor i en rekonstruktion af Poes arbejdsværelse, hvor digteren nu og da vil være til stede og skabe en række af sine berømte værker.


Nord af Camilla Hübbe og Rasmus MeislerCamilla Hübbe, Rasmus Meisler: Nord
Fang Fortællingen
kl.: 11:00

Forfatter Camilla Hübbe og Illustrator Rasmus Meisler fortæller om “Nord”, hvordan de opfinder universer, der blander gammel mytologi med nutiden og hvordan de sammen opfinder karakterer.


Det Poetiske Bureaus Forlag: Jules Verne
kl.: 11:00

Lejf Rasmussen og Bjørn Larsen fra Dansk Jules Verne Selskab præsenterer Jules Vernes nyoversatte roman “Foran flaget” udkommet i serien Bureauets Lommebibliotek, 2016.


Cecilie Eken: Karanagalaksen
Høst & Søn – Under Uret
kl.: 11:30

Cecilie Eken interviewes af Anette Øster om “Karanagalaksen”.


Edgar Allan Poe: Malstrømmen
Det Danske Edgar Allan Poe Selskab
kl.: 12:00

Torben Carlsen præsenterer selskabets første bogudgivelse: “Malstrømmen”: Poe & DK”, som bl.a. indeholder den hidtil mest omfattende Poe-bibliografi. John Kenn Mortensens forside afsløres lørdag.


Katja L. Berger: Døden lyver aldrig
DreamLitt – Lounge
kl.: 12:00

Mød og få en snak med Katja, der er aktuel med anden del af ‘Fortællinger fra Døden: Døden lyver aldrig’.


Røde Ran af Bea Rosenkilde NielsenBea Rosenkilde Nielsen om Røde Ran
Det Poetiske Bureaus Forlag
kl.: 12:00

Bea Rosenkilde Nielsen præsenterer sin nye gendigtning af den nordsjællandske sagnkreds om skatten Røde Ran


Niels Dalgaard om Niels E. Nielsen
Science Fiction Cirklen
kl.: 12:05

Ph.d. Niels Dalgaard fortæller om den danske forfatter Niels E. Nielsen og hans science fiction-forfatterskab, der omfatter mere end 25 romaner og 50 noveller. En af romanerne bliver genudgivet i år.


John Kenn Mortensen: Små onde svin
Høst & Søn – Under Uret
kl.: 12:40

John Kenn Mortensen interviewes af Maise Njor om “Små onde svin”.


Hos glasmaneterne af Jon Eirik LundbergJon Eirik Lundberg: Hos Glasmaneterne
Det Poetiske Bureaus Forlag
kl.: 13:00

Den norske forfatter og debattør Jon Eirik Lundberg præsenterer og signerer sin postapokalyptiske kortroman “Hos glasmaneterne” der udkom sidste år


Charlie Schneider, Linea Bjerrum Nielsen, Nikolaj Johansen
DreamLitt
kl.: 13:00

De tre forfattere Charlie, Linea og Nikolaj præsenterer og sælger hver især deres egen spillebog. I deres bøger er det læseren, der er helten og bestemmer handlingen.


Manfred Christiansen: Der Stern von Afrika
Science Fiction Cirklen
kl.: 13:05

Manfred Christiansen fortæller om den tyske science fiction roman ”Der Stern von Afrika” der blev skrevet 1920. Cirka samme tid, som Weimar-republikken så dagens lys. Hvorfor oversætte den til dansk?


Marie Ladefoged: Moderskibet
Det Poetiske Bureaus Forlag
kl.: 13:30

Marie Ladefoged præsenterer sin nye psykologiske sydhavns-scifiroman Moderskibet


Louise O’Neill: Skabt for dig
Gyldendals Tranescene 1
kl.: 13:35

Louise O’Neill taler med Anita Brask Rasmussen om YA-romanen “Skabt for dig”. Efterfølgende signering på standen.


Grimms eventyr gendigtet af Kenneth Bøgh Andersen og Benni BødkerKenneth Bøgh Andersen, Benni Bødker: Grimms eventyr
Børnescenen
kl.: 13:40

Benni Bødker og Kenneth Bøgh Andersen snakker om Grimms eventyr.


Tobias Stenbæk Bro: Væddermændenes Nat
Turbine Forlaget
kl.: 14:00

Forfatter Tobias Stenbæk Bro i samtale med Maria Johansen om fantasyromanen Væddermændenes Nat


Karen Inge Nielsen, Hanne Lykke Rix
DreamLitt – Lounge
kl.: 14:00

Få en snak med Karen Inge, forfatter til serien ‘Djævlepassagen’ og Hanne, forfatter til serien ‘Kongestenen’.


De fremmede - Lige under overfladen 13Carl-Eddy Skovgaard: De fremmede
Science Fiction Cirklen
kl.: 14:05

Carl-Eddy Skovgaard fortæller om tilblivelsen af årets nye science fiction-originalantologi, “De fremmede – Lige under overfladen 13”, og om redaktørrollen når der skal vælges nogle frem for andre.


Edgar Allan Poe: Huset Ushers fald
Det Danske Edgar Allan Poe Selskab
kl.: 14:05

Poe skriver sin mesterfortælling “Huset Ushers fald”, en af verdenslitteraturens mest berømte gysere, som har inspireret både Lars von Trier og forfatteren Patrick Leis


Mette Wessel Fyhn , Sara Bouchet , Julia Lahme
Lindhardt og Ringhof Forlag A/S
kl.: 14:15

Sara Bouchet aktuel med ‘Savas Vidner’ og Mette Wessel Fyhn aktuel med ‘Mosefolk’ interviewes af Julia Lahme.


Julie M. Day, Linette Harpsøe
DreamLitt
kl.: 14:15

Julie og Linette præsenterer og sælger deres fantasyserier, Grænsen til Trafallas, Exilium og Skæbneløs.


Poe - 4 makabre hyldesterPatrick Leis
Det Danske Edgar Allan Poe Selskab
kl.: 14:45

Patrick Leis fortæller om sit syn på Poe og hans værker samt baggrunden for sit eget Poe-inspirerede værk “Opløsning” fra “POE – 4 makabre hyldester


Pernille L. Stenby: Inkarnation
Lyttesalonen
kl.: 15:00

Pernille L. Stenby læser op af sin debutroman ”Inkarnation”


Niels Dalgaard: dystopisk og postapokalyptisk science fiction
Science Fiction Cirklen
kl.: 15:05

Ph. d. Niels Dalgaard fortæller om dystopisk og postapokalyptisk science fiction for unge læsere – en litteratur der går mange årtier tilbage, men som for tiden har opnået en hidtil uset popularitet.


Poe og Star Wars
Det Danske Edgar Allan Poe Selskab
kl.: 15:35

Nicolas Barbano fører os baglæns i tiden til en fjern galakse på sporet af Poes kraftfulde og hidtil oversete indflydelse på Star Wars-universet.


Malene Sølvsten: Ravnenes hvisken 3
Gyldendals Tranescene 1
kl.: 15:35

Malene Sølvsten taler med Nanna Foss om YA-romanen “Ravnenes hvisken – bog 3”. Efterfølgende signering på standen.


Eksploderende skadedyr af Dennis JürgensenDennis Jürgensen: Eksploderende skadedyr
Krimimessen Horsens
kl.: 16:00

Mød Dennis Jürgensen til et kort interview og signering. (Intet bogsalg)


Lise Andreasen: Kraften fra rummet
Science Fiction Cirklen
kl.: 16:05

Knud Larn interviewer Lise Andreasen om belgieren J.-H. Rosny aînés science fiction-udflugter til fjern for- og fremtid, skrevet omkring 1900, nu oversat til dansk i ”Kraften fra rummet”.


Torben Carlsen: Dupin – verdenslitteraturens første privatdetektiv
Det Danske Edgar Allan Poe Selskab
kl.: 16:30

Torben Carlsen fortæller om de tre noveller, som Edgar Allan Poe skrev om C. Auguste Dupin, verdenslitteraturens første privatdetektiv.


David Garmark, Stephan Garmark: Love City
DreamLitt
kl.: 16:45

De synes, BogForum mangler en strandbar. Det vil de råde bod på, hvorfor de byder ind i deres helt egen udgave af en eksotisk strandbar, hvorfra de sælger deres to romaner Rakelsminde og Love City.


Krinoline & kedsomhed: Danske steampunknovellerKnud Larn: Steampunk
Science Fiction Cirklen
kl.: 17:05

Knud Larn fortæller som redaktør om antologien ”Krinoline og kedsomhed” med nyskrevne danske steampunk-noveller: Vi har kun dampmaskiner og urværk – hvordan ville fremtiden så have set ud?


Torben Carlsen: Poes dæmoner
Det Danske Edgar Allan Poe Selskab
kl.: 17:20

Torben Carlsen fortæller om Edgar Allan Poes dæmoner: Alkoholisme og fattigdom. Hvilken indvirkning havde de på hans skaberevne?


Lørdag:

Brian Ørnbøl, Line Lybecker, A. Silvestri, Palle Schmidt
Forlaget Calibat
Hele dagen

Kom forbi Calibats stand, se vores flotte bøger og få en snak med skaberne


Vampyrens pagt af Mette SejrboMette Sejrbo, Mads Schack-Lindhardt
DreamLitt – Lounge
kl.: 10:00

Kom og hyg med forfatterne Mette Sejrbo, Ulfhedin-sagaen: Heksens Kald, Varulvens Forbandelse og Vampyrens Pagt, og Mads Schack-Lindhardt, Tusmørkets Søn og Tir-Nazrals Arving.


Mød Sherlock Holmes og Auguste Dupin
Det Danske Edgar Allan Poe Selskab
kl.: 10:15

Sherlock Holmes og Poes Dupin besvarer spørgsmål fra publikum, forklarer hvordan Poe opfandt detektivgenren samt hvordan man via rationel analyse kan opklare selv den perfekte forbrydelse.


Poe og Star Wars
Det Danske Edgar Allan Poe Selskab
kl.: 11:05

Nicolas Barbano fører os baglæns i tiden til en fjern galakse på sporet af Poes kraftfulde og hidtil oversete indflydelse på Star Wars-universet.


Mørkt stof 3 - Udvikling af Teri TerryTeri Terry: Mørkt stof
Gyldendals Tranescene 1
kl.: 11:35

Teri Terry taler med Anita Brask Rasmussen om YA-romanen “Mørkt stof 3”. Efterfølgende signering på standen.


Anne-Marie Vedsø Olesen: Lucie
JP/Politikens Forlag A/S
kl.: 11:40

Anne-Marie Vedsø Olesen i samtale med Jes Stein Pedersen om romanen “Lucie”


John Kenn Mortensen, Torben Carlsen, Nicolas Barbano
Det Danske Edgar Allan Poe Selskab
kl.: 12:00

Forfatter og illustrator John Kenn Mortensen fortæller om sin forside til Poe-selskabets bog “Malstrømmen”: Poe & Danmark”. Det vil for første gang være muligt at købe et signeret eksemplar.


Claus Hagstrøm: Solstrejf og Måneskin
DreamLitt – Lounge
kl.: 12:00

Kom og snak med forfatter Claus Hagstrøm, der har skrevet krimiromanerne ‘Solstrejf’ og ‘Måneskin’


Karen Inge Nielsen: Sortedammens hemmeligheder
DreamLitt – Lounge
kl.: 12:00

Få en snak med Karen Inge, der er aktuel med romanen ‘Sortedammens hemmeligheder’, som er første bind i serien ‘Djævlepassagen’.


Inkarnation af Pernille L. StenbyPernille L. Stenby: Inkarnation
SPOT Scenen
kl.: 12:00

Fortæller om sin YA-roman „Inkarnation“ – en psykologisk fantasyfortælling med LGBTQ- elementer.


Niels Dalgaard: Steampunk
Science Fiction Cirklen
kl.: 12:05

Ph. d Niels Dalgaard fortæller om steampunk-science fiction, der foregår på dronning Victorias tid og er fuld af dampmaskiner, tandhjul og zeppelinere, og om den nye steampunk-antologi ”Damphammeren”.


Kenneth Bøgh Andersen: Lysets hjerte
Høst & Søn – Under Uret
kl.: 12:20

Kenneth Bøgh Andersen interviewes af Magnus Heunicke om “Lysets hjerte


Elleskudt af Signe FahlSigne Fahl: Elleskudt
Lyttesalonen
kl.: 12:30

Højtlæsning af ”Elleskudt”, som er 2. bog i Tågespind-serien


Fernando Iwasaki: Begravelsesudstyr
Editorial Aurora Boreal
kl.: 13:00

Helge Krarup taler om “Begravelsesudstyr” som er en hyldest til gyserlitteraturen og mikrofortællingen, fordi det lykkes Fernando Iwasaki at koncentrere genrens kuldegys, kvalme og angst på få linjer


Jacob Hedegaard Pedersen: Krigsmager
DreamLitt
kl.: 13:00

Jacob Hedegaard Pedersen holder prerelease for sin nye krigsroman, Krigsmager, der først vil være at finde i boghandlen den 1. november 2018.


Mød Edgar Allan Poe
Det Danske Edgar Allan Poe Selskab
kl.: 13:00

Edgar Allan Poe dypper ravnefjerpennen i blækhuset og skriver et af sine mest kendte værker: “Hjertet, der sladrede”, der har inspireret forfatteren A.M. Vedsø Olesen.


Slør af A. SilvestriA. Silvestri: Slør
DreamLitt
kl.: 13:00

En af landets mest produktive forfattere, A. Silvestri, præsenterer to af de mange udgivelser, som dette år har budt på, relationsromanen ‘Scener fra et parforhold’ og horrorromanen ‘Slør’.


Teri Terry: Mørkt stof
SPOT Scenen
kl.: 13:00

Den internationale forfatter Teri Terry fortæller om sin trilogi “Mørkt stof”


Manfred Christiansen: Hvordan bliver et bogomslag til?
Science Fiction Cirklen
kl.: 13:05

Manfred Christiansen: Bogomslag er som et lille vindue ind i bogens univers. Science fiction hører til de fantastiske genrer og det kan ses på bogomslagene. Hør hvordan bogomslag til SFC bliver til.


Skibbruden af Kira Dreyer MessellKira Dreyer Messell: Skibbruden
Forlaget Spring
kl.: 13:30

Østen møder vesten. Kira Dreyer Messell i samtale med Dag Heede om hendes debut, novellesamlingen “Skibbruden” og andre fortællinger om udødelighed


Anne-Marie Vedsø Olesen: Orkestergraven
Det Danske Edgar Allan Poe Selskab
kl.: 13:45

Anne-Marie Vedsø Olesen fortæller om sit syn på Poe og hans værker samt baggrunden for sit eget Poe-inspirerede værk “Orkestergraven” fra antologien “POE – 4 makabre hyldester“.


Thomas Friis Pedersen: Tegn monstre
Akademiet
kl.: 14:00

Lær at tegne monstre med Thomas Friis Pedersen


Niels Dalgaard: H. G. Wells
Science Fiction Cirklen
kl.: 14:05

Ph.d. Niels Dalgaard fortæller om H. G. Wells, der er en af den moderne science fictions fædre, og som blandt andet skrev ”Tidsmaskinen” og ”Den usynlige mand”, men som også var samfundsreformator.


Love City af David Garmark & Stephan GarmarkStephan Garmark, David Garmark: Love City
DreamLitt
kl.: 14:15

Brødrene Garmark byder ind i deres helt egen udgave af en eksotisk strandbar, hvorfra de sælger deres to thrillers, Rakelsminde og Love City.


Edgar Allan Poe , H.P. Lovecraft
Det Danske Edgar Allan Poe Selskab
kl.: 14:35

For første gang mødes de to hovedskikkelser i amerikansk horrorlitteratur, Poe & Lovecraft. Hvad skræmmer os mest, galskabens sejr over forstanden eller urgamle dæmoner?


Jakob Levinsen: Cthulhu kalder – udgivelsesreception
DreamLitt – Lounge
kl.: 15:00

Udgivelsesreception for H.P. Lovecrafts ‘Cthulhu kalder. Fortællinger 1926-28’ featuring oversætter Jakob Levinsen.


Signe Fahl: Elleskudt
Ulven og Uglen
kl.: 15:00

Forfatter Signe Fahl fortæller om sin fantasyroman “Elleskudt” i forlagets stand


Lise Andreasen: Underjordisk himmel
Science Fiction Cirklen
kl.: 15:05

Lise Andreasen introducerer et udvalg af Niels Klim-pris-nomineret dansk science fiction, for første gang samlet i en enkelt bog, ”Underjordisk himmel”.


Blå af Maja LundeMaja Lunde: Blå
Rosinante – Under Uret
kl.: 15:20

Maja Lunde interviewes af Julia Lahme om “Blå”


Niels Dalgaard: dystopisk og postapokalyptisk science fiction
Science Fiction Cirklen
kl.: 15:35

Ph. d. Niels Dalgaard fortæller om dystopisk og postapokalyptisk science fiction for unge læsere – en litteratur der går mange årtier tilbage, men som for tiden har opnået en hidtil uset popularitet.


Små onde svin af John Kenn MortensenJohn Ken Mortensen: Små onde svin
Den Lille Scene
kl.: 16:10

Forfatter og illustrator John Kenn Mortensen fortæller om sin bog “Små onde svin”


Niels Dalgaard: Niels E. Nielsen
Science Fiction Cirklen
kl.: 16:05

Ph.d. Niels Dalgaard fortæller om den danske forfatter Niels E. Nielsen og hans science fiction-forfatterskab, der omfatter mere end 25 romaner og 50 noveller. En af romanerne bliver genudgivet i år.


Olga Ravn: De ansatte
Gyldendals Tranescene 1
kl.: 16:15

Olga Ravn taler med Lotte Folke Kaarsholm om romanen “De ansatte”. Efterfølgende signering på standen.


Edgar Allan PoeDet Danske Edgar Allan Poe Selskab
kl.: 17:00

Poe selskabets første æresmedlem afsløres og hædres. Til fadet er tomt bydes der på et glas Amontillado-sherry.


Søndag:

Katja L. Berger: Døden lyver aldrig
DreamLitt – Lounge
kl.: 10:00

Få en snak med Katja L. Berger om hendes aktuelle fantasyroman ‘Døden lyver aldrig’, som er andet bind i trilogien ‘Fortællinger fra Døden’.


Benni Bødker, Kenneth Bøgh Andersen: Grimms eventyr
People’s Press A/S
kl.: 11:00

Benni Bødker og Kenneth Bøgh Andersen fortæller om deres genfortolkninger af Grimms eventyr


Camilla Hübbe: Nord
Danmarks Biblioteker
kl.: 11:30

Camilla Hübbes ungdomsbog “Nord” forener nordisk mytologi og aktuelle klimaspørgsmål. Mød forfatteren bag og hør hende fortælle om værket, som senest er udkommet i en interaktiv, digital version.


Martin Wangsgaard Jürgensen, Jacob Holm Krogsøe, A. SilvestriJacob Holm Krogsøe, Martin Wangsgaard Jürgensen
Ny Scene
kl.: 11:45

En snak om det okkulte og overtro i Danmark med forfatterne


Niels Dalgaard: H. G. Wells
Science Fiction Cirklen
kl.: 12:05

Ph.d. Niels Dalgaard fortæller om H. G. Wells, der er en af den moderne science fictions fædre, og som blandt andet skrev ”Tidsmaskinen” og ”Den usynlige mand”, men som også var samfundsreformator.


Anne-Marie Vedsø Olesen: Orkestergraven
Det Danske Edgar Allan Poe Selskab
kl.: 12:15

Anne-Marie Vedsø Olesen fortæller om sit syn på Poe og hans værker samt baggrunden for sit eget Poe-inspirerede værk “Orkestergraven” fra antologien “POE – 4 makabre hyldester“.


Skygger i mørket af Christian EngkildeChristian Engkilde: Skygger i mørket
Forlaget Silhuet
kl.: 13:00

Mød ungdomsforfatter Christian Engkilde, forfatter af bl.a. den anmelderroste trilogi “Skygger i mørket“.


Kenneth Bøgh Andersen: Lysets hjerte
Børnescenen
kl.: 13:00

Kenneth Bøgh Andersen præsenterer “Lysets hjerte” om Jack og Emilie


Trojka - Skarabæens time af Kim Leine & Søren MosdalKim Leine, Søren Mosdal: Trojka
Comics Scenen
kl.: 13:00

Interview om deres samarbejde med deres nye dystopiske tegneserie ”Trojka”


Manfred Christiansen: hvordan bliver et bogomslag til?
Science Fiction Cirklen
kl.: 13:05

Manfred Christiansen: Bogomslag er som et lille vindue ind i bogens univers. Science fiction hører til de fantastiske genrer og det kan ses på bogomslagene. Hør hvordan bogomslag til SFC bliver til.


Edgar Allan Poe
Det Danske Edgar Allan Poe Selskab
kl.: 13:45

Poe sidder og skriver sit store digt “The Raven”. Hvilke tanker lå til grund for dets komposition og længselsfulde stemning? Finder han et omkvæd, som verden vil huske til evig tid eller aldrig mere?


Sumpbaronens rejse af Christina Elisabeth EbbesenChristina E. Ebbesen: Sumpbaronens rejse
Ulven og Uglen
kl.: 14:00

Forfatter Christina Elisabeth Ebbesen holder oplæsning af sin fantasyroman “Sumpbaronens rejse” i forlagets stand.


Annemarie Krarup: Skamløse eventyr
Forlaget Vandkunsten
kl.: 14:00

Annemarie Krarup fortæller “Skamløse eventyr”, de fortrængte fortællinger fra folkemindesamleren Evald Tang Kristensens rejser.


Carl-Eddy Skovgaard: De fremmede
Science Fiction Cirklen
kl.: 14:05

Carl-Eddy Skovgaard fortæller om tilblivelsen af årets nye science fiction-originalantologi, “De fremmede – Lige under overfladen 13”, og om redaktørrollen når der skal vælges nogle frem for andre.


Vincent PricePeter Risby Hansen: Poe-filmatiseringer
Det Danske Edgar Allan Poe Selskab
kl.: 14:30

Filmanmelder Peter Risby Hansen fortæller om Vincent Price og hans roller i Roger Cormans evigt populære Poe-filmatiseringer fra 1960’erne.


Maja Lunde: Blå
Hvid Scene
kl.: 14:30

Maja Lunde, forfatter til bestselleren ”Biernes historie”, fortæller om ”Blå”


Manfred Christiansen: Der Stern von Afrika
Science Fiction Cirklen
kl.: 14:35

Manfred Christiansen fortæller om den tyske science fiction roman ”Der Stern von Afrika” der blev skrevet 1920. Cirka samme tid, som Weimar-republikken så dagens lys. Hvorfor oversætte den til dansk?


Kraften fra rummet af J.-H. Rosny aînéLise Andreasen: Kraften fra rummet
Science Fiction Cirklen
kl.: 15:05

Niels Dalgaard interviewer Lise Andreasen om belgieren J.-H. Rosny aînés science fiction-udflugter til fjern for- og fremtid, skrevet omkring 1900, nu oversat til dansk i ”Kraften fra rummet”.


Niels Dalgaard: Steampunk
Science Fiction Cirklen
kl.: 15:35

Ph. d Niels Dalgaard fortæller om steampunk-science fiction, der foregår på dronning Victorias tid og er fuld af dampmaskiner, tandhjul og zeppelinere, og om den nye steampunk-antologi ”Damphammeren”.


Nicolas Barbano: Poe-filmatiseringer
Det Danske Edgar Allan Poe Selskab
kl.: 15:45

Nicolas Barbano viser animerede Poe-film fra den Oscar-nominerede “The Tell-Tale Heart” (1953) til en dansk dukkefilm (1971). Desuden Tim Burtons “Vincent” (1982)


Syv rædsler af Selvedin AvdićSelvedin Avdic: Syv rædsler
Ny Scene
kl.: 16:00

Bosniske Selvedin Avdic i et interview om sin bog “Syv rædsler”


Bodin Madsen, Jacob Hedegaard Pedersen
DreamLitt
kl.: 16:45

Bodin præsenterer sin børnebogsserie om den ildpruttende gargoil Gumpy, der genudgives på DreamLitt. Jacob holder prerelease for sin nye krigsroman, Krigsmager, der først udkommer 1. november.


Lise Andreasen: Underjordisk himmel
Science Fiction Cirklen
kl.: 16:05

Lise Andreasen introducerer et udvalg af Niels Klim-pris-nomineret dansk science fiction, for første gang samlet i en enkelt bog, ”Underjordisk himmel”.


Steen Beck: Vinteren er kommet
Forlaget Spring
kl.: 16:15

Steen Beck præsenterer sin bog “Vinteren er kommet” – en fordybelsesbog for Game of Thrones-fans. Om tv-serien


De ansatte af Olga RavnOlga Ravn: De ansatte
Hvid Scene
kl.: 16:30

Hør Olga Ravn i et interview om sci-fi-arbejdspladsromanen ”De ansatte”


Torben Carlsen: Poes eftermæle
Det Danske Edgar Allan Poe Selskab
kl.: 16:45

Torben Carlsen fortæller om Poes død og eftermæle, der med stigende anerkendelse ændrede karakter fra en trist skæbne til triumferende global kunstnerisk hyldest.


Udvalgte udstillere:

Det Danske Edgar Allan Poe Selskab
Stand C2-032
www.poeselskabet.dk

DreamLitt ApS
Stand C3-021
dreamlitt.com

Faraos Cigarer ApS
Stand E Syd-019
www.faraos.dk

Forlaget Calibat
Stand B6-015
www.calibat.dk

Forlaget COBOLT A/S
Stand C4-003
www.cobolt.dk

Forlaget Fahrenheit
Stand C3-018
www.forlaget-fahrenheit.dk

Forlaget Silhuet
Stand C3-033
www.forlagetsilhuet.dk

H. Harksen Productions
Stand E Syd-047
www.hharksenproductions.com

Krimimessen Horsens
Stand C3-034
krimimessen.dk/

Science Fiction Cirklen
Stand C3-036
www.sciencefiction.dk

Tellerup A/S
Stand B5-013
tellerup.com

Ulven og Uglen
Stand C3-037
www.ulvenoguglen.dk

Vejen af Cormac McCarthy

Vejen af Cormac McCarthyEn voldsom og chokerende, men også vedkommende fortælling om kærlighed og medmenneskelighed i en verden, der er brudt sammen.

I en ikke nærmere defineret fremtid kæmper en mand og hans søn for at overleve, efter at en ukendt katastrofe har ramt jorden. Solen skinner kun svagt på himlen. Overalt ligger der aske, og skovbrænde hærger stadig her flere år efter katastrofen indtraf.

Manden og drengen er på vej sydpå over USA mod havet, hvor de håber at finde andre gode mennesker. Alt, hvad de ejer, er i en gammel indkøbsvogn, og sult, kulde og andre overlevende truer bestandigt med at slå dem ihjel. Kun kærligheden til sønnen får manden til at blive ved, selvom alt håb synes tabt.

Vejen er en voldsom og chokerende roman, selvom Cormac McCarthy skriver minimalistisk, helt ned til brugen af (eller rettere manglen på) tegnsætning. Når handlingen er rolig, er sætningerne lange og beskrivende helt ned i detaljer men uden brug af komma osv. Når intensiteten af fortællingen derimod stiger, bliver sætningerne kortere og kortere, og får således ubevist læseren til at sætte tempoet i vejret.

Samtidig fortæller McCarthy i et enkelt og nøgternt sprog, hvilket giver en voldsom kontrast mellem ordene på siden, og de begivenheder der udspiller sig. Ordene er stilfærdige, men handlingen er næsten ubærlig, selvom manden og drengens vej igennem den døde verden det meste af tiden er stort set begivenhedsløs. De leder efter mad. De slår lejr. De forsøger at holde varmen. Og ind i mellem gemmer de sig.

Men i denne hverdagsrutine er intet normalt. Den gamle verden er væk, og den nye verden lover ikke andet end død. Overalt vidner omgivelserne om katastrofen, lige fra den evigt fygende aske til ligene der er brændt fast på vejene for år tilbage. For manden er det uudholdeligt. Han forsøger at skærme drengen og vil gøre alt for at beskytte ham. Men for drengen er det hverdag. Han husker ikke andet.

Faren fortæller drengen, at de er gode mennesker, og at de aldrig vil spise andre mennesker for at overleve. Ikke desto mindre tager han kyniske beslutninger, som inddirekte kan skade andre, for at drengen skal overleve. Den kynisme besidder drengen slet ikke, selvom han er opvokset i denne kolde, dystre verden. Hans medmenneskelighed og trang til at hjælpe dem, de møder, giver et spinkelt håb i en ellers trøstesløs verden. For så længe godheden eksisterer, eksisterer drømmen om en fremtid.

I 2009 blev Vejen filmatiseret med Viggo Mortensen i rollen som faren og Kodi Smit-McPhee som drengen. Filmen følger et langt stykke af vejen romanen, og fremmaner det samme kuldslåede, golde univers, hvor kærligheden mellem far og søn er det eneste menneskelige element.

Uddrag af Vejen:

I det første grå dagslys stod han op og lod drengen sove videre og gik lidt hen ad vejen og satte sig ned på hug og studerede landskabet mod syd. Goldt, tavst, gudløst. Han troede at det var oktober måned men han var ikke sikker. Han havde ikke set en kalender i mange år. De var på vej sydpå. De ville ikke kunne overleve endnu en vinter her.

Da det var blevet lyst nok til at han kunne bruge kikkerten så han ud over dalen under sig. Alt var så farveløst at det gik ud i ét. Den bløde aske blæste i løse hvirvler hen over asfalten. Han så på det han kunne se. Resterne af vejbelægningen dernede, under de døde træer. Han så sig om efter et eller andet med farve på. En eller anden form for bevægelse. Et spor af røg der hævede sig. Han tog kikkerten ned og trak ansigtsmasken af bomuld væk fra munden og tørrede sig under næsen med håndryggen og satte sig igen til at betragte landskabet gennem kikkerten. Bagefter blev han bare siddende med kikkerten i hænderne og betragtede det askegrå dagslys der fortættedes over landskabet. Han vidste ikke længere andet end at drengen var hans eneste eksistensberettigelse. Han sagde: Hvis han ikke er Guds ord har Gud aldrig talt. (s. 8)

Om Vejen: 

Udgivelsesår: 2008
Forlag: Gyldendal, 258 sider
Omslag: Sven Reiner Johansen med foto af Peter Miller/Getty Images
Originaltitel: The Road
Vandt Pulitzer Litteraturpris 2007

Læs også:

Metro 2033 af Dmitrij Gluchovskij
Dine øjne tåler ikke synet af Preben Haarup
Blår af Hugh Howey
Station 11 af Emily St. John Mandel
Lilleputternes oprør af Niels E. Nielsen
Miraklernes tid af Karen Thompson Walker

Læs mere på CormacMcCarthy.com

Læs Kim Skottes anmeldelse på Politiken