maj 2018
M T O T F L S
« apr    
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031  
Arkiver

Forfatter Arkiv

Det onde hus af Michael Næsted Nielsen

Det onde hus af Michael Næsted NielsenDen 13-årige Mikkel går hver dag igennem skoven for at komme i skole. På vejen ligger et hus med en grusom historie. For mange år siden blev et forældrepar fundet døde, og deres tre børn var forsvundet. Ingen fandt ud af, hvad der havde slået forældrene ihjel, og man fandt aldrig børnene igen. Siden dengang har der ligget en forbandelse over området.

Selvom Mikkel ikke bryder sig om huset, er han alligevel også nysgerrig. Det føles som om, huset kalder på ham. Så en vinternat sniger han sig over til huset og går ind. Nu vil han finde ud af, hvad det er der hjemsøger egnen og i særdeleshed huset. Det viser sig desværre ikke at være helt ufarligt. Knap har han lukket døren bag sig, før det går op for ham, at han ikke er alene i huset. Nogen – eller noget – gemmer sig derinde. Og det har opdaget Mikkel…

Michael Næsted Nielsen er forfatter til en lang række børnebøger indenfor flere forskellige genrer. Med Det onde hus er vi ovre i gyset, og jeg må sige, at jeg var ganske godt underholdt. Bogen er en rigtig pageturner, hvor den ene uhyggelige situation afløser den anden. Der er ikke gjort meget ud af baggrunden for romanen ift. miljø og personskildringer, og f.eks. forklares det ikke, hvorfor Mikkel tiltrækkes så stærkt af huset. For en voksen læser kan det godt virke lidt ulogisk, at han opsøger det midt om natten. Det tror jeg dog ikke målgruppen vil tage sig af, for der er til gengæld fuld drøn på historien fra start til slut.

“Mikkel gispede og holdt vejret. Han kunne høre en knagende lyd. Det kom oppefra. Lyden af trin hen over gulvet deroppe. Mikkel blev helt kold og stiv af skræk. Han var ikke alene i huset. Trinnene fortsatte hen over gulvet. De lød slæbende og trætte, som om det var en, som havde været her længe. Måske var det genfærdet af en af de døde? Måske en dødning, som var stået op af graven? Eller det væsen eller den dæmon, som havde skræmt livet af den familie, som havde boet her? Inden Mikkel kunne nå at gøre ret meget, genlød hele huset af en snerrende, næsten brølende lyd. Det lød som et stort rovdyr, og den brølende lyd gik snart over i en hvisken, der kort efter døde ud.” (s. 14-15)

Det onde hus er en underholdende gyser for børn, der holder af action fremfor eftertænksomhed. Her er hjemsøgte huse, dødsensfarlige dæmoner, mod af højeste karat – og en forside der nok skal vække målgruppens interesse.

Tak til forlaget mellemgaard som har sponseret læseeksemplaret

Om Det onde hus:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: mellemgaard, 60 sider
Omslag: KWG-Design

Fandenivoldsk af Lars Kramhøft

Fandenivoldsk af Lars Kramhøft, illustreret af Tom Kristensen, farvelagt af Laura BlicherHvad får man, hvis man tager et freak cirkus, græske guder og et prisvindende makkerpar? En fandenivoldsk fremragende tegneserie!

Det forelskede par Jack og Tia er ekstreme artister hos Cirkus Panopticon. Deres bryllupsdag ender dog blodigt, da en bande bevæbnede mænd stormer kirken og slår alle ihjel. Det falder kærlighedsgudinden Afrodite for brystet, og i et væddemål med krigsguden Ares lader hun Jack og Tia genopstå. Nu skal tiden vise, om kærligheden eller ønsket om hævn er den stærkeste drift.

Jeg var meget begejstret for Made Flesh af makkerparret Kramhøft og Kristensen. En krybende ond fortælling om hjemsøgte huse og sjæle, som fuldt fortjent vandt prisen for Årets Danske Horrorudgivelse 2013. Siden har de to herrer haft travlt med en masse individuelle projekter. Men nu er de heldigvis sammen igen, og sammen med Laura Blicher serverer de en actionfyldt kærlighedshistorie, der ikke lader sig stoppe af døden.

Lars Kramhøft fortæller bagerst i bogen, hvordan idéen til Fandenivoldsk opstod, da han selv besøgte The Coney Island Circus Sideshow i USA. Her var han på scenen for at hjælpe sværdslugeren Betty Bloomer, og det satte sig som en uforglemmelig oplevelse, der blev startskuddet historien.

Fandenivoldsk er top underholdende. Historien kan læses lige ud ad landevejen og nydes for både den actionfyldte handling, som blander zombier, kærlighed, lejemordere og magi i en hæsblæsende fortælling, og for Tom Kristensens fremragende illustrationer. Men som altid med gode historier, er der flere lag for dem der ser efter. Tia er f.eks. tegnet med en frisure som Frankensteins brud i James Whales film fra 1935.

Cirkusset, som Tia og Jack følger, hedder Panopticon. Panoptikon er en type af fængselsbygninger designet af en filosof i slutningen af 1700-tallet. Designet giver en person mulighed for at overvåge fangerne uden deres viden. En detalje der både kan referere til gudernes væddemål og det at de er freaks og altid stikker ud blandt ‘normale’ mennesker. Plus naturligvis at Jack har deltaget i reality-programmet Extremt Talent.

Parret er veganere, men da de genopstår, lider Tia af humørsvingninger og mærkelige spisevaner såsom hjertet revet ud af en af deres drabsmænd! Men er det døden, der har ændret hende? Og er det mon tilfældigt, at Tia er slangetæmmerske? Og så videre.

Som altid udbygger Tom Kristensens nærmest filmiske tegninger historiens univers, og denne gang har Laura Blicher farvelagt fortællingen. Det er gjort meget stemningsfuldt, og resultatet er hæsblæsende, fandenivoldsk underholdning, som kun kan anbefales.

Om Fandenivoldsk:

Udgivelse: 2018
Forlag: Fahrenheit, 105 sider
Illustreret af Tom Kristensen og farvelagt af Laura Blicher

Besøg Lars Kramhøfts hjemmeside
Besøg Tom Kristensens hjemmeside

Glem ikke at lytte til EPén “Hate & Fight” af Hola Ghost, med musik inspireret af tegneserien.

Læs også:

Alena af Kim W. Andersson
Deadboy af Tom Kristensen
Diego og Dolly af Jesper Wung-Sung, illustreret af Palle Schmidt
Gigant af Rune Ryberg
Kværnen af Martin Schjönning, illustreret af Tom Kristensen
Made Flesh af Lars Kramhøft, illustreret af Tom Kristensen

Det sukker så tungt udi skoven af Astrid Ehrencron-Kidde

Det sukker så tungt udi skoven af Astrid Ehrencron-KiddeGotiske noveller fra et tusmørkelandskab, hvor drøm og mareridt lever side om side

Jeg må hellere starte med at indrømme, at jeg aldrig havde hørt om Astrid Ehrencron-Kidde, før forlagene Escho/Sidste Århundrede spurgte, om jeg havde lyst til at anmelde novellesamlingen Det sukker så tungt udi skoven: Martin Willéns underlige hændelser. Det lød dog umiddelbart som en spændende udgivelse, så jeg takkede ja – og heldigvis for det.

Det sukker så tungt udi skoven er lige præcis den slags gotiske noveller, jeg elsker. Tonen giver mindelser til forfattere som Edgar Allan Poe og min yndlings spøgelseshistorie-fortæller M. R. James, men er alligevel unik.

Astrid Ehrencron-Kidde udgav historierne om Martin Willén mellem 1911 og 1924, men de udspiller sig i Sverige i midten af 1800-tallet. Fortælleren er Martin Willén selv. Han er nu en gammel mand, som fortæller historierne set med erfaringens viden, hvorved han også undertiden reflekterer over hændelserne, mens han beretter. Tidsmæssigt springer novellerne, så der er ikke tale om en kronologisk beretning fra ungdom til alderdom. Alligevel er der, når man læser, små henvisninger til de andre fortællinger, som man først rigtig fanger, når man har læst hele samlingen. Det virker rigtig godt, for det giver indtryk af, at vi hører historierne efterhånden som Willén tænker på dem. Og man tænker jo sjældent i streng kronologisk orden.

Samlingen indeholder 10 noveller samt et interessant efterskrift, hvor Andreas Bylov Jensen giver en kort introduktion til Astrid Ehrencron-Kidde og sætter forfatterskabet i perspektiv. Man kan sagtens læse novellerne uden at læse efterskriftet, men for mig gav det endnu mere dybde til historierne, så jeg kun kan anbefale at læse det også.

Jeg vil også rose forlagets fine bearbejdelse af teksten. Teksterne er rettet til moderne retskrivning, men uden at give afkald på de gammeldagsudtryk, der er med til at tidsfæste historierne og skabe denne særlige gotiske stemning.

Skal jeg fremhæve et par af novellerne (og det er svært, for de alle har mange gode kvaliteter, og på en måde udgør de et samlet hele, selvom her er tale om noveller), så bliver det ‘Apoteket’ og ‘Natten i Östravåg’.

I ‘Apoteket’ er vi tilbage i Willens barndom. Familien er flyttet til Kungsbacka, men da Willen går på Latinskole i Halmstad, er han ikke nået at blive så bekendt med byen. En nat bliver hans ældre søster syg. Moren sender ham til apoteket nede i byen, for at han skal hente hendes medicin. Men på vejen hjem farer han vild. Historien er fin i sig selv, men den eftertænksomme slutning løfter novellen endnu højere.

‘Natten i Östravåg’ er mere melankolsk. Her har Willen som gammel mand besøgt kirkegården, hvor hans kære ligger begravet. På vejen hjem overnatter han på en kro i Östra Våg. Om natten opsøges han af en sær mand, som han også så på kirkegården. Manden fortæller en tragisk historie og beder om Willens hjælp. Men hvad er sandt, og hvad er drøm?

“Hør,” sagde han pludselig, “jeg ser af Deres kort, at De er sagfører. Må jeg konsultere Dem, blot ganske kort, selv om det også er en aparte tid? Jeg turde ikke undlade at gå herind. Å – De må hjælpe mig. Jeg kan betale Dem for det. Der kan gå lange tider – lange tider,” gentog han, mens han vuggede sine hænder, “førend jeg kommer forbi en sagfører igen.”

Hans runde øjne stod i mine, som ville de slå nagler gennem min hjerne for at tvinge den til at lytte og forstå.

Jeg nikkede. Jeg var i en ubeskrivelig tilstand af nervøs uro. Ikke sandt – De forstår – dette, at jeg ikke kunne røre mig af pletten – havde jeg endda været påklædt og oppe på gulvet, ja blot haft så meget som en tændstikæske eller mit ur, at tage i mine fingre og flytte om med på bordet. Men alt var som forhekset. Jeg havde hverken fået det ene eller det andet bragt i orden, før jeg gik til sengs. At måtte ligge dér, fuldstændig rolig, med hænderne på tæppet og hans øjnes borende nagler gennem mine.

“Ja, hvis jeg kan være Dem til nogen nytte – så –“

Han rejste sig hastigt et par gange og satte sig igen. “Det kan de!” sagde han hver gang, “det kan De. De er jo sagfører, det vil sige, at De kan føre en sag, ikke sandt? Skaffe en sin ret. Sin soleklare ret. Ikke sandt, det er jo Deres bestilling?”

Jeg nikkede igen og bad ham forklare mig, hvad det var, han ønskede af mig. Han gik hen og låsede døren og rullede gardinet ned for månen. (s. 145)

Jeg var som sagt meget betaget af Det sukker så tungt udi skoven, som er en utrolig fin og poetisk læseoplevelse fortalt med en melankolsk eftertænksomhed. Hver eneste novelle er en god historie, som samtidig indeholder langt flere lag, end der umiddelbart antydes. Her er måske nok tale om en lille bog, men det er så sandelig en stor læseoplevelse. Læs den.

Tak til forlagene Escho og Sidste Århundrede som har sponseret læseeksemplaret.

Om Det sukker så tungt udi skoven:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Escho/Sidste Århundrede, 214 sider
Omslag: Caroline Enghoff Mogensen
Originaludgivelsesår: 1911-1924

Indhold:

Alle sjæles nat
Den lille pige med violerne
Det sukker så tungt udi skoven
Pensée ; Apoteket
De hvide træer
En aften på Askaryd
Natten i Östravåg
En aften ved Lure Færgested
Gensynet

Når ingen hører dig skrige af Stephanie Perkins

Når ingen hører dig skrige af Stephanie PerkinsOsborne, Nebraska. En lille by i Midtvesten hvor majsen gror og alle hepper på skolens fodboldhold, når de spiller kamp. Makani Young har kun boet i Osborne et års tid. Før det boede hun på Hawaii sammen med sine (nu skilte) forældre, men så skete hændelsen og Makani blev deporteret til Osborne for at bo hos sin mormor.

Det er ikke fordi, Makani ikke kan lide mormor Young, men Midtvesten er meget langt fra Hawaii. Makani har svært ved at falde til, og har kun fået to venner: Alex og Darby, der heller ikke just tilhører eliten. Og så er hun forelsket i det blege, tavse Ollie, en enspænder der bor med sin storebror, efter at deres forældre døde i en ulykke flere år tilbage.

En dag rystes det lille samfund af et brutalt mord. En populær tredjeårs elev fra dramaholdet findes myrdet i sit hjem, med ansigtet skåret itu ligesom en smiley. Alle er chokerede, og rygterne går. Hvem kan have gjort det? Er det forældrene? En hemmelig kæreste? En jaloux veninde? Og så myrdes endnu en elev …

For Makani kommer tragedierne alt for tæt på. Hun har sin egen fortid at komme overens med, og ovenikøbet mistænker Darby og Alex Ollie for at være morderen. Det kan Makani slet ikke forestille sig. Men tager hun fejl?

Stephanie Perkins har tidligere skrevet en række young adult kærlighedsromaner, så det ikke lå lige til højrebenet, at hun nu har kastet sig over gyset. Ikke desto mindre blev jeg behageligt overrasket over Når ingen hører dig skrige, som forlaget selv betegner som: “… et forfriskende bud på den klassiske slasher-genre.”

Romanen er da også bygget op som de klassiske slasherfilm, hvor en gruppe unge mennesker én efter én bliver myrdet på bestialske måder, uden at politiet (og de voksne) kan gøre noget for at stoppe morderen. Selvom det er en kliché, så er det virkningsfuldt og gør, at man accepterer, at morderen nærmest virker overmenneskelig i fuldførelsen af sine ugerninger. Selv da vi endelig finder ud af morderens identitet, stopper det ikke drabene. For politiet kan stadig ikke fange gerningsmanden.

Det er forlaget Carlsens imprint, CarlsenPuls, der står bag udgivelsen på dansk. CarlsenPuls har slået sig op på udelukkende at udgive young adult fiction indenfor alle genrer, ud fra konklusionen at rigtig mange voksne også læser young adult. Og jeg var som sagt også godt underholdt af Når ingen hører dig skrige.

Historien er letlæst og spændende med et drys ung kærlighed, men også med nogle hovedpersoner, der giver romanen lidt dybde og får den til at føles troværdig. Her er ikke tale om nybrydende horror, men i stedet om et gedigent underholdende slashergys – og det er altså også en fornøjelse at kaste sig over engang i mellem.

Om Når ingen hører dig skrige:

Udgivelsesår: 19.04.2018
Forlag: CarlsenPuls, 300 sider
Omslag: Anna Booth 2017
Originaltitel: There’s Someone Inside Your House

Læs også:

Alena af Kim W. Andersson
Varsleren af Karin Fossum
Joyland af Stephen King
Dennis, Megan og Dirty Harry af Morten Nis Klenø
Alt det hun ville ønske hun ikke forstod af Steen Langstrup
Syge sjæle af Kristina Ohlsson

 

Lyset fra de faldende stjerner af Kate Ling

Lyset fra de faldende stjerner af Kate LingSeren er født på rumskibet Ventura, der i 84 år har rejst ensomt gennem stjernerne på vej mod stjernesystemet Epsilon Eridani. For at rejsen skal lykkes, er der meget strenge regler ombord på Ventura. Regler som Seren brød i Under ensomme stjerner. Seren forelskede sig nemligt i den to år ældre Domingo, selvom hun havde fået tildelt den jævnaldrende Ezra som livspartner.

I slutningen af første bind af Ventura-sagaen flygtede Seren og Dom fra Ventura sammen med Ezra og Doms kusine, Mariana. De forsøgte at nå planeten Huxley-3, som har de rette betingelser for liv. Det lykkedes dem at nødlande på planeten, og her starter Lyset fra de faldende stjerner.

Seren, Dom, Ezra og Mari overlever nødlandingen, hvor deres kapsel lander i havet tæt på en lille ø. Det lykkes dem at komme i land og de får også oprettet en lejr, men selvom Huxley-3 kan opretholde liv, eksisterer det dog endnu kun på mikrobestadiet. Der er dog planter, og ved hjælp af ‘trial and error’ finder de frem til planter, de kan spise.

Dermed er de dog ikke reddet. Som tiden går bliver vejret dårligere, og det bliver sværere at finde mad. Samtidig kommer på Ezra og Seren alvorligt til skade, da de rammer et rev under en svømmetur. Mod alle odds overlever de dog begge. Så opdager de et stærkt signal, der kommer fra fastlandet, og de fire unge beslutter at forsøge at nå frem til signalet. De vil under alle omstændigheder ikke overleve længe på øen, nu hvor maden er sluppet op.

De når med nød og næppe frem til fastlandet, og her venter en kæmpe overraskelse. Ikke mindst for Seren.

Jeg var godt underholdt af første bind af Ventura-sagaen, selvom Kate Ling lod Seren og Doms kærlighedshistorie fylde en del. Så jeg havde glædet mig til at læse Lyset fra de faldende stjerner.

Første halvdel hvor de fire unge er på øen og kæmper for at overleve, lever efter min mening helt op til Under ensomme stjerner. Selvom Seren og Doms kærlighed fylder noget, så er fokus på overlevelse. På hvordan det er for første gang at mærke vinden og regnen og at svømme i et rigtigt hav i stedet for en swimmingpool. På dynamikken mellem de fire personer. På at vide at selvom de nu er frie for samfundets regler, så er de alligevel fanget.

Da gruppen når til fastlandet, ændres præmisserne. De står i en ny situation, som åbner for mange spændende muligheder, men i stedet for kommer kærlighedshistorien til at fylde alt for meget. I hvert fald efter min smag.

Ventura-sagaen er underholdende young adult, som blander kærlighed og kampen for overlevelse med elementer af science fiction. Selvom jeg ikke er ubetinget begejstret for Lyset fra de faldende stjerner, så åbner slutningen dog for, at bind tre kan komme tilbage på sporet, så jeg vil alligevel se frem til at få slutningen på Serens fortælling. Og formentlig vil målgruppen være langt mere begejstret for bind to, end jeg er, så giv den bare en chance.

Om Lyset fra de faldende stjerner:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Gads Forlag, 321 sider
Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet.dk efter originalomslag
Original titel: The Glow of Fallen Stars

Ventura-sagaen:

Under ensomme stjerner, 2017
Lyset fra de faldende stjerner, 2018

Ready Player One af Ernest Cline

Ready Player One af Ernest ClineI en verden hvor sult og fattigdom er reglen snarere end undtagelsen, er det virtuelle univers OASIS tilflugtssted for alle, som kan skrabe penge nok sammen til et visir. Det gælder også for den forældreløse Wade, som hutler sig gennem tilværelsen og drømmer om at blive den, der finder Hallidays ‘æg’. Da grundlæggeren af OASIS, James Halliday, døde, efterlod han nemlig et anderledes testamente. OASIS samt hele Hallidays formue tilfalder den, som kan løse en række gåder, der er gemt rundt i OASIS.

Wade – eller Parzival som han kalder sig i OASIS – er dog langt fra den eneste, der leder efter ægget. Over hele verden har ‘jæggere’ kastet sig ind i jagten, og også den multinationale koncern Innovative Online Industries, IOI, håber på at finde ægget. Faktisk bruger de alle midler, for den som vinder OASIS får nærmest ubegrænset magt.

Selvom Wade er en enspænder, har han dog også et par venner. I OASIS hænger han tit ud med Aech, som også er inkarneret jægger. Og da det lykkes for Wade at løse Hallidays første udfordring, møder han Art3mis, hvilket fordobler hans vennekreds.

Men IOI er lige i hælene på Wade, og snart er udvikler jagten sig til en dyst på liv og død.

Lad det være sagt med det samme. Jeg var vild med Ready Player One. På trods af at jeg er meget lidt interesseret i computerspil, så var de 634 sider ikke én side for meget. Jeg blev lynhurtigt fanget ind af historien, og Ernest Cline får den virtuelle verden til at fremstå troværdig og forståelig. Der er ingen tvivl om, at levede jeg i Wades verden á la 2045, ville jeg også hellere tilbringe min tid i en virtuel virkelighed. For det er garanteret ikke en tilfældighed, at OASIS eller Ontologically Anthropocentric Sensory Immersive Simulation som akronymet står for, på engelsk betyder oase.

Ready Player One er fyldt med referencer til film, spil og musik fra 1970’erne og 1980’erne. OASIS grundlæggeren Halliday var bidt af den periode, så for at kunne løse hans opgaver er jæggerne nødt til at sætte sig grundigt ind i den tid. Da jeg selv har været barn og ung samtidig, er det sjovt at genkende de mange referencer. Men – da Cline bruger samme 80’er tema i romanen Armada, som jeg læste for ikke så længe siden, så føles det ikke helt så sjovt denne gang. Det er dog ikke noget, som ødelægger læseoplevelsen. Det giver bare ikke helt samme sjove pust som i Armada.

Da her er tale om en ungdomsroman, er slutningen ikke den helt store overraskelse. Ikke desto mindre er vejen dertil både underholdende og til tider endda temmelig nervepirrende. Jeg var godt underholdt under læsningen, og kan kun anbefale Ready Player One – også selvom du ikke er computernørd eller var ung i 1980’erne 🙂

Steven Spielberg står bag filmatiseringen af Ready Player One, som havde premiere d. 29. marts 2018. Jeg har ikke fået set filmen endnu, men brugerne på IMDB.com har ratet den til 7.8. Noget tyder således på, at Spielberg ikke har skudt helt ved siden af.

Tak til forlaget Tellerup som har sponseret læseeksemplaret

Om Ready Player One:

Udgivelsesår: 2013/2018
Forlag: Tellerup, 634 sider
Omslag: Warner Bros. Entertainment Inc.

Læs også:

Armada – spillet om jorden af Ernest Cline
Rygtet om hendes død af Kasper Hoff
Syndfloden og storbyen af Nikolaj Johansen
Mimesis af Thomas Kampmann Olsen
Metrozone af Søren Mosdal

Colombia af Morten Thor Hansen

Colombia af Morten Thor HansenUnderholdende, men lidt lang science fiction thriller, hvor et meteornedslag i Colombia i 1974 får betydning i nutiden

I sit forord fortæller forfatteren, hvordan der i 1974 blev observeret én stor og flere mindre ildkugler over den nordlige del af Sydamerika. Den store meteor faldt formentlig ned i den colombianske jungle. Det mærkelige var, at den ikke efterlod et synligt nedslag, som man f.eks. så i 1908 i Tunguska, Sibirien. Colombia er Morten Thor Hansens bud på, hvad der egentlig skete den junidag i 1974.

Nogle colombianske plantagearbejdere finder i august 2016 et mærkeligt objekt, der ligesom en muldvarp ser ud til at have gravet sig ud af jorden. Politiet bliver tilkaldt sammen med arkæologen dr. Luis Moreno. Men da de ankommer til plantagen, bliver gruppen overfaldet af et ukendt dyr, som dræber flere af plantagearbejderne. Det lykkes dog Moreno at slippe væk og få objektet med sig. Under senere undersøgelser bliver også han dog slået ihjel af det ukendte væsen.

Få dage efter bliver professor ved George Washington Universitetet, John Archer, opsøgt af Secret Service. De har en opgave til ham fra præsidenten, Phil Boomer. Archer, som er arkæolog og ekspert i lingvistik, bliver bedt om at samle et team og tage til Colombia. Her skal han finde ud af, hvem der dræbte Moreno, OG finde ud af hvad det mystiske objekt er.

Det viser sig dog at være lettere sagt end gjort. Narkobaroner og oprørssoldater fra FARC udgør en fare i den colombianske jungle, ligesom intriger og skjulte magtkampe hjemme i USA bringer farlige, nye spillere på banen.

Uvidende om alt dette forsøger Archer og gruppen at finde frem til nedslagsstedet efter 1974-meteoren. Det lykkes, men en næsten ufattelig hemmelighed gemmer sig i tvillingevulkanernes skygge.

Colombia er en underholdende science fiction thriller med masser af action. Historien fortælles kronologisk fremadskridende men fra flere forskellige synsvinkler, så der konstant opstår små cliffhangers i fortællingen.

Det virker til, at forfatteren har researchet grundigt og gerne vil have alle detaljerne med. Det er ofte interessant, men det gør også, at romanen til tider føles lidt langtrukken på trods af den actionfyldte handling. For eksempel møder John Archer tilfældigt møder Charlotte Holm-Nielsen, hovedpersonen fra forfatterens første roman. Hun spiller ingen rolle i Colombia, men vi får lige et kort rids af handlingen i  Bernsteins hemmelighed.

Ikke alle sidehistorierne er lige så uvedkommende som nævnte eksempel, og generelt sørger de mange handlingstråde for både kontant spænding og en stigende grad af suspense. Så trods af min anke er Colombia spændende læsning, og jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke havde forudset, hvordan de mange tråde blev samlet til sidst. Og det giver ekstra point hos mig.

Om Colombia:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Löwe, 495 sider
Omslag: Morten Thor Hansen

Læs også:

Tropika – Ainukka Heikkinens forandring af Jon Terje Østberg
Kolonien af Pierre Robert
Sin egen tanke af Jan Venzel Nielsen

Lucas’ Black Friday af Ellen Holmboe

Lucas' Black Friday af Ellen Holmboe

Lucas kigger sig over skulderen. Køen er vokset helt vildt, siden de kom. Den bugter sig på begge sider af afspærringen, der slet ikke er lang nok. Hvor mange er der nu? Tusind? Ti tusind? Det er umuligt at afgøre, og der kommer hele tiden flere. Køen ligner en gigantisk slange. Et levende væsen, der er klar til at gå til angreb. Lucas bider tænderne sammen, så det knager. Der er kun én demo, og det er hans. Det er Lucas mod Emma. Det er kamp til døden. Snart skal Emma lære, hvad det vil sige at blive ramt af ‘friendly fire’. (s. 36)

Lucas er vild med at spille Counter-Strike. Han er også dygtig. Alligevel er han tæt på at blive smidt af holdet, fordi han ikke har råd til at købe noget bedre gear, og den gamle computer kan simpelthen ikke følge med. Så da hans drømmeskærm kommer på tilbud, lykkes det ham at overtale forældrene til at købe den til ham. Det eneste problem er bare, at der kun er én skærm, og hans spillerkonkurent Emma er også ude efter den.

På bagsiden fortæller Ellen Holmboe, at Lucas’ Black Friday er baseret på virkelige begivenheder, og før hvert kapitel får vi en overskrift og en kort beskrivelse af groteske begivenheder, der har udspillet sig under Black Friday i virkelighedens verden. F.eks. i 2011 hvor en 61-årig mand falder om med hjerteproblemer. I shoppingtumulten går de andre kunder bare forbi ham, og da ambulancefolkene endelig kan nå frem til ham, er han død.

Lucas’ Black Friday er en tankevækkende roman for de +10-årige. Bogen sætter forbrugersamfundets mørke sider på spidsen, samtidig med at den fortæller en underholdende og spændende historie. For også Lucas får rundsave på armene, og Holmboe tegner et grumt billede af, hvordan grådighed og hensynsløshed uhæmmet løber løbsk under iveren for at få fingre i den eftertragtede gamerskærm.

Historien er ret barsk, og slutningen næsten giver ondt i maven. Det tror jeg dog godt, at målgruppen kan håndtere. Og så opfordrer Holmboe i efterskriftet læserne til at finde på alternativer til den uhæmmede konsumerisme, som Black Friday repræsenterer.

Jeg var godt underholdt af Lucas’ Black Friday, og jeg tænker mig nok lige om en ekstra gang, før jeg går på udsalg igen.

Tak til forlaget Løse Ænder for læseeksemplaret

Om Lucas’ Black Friday:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Løse Ænder, 61 sider
Omslag: Nana Torp
Lix: 16

Sci-fi Con 2018

I dag var jeg for første gang til Sci-fi Con i Randers. Det var sjovt at prøve, og gæt hvem jeg mødte der?

Jason Voorhees Sci-fi Con i Randers 2018

Til en Sci-fi Con kunne man naturligvis også møde disse fyre …

Stormship Troopers

Når de ellers kunne sparke sig vej gennem disse her:

Sci-fi Con 2018 i Randers

Vi hørte et spændende oplæg om John Williams Star Wars musik ved Mogens Høegsberg (Planet Pulp)

Filmmusik ved Mogens Høegsberg

Og skulle man blive træt af det hele, var muligheden der for at køre væk i KITT …

KITT

 

De ting der sker af Rasmus Hastrup

De ting der sker af Rasmus HastrupHvad gemmer sig bag folks vinduer? Bag deres ansigts facader? Bag tidens gardiner?

I 2016 udkom novellesamlingen Liv af Rasmus Hastrup. Jeg faldt tilfældigvis over den, og fik en fantastisk læseoplevelse. Liv var Hastrups debut, og nu udgiver han så den svære toer De ting der sker. Igen er her tale om en novellesamling – og dog. De ti noveller trækker nemlig indbyrdes tråde til hinanden, så samlingen alligevel danner en form for helhed.

De ting der sker starter med novellen “Tredive år tidligere” om en teenagepige, som stikker af hjemmefra for at flytte ind hos sin kæreste. Læseren fornemmer, at barndomshjemmet ikke har været særligt idyllisk, og at pigen drømmer om et stabilt og godt liv nu. En drøm som viser sig at være forgæves.

Så springer vi frem til et middagsselskab i “Cinna Ohlsen”. Cinna er bedsteveninde med Joris, der er gift med Kalle, og det er de to, der inviterer. Cinna kommer før de andre gæster for at hjælpe til. Inden hører vi dog om en oplevelse, hun havde i barndommen, hvor hun legede skjul med sin onkel. En leg, der endte ulykkeligt.

I “Jensen Kybert” har fortælleren skrevet speciale om tidens elasticitet og viskositet. Han filosoferer over tiden, mens han afventer udfaldet af en retssag, hvor hans morfar står anklaget.

I “Didymus Lundhaug” går fortælleren tur med sin hund i en skov og falder som en anden Alice ned i en underjordisk hule. Hulen indeholder et gigantisk bibliotek, som det er umuligt at komme væk fra.

“Wilmar Odt” er fortællingen om en lettere retarderet mand, som kan høre de døde og har en usynlig ven, der bor i toilettet.

Fortælleren i “Holmer Snegård” har ingen planer om at stifte familie. Men en aften får han problemer med sin bil på en øde strækning, hvor mobildækningen er elendig. Da han banker på i det nærmeste hus, venter ham en overraskelse – og en uventet tur ad Memory Lane.

Eskapisme og bjørne hænger sammen i novellen “Rald Hadding Eldklint”, hvor fortælleren bruger sprut og litteratur til at undgå at ‘deale med det’.

“Interludium udefra” er netop det, mens “Max Sortbjerg” handler om et kærestepar, der har slået op. Max filosoferer over ord og tal under et toiletbesøg, men da toilettet forstoppes, får han en uventet oplevelse.

Den sidste novelle “Joris Grütnow-Österling” fortæller historien om, hvordan Joris og Kalle mødte hinanden, og om deres særlige forhold.

Men – denne korte introduktion til hver enkelt novelle er kun en ridse i overfladen. Da jeg lukkede bogen, efter at sidste side var læst, åbnede jeg den faktisk igen med det samme. Novellerne efterlod mig tvivlende, undrende og betaget, så jeg var nødt til lige at læse op på dem for at sammenfatte mine tanker.

De ting der sker er en af den slags bøger, man med stor fordel kan læse igen og igen. Hver historie, ja næsten hver sætning, rummer mulighed for fortolkning og har langt flere lag end det umiddelbare. Historierne er absurde, fabulerende, sørgelige og eftertænksomme, og hvor de måske ikke alle står helt stærkt alene, så danner helheden en fascinerende oplevelse.

På forsiden er trykt symbolet for uendelighed, som to personer klatrer rundt på, og tanker om tiden er et gennemgående træk for novellerne. Som f.eks. i “Jensen Kybert”:

“Men pointen er, at det er noget, vi selv har sat i værk. der er ingen indre logik. Det er sørgeligt, at noget så arbitrært har fået så meget magt. Påtvungen tidsinddeling er nok det mest sejlivede koncept, der nogensinde er udtænk. Men det handler bare om at tælle. Det er bare tal. Og så bruger vi solen og månen som belæg for vores måder at tælle på, som et alibi. Det er groft, synes jeg, at tage himmellegemer som gidsler i en sag om kunstige, ceremonielle opfattelser af noget, der langt overstiger vores fatteevne. Det tangerer vold mod tiden. Men tiden får det sidste ord. For mens vi er afhængige af vores konventionelle tællemåder, kører tiden bare videre efter sine helt egne bogstaveligt ubegribelige principper. Og vi opdager slet ikke, at vores kupforsøg er slået fejl, og at tiden i virkeligheden indifferent manipulerer os direkte i graven.” (s. 48-49)

Det er dog ikke bare tid som en filosofisk idé. Holmers oplevelse får ham f.eks. til at genopleve fortiden, hvilket giver ham et nyt syn på nutiden. Mens Rald forsøger at glemme fortiden, hvor en hemmelighed hjemsøger ham. Cinna bærer også på en oplevelse, som for altid har gjort hende bange for mørket, og for de hemmeligheder det gemmer.

“Jeg standsede op uden for min gadedør og kiggede rundt på vinduerne i blokkene. Jeg havde engang regnet mig frem til, at jeg fra min position lige her kunne se 288 vinduer bare ved at dreje hovedet fra side til side, sådan lige knap 160 grader. Tanken gjorde mig stadig svimmel. Alle de ting, der skete bag de vinduer. Hvert eneste vindue var en portal til potentielle perversiteter og kunne fungere som en slags drivhus for alverdens afskyelige hemmeligheder. Derinde bagved var en hel masse skjulte, ulækre verdener. Flere dybereliggende lag af virkeligheden. Jeg tænkte somme tider, at alt det her udenfor, den ydre verden, det, jeg ser og ved, er en slags overflade, erkendelsens øverste lag, der breder sig som en mild dyne hen over de underste, mørkere lag. Egentlig vil jeg helst ikke vide noget om, hvad der foregik rundtomkring. Eller rettere, jeg ville ønske, at jeg selv kunne bestemme, hvad jeg fik at vide. Hvis virkeligheden er en vintergade ved nattetide, vil jeg kun kende til de oplyste cirkler under gadelamperne.” (s. 18)

Næsten alle kapitlerne har deres titel efter fortælleren i historien, og jeg er sikker på, at Rasmus Hastrup har haft en fest med at navngive personerne. F.eks. er Didymus græsk for tvilling. Odt kan læses som en forkortelse af ‘Or Die Trying’, der både er titlen på en Star Wars historie, et computerspil og en tv-serie. Cinna var slægtsnavnet for den romerske digter Gaius Helvius, hvis død er udødeliggjort af William Shakespeare i stykket Julius Cæsar, og så videre.

De ting der sker er en spændende og udfordrende læseoplevelse, hvor novellerne rumler videre i bevidstheden længe efter endt læsning. Umiddelbart er novellerne ikke lige så tilgængelige som i Liv, men det skal ikke ses som noget dårligt. Det kræver bare mere af læseren. Mit råd er: Læs De ting der sker – og når du er færdig, så læs den igen. Jeg garanterer for, at du får noget at tænke over.

Tak til forlaget Screaming Books som har sponseret læseeksemplaret.

Indhold:

Tredive år tidligere
Cinna Ohlsen
Jensen Kybert
Didymus Lundhaug
Wilmar Odt
Holmer Snegård
Rald Hadding Eldklint
Interludium udefra
Max Sortbjerg
Joris Grütnow-Österling

Om De ting der sker:

Udgivelsesår: 13.04.2018
Forlag: Screaming Books, 184 sider
Omslag: Solveig Agerbak

Læs også:

Fuglene af Mikkel Harris Carlsen
Liv af Rasmus Hastrup
En dag uden sol af Benjamin Lunøe
Optisk bedrag af A. Silvestri
Afmagt af Mogens Wenzel Andreasen