Forfatter Arkiv

Stalin’s Sink af Craig Frank & Aksel Studsgarth

Stalin's Sink af Aksel Studsgarth & Craig Frank

Stalin’s Sink er tredje bind i serien Outstanding Issues af Aksel Studsgarth og Craig Frank. Hvert bind indeholder en selvstændig historie, og denne gang går turen til Kolyma, Sibirien.

I en bar i Kolyma sidder amerikanske Greg og drikker. Han venter på sin guide, Boris, der mod gavmild betaling skal føre ham til et sted, forbudt for offentligheden. Greg er ikke hvem som helst. Han har arbejdet sig op fra bunden og er nu milliardær. Han har også et medicinsk problem, der gør, at han hver anden time er nødt til at tage sin medicin. Og så har han en altovervældende trang til at observere andres lidelser/ydmygelser.

Det er sidstnævnte trang, der har ført ham til Kolyma, hvor han med Boris’ hjælp vil besøge en af Stalin’s nu nedlagte arbejdslejre. Det særlige ved denne lejr er måden, hvorpå man slap af med syge, sårede og døde, og for at opleve det er Greg rejst halvvejs rundt om jorden.

Stalin’s Sink er en opdigtet historie, men de brutale arbejdslejre, som fortællingen har udgangspunkt i, er desværre historisk korrekt. Fra 1928 til 1953 var det sovjetiske Gulag-fangelejrsystem et symbol på sovjetregimets undertrykkelse af befolkningen. Gulag var et vidt forgrenet system af arbejdslejre, og det menes, at ca. 20 millioner mennesker passerede gennem lejrene. Man estimerer, at omkring to millioner døde under opholdet. Dette svarer til hver tiende fange. Hertil skal så lægges alle de mennesker, der døde under transporterne til lejrene, og alle dem, som blev frigivet umiddelbart inden de døde. (Læs mere på Folkedrab.dk)

Jeg er stor fan af Studsgarth/Franks serie, og Stalin’s Sink er endnu et spændende bidrag. Handlingen, fremfor baggrunden, er i fokus for illustrationerne, hvilket giver en hårdtslående læseoplevelse der hele tiden sender øjnene videre. Denne gang er billedsiden hovedsageligt holdt i brunlige nuancer. Mod slutningen bliver farverne dog meget mørke, hvilket gør det vanskeligt at skelne detaljerne. Det falder godt i tråd med historiens udvikling, men gjorde det lidt svært forstå slutningen efter første læsning.

Som i de tidligere bind er der kræset for kvaliteten såvel indholdsmæssigt som det fysiske layout, der er trykt på kraftigt kvalitetspapir og har et lækkert omslag med blød kachering.

Jeg har hidtil varmt anbefalet serien Outstanding Issues, og med Stalin’s Sink er der kommet endnu et absolut læseværdigt hæfte til serien.

Om Stalin’s Sink:

Udgivelsesår: 2022
Forlag: Hunov & Haffgaard, 67 sider
Tegnet af Craig Frank
Historie af Aksel Studsgarth

Besøg Aksel Studsgarths hjemmeside
Besøg Craig Franks hjemmeside

Læs mere om Stalins guldlejre i Kolyma

Outstanding Issues:

Stalin’s Sink, #3
Grár, #2
To the Bone, #1

Læs også:

Det Umenneskelige af Clive Barker
Mønstereleven af Stephen King
Skarabæens time af Kim Leine & Søren Mosdal
Menneskekød: Grotesker 1910-1920
Dr. Zarkowskis eksperiment af Grete Roulund

Mørkets skabninger af Kåre Johannessen

Mørkets skabninger af Kåre Johannessen

Mørkets skabninger – Middelalderens gruelige gestalter kommer omkring en lang række væsner fra nisser og spøgelser, over vampyrer, varulve og andre hamskiftere, til drager, elverfolk og væmmelige varslere. Alle væsner, der trods den frygt de indgød i folk, gjorde middelaldermennesket i stand til at overleve i en truende og fjendtlig verden.

I forordet fortæller Kåre Johannessen, at bogen handler om fantasivæsner, men det vidste man ikke, at de var dengang! For middelaldermennesket eksisterede lygtemænd, nisser og og gengangere på lige fod med høns, hunde og heste. Vi synes måske, det lyder tåbeligt at tro på noget, der ikke findes beviser for, men for middelaldermennesket var disse skabninger måder at forklare verden på. Det truende og uforståelige blev gjort konkret, og derved blev menneskets rolle pludselig aktiv. For mod konkrete trusler findes der ofte råd. Det gør der ikke mod naturens luner eller skæbnens tilfældigheder.

I øvrigt ville det faktisk være forkert at hævde, at der slet ingen beviser var for disse besynderlige forestillinger. Selv i dag rummer museer og antikvariske samlinger verden over for eksempel et stort antal enhjørningehorn. De stammer ganske vist ikke fra enhjørninger; det er narhvalstødtænder, der blev forhandlet som horn fra enhjørninger og var ekstremt efterspurgt som kostelige sjældenheder af fyrster og velhavere over hele Europa. Et horn, der helt tydeligt ikke havde siddet på noget kendt dyr, og som autoriteterne sammenstemmende forsikrede om stammede fra en enhjørning, kunne selvfølgelig kun opfattes som et bevis på dyrets eksistens. Et eller andet måtte de jo stamme fra – og enhjørningen var simpelthen den mest logiske og troværdige forklaring. (side 17)

Som KJ kommer ind på lidt senere i bogen, er vi på mange måder ikke kommet meget længere. Nok ved vi, at videnskaben har forklaret Big Bang, atomer og lysbølger. Men forstår vi det? Oftest nej, så også vi stoler på, at autoriteterne fortæller os sandheden om verden omkring os.

Mørkets skabninger er opdelt i ni kapitler samt et efterskrift om nutidens overtro. Bagerst er indsat en omfattende litteratur- og billedliste samt over 200 noter.

Researchen strækker sig, trods emnets afgrænsning til middelalderen, fra de gamle romere og tidligere helt frem imod det 20. århundrede. Dette er gjort, da det overvejende var kirken som nedskrev historien i tiden, og mange af væsnerne, var ikke en del af den kirkeligt anerkendte virkelighed og blev dermed ikke dokumenteret. For at overvinde det problem har KJ bl.a. undersøgt kilder fra før middelalderen og sammenlignet dem med kilder fra folkemindesamlernes beretninger i det 19. og 20. århundrede. Hvis beretningerne kan genfindes i nogenlunde uforandret form, taler sandsynligheden for, at man også troede på væsnerne i middelalderen.

Trods den videnskabelige tilgang til sit emne er Mørkets skabninger ikke vanskelig at læse. KJ gør både emnet interessant og til tider endda morsomt. Og så er han ikke bange for at tolke på, hvorfor nogle af beretningerne opstod.

En del af middelalderens fortællinger og vidnesbyrd om mærkværdige væsner kan forklares som ren og skær propaganda eller – hvis vi skal sætte lidt mindre negative ord på det – belærende og opbyggelige skrifter. Langt den overvejende del af de overleverede beretninger om for eksempel spøgelser finder vi i kirkelige skrifter, skabt af munke, nonner og præster i et distinkt kirkeligt miljø. Som det vil ses efterfølgende, er de middelalderlige spøgelseshistorier nemlig fortællinger om mennesker, hvis sjæle ikke kan finde hvile i døden. Forklaringen på denne post mortem-uro er meget ofte den enkle, at de pågældende er døde helt af sig selv, uden kirkens beredvillige assistance; en succesfuld overgang til saligheden krævede nemlig væsentlig mere, end blot at man havde været god og dydig … (side 19)

Som horrorfan synes jeg, Mørkets skabninger er en umanerlig interessant bog. Det er spændende at dykke ned i de mange forskellige væsner, og opdage hvordan historierne om dem er blevet overleveret gennem århundrederne. Jeg vil ikke komme omkring samtlige kapitler og væsner, men blot fiske enkelte afsnit frem for at give et indtryk af indholdet.

For eksempel lærte jeg forskellen på spøgelser og gengangere. Spøgelser har en eller anden form for uafsluttet gerning på jorden, og blev i middelalderen betragtet som ånden/sjælen. Gengangeren var det, der blev tilbage, når sjælen forsvandt – et vandrende lig (på moderne dansk, zombier). Og i modsætning til spøgelser var gengangere altid nogle grimme skabninger, man skulle holde sig langt væk fra. KJ fortæller også, hvordan man kan forhindre gengangeri ved at banke en pæl gennem den afdøde.

Selvom vampyren har sit eget kapitel, var den ikke en almindelig skikkelse i de middelalderlige fortællinger. På dansk kendes begrebet vampyr ikke før 1732, men vampyren var dog et kendt begreb i det østlige Europa længe før.

Modsat vampyren var varulven tidligt en velkendt skikkelse i folketroen, og måske stammer den fra den norrøne tradition bersærkere og ulfhednir? Bjørne og ulve var dog ikke de eneste var-væsner, og jeg blev særligt betaget af KJ’s genfortælling af en rumænsk legende om en VARGRIS!

Hvad elverfolk og feer angår, fortæller KJ, hvordan de oprindeligt var ondskabsfulde væsner, der var lige så slemme til at efterlade skiftninge hos menneskene, som de underjordiske var. Og modsat de underjordiske tog de ikke kun spædbørn, men også unge mænd som vovede sig forbi en gravhøj om natten. Ganske interessant er elvere tilsyneladende en rent germansk konstruktion.

Vampyrer og varulve kender vi hos de gamle grækere og romere, og drager havde man allerede i de første store kulturer i Nærorienten – men alfer og elverfolk blev øjensynlig født i de dybe, mørke skove i Germanien. De er, så vidt vi kan se, et originalt germansk-keltisk påhit. (side 142)

I 8. kapitel om væmmelige varslere fortæller KJ bl.a. om kirkevarer. Ordet ‘vare’ betyder varsler og er beslægtet med ‘advare’ og ‘varetage’. Kirkevaren optræder normalt kun på kirkegårde og kan være forskellige væsner. Jeg kendte på forhånd helhesten og gravsoen, men havde ikke før hørt om liglammet. Kirkevaren kendes kun i det sydlige Skandinavien og det nordlige England og er oftest trebenet. Og da jeg bor i Horsens, er jeg selvfølgelig nødt til at nævne KJ’s fortælling fra Tamdrup Kirke. Under opførslen af kirken blev byggeriet ødelagt hver nat af onde kræfter, indtil en klog mand kom med følgende råd:

Og han sagde, at de skulle tage et lam, hvis ene ben var i stykker, og drive det ud om aftenen. Dér, hvor de så fandt lammet om morgenen, skulle de bygge kirken, thi det var hellig jord. Bygmestrene gjorde det, og om morgenen fandt de lammet på den høj, hvor kirken nu ligger […] Lammet murede de inde under koret. Lammet blev så sognets hel, og den går nu omkring på kirkegården og udseer pladsen til de døde. (side 160)

I sidste kapitel af Mørkets skabninger kommer KJ ind på nutidens myter og overtro. For selvom vi aldrig før har haft så mange effektive redskaber til at søge viden, har vi stadig ikke helt frigjort os fra fortidens fejlbehæftede tankemønstre. Internettet er fuld af surrealistiske konspirationsteorier, lige fra troen på at flyenes dampstriber er giftstoffer, til den amerikanske QAnon-bevægelse, der er overbevist om, at der eksisterer en gruppe satantilbedende pædofile politikere, topembedsmænd, mediepersonligheder, rige erhvervsfolk og skuespillere, som kidnapper børn og drikker deres blod for at opnå styrke. En af bevægelsens tilhængere er endda blevet valgt ind i det amerikanske senat!

Men hvor ovenstående – i hvert fald for mig – er let at afvise som opspind, så er andre ‘sandheder’ sværere at gennemskue. Jeg har f.eks. altid lært, at man skulle vente med at bade, når man lige har spist. Men – der findes ingen dokumenterede eksempler på, at nogen nogensinde er druknet som følge af mavekramper under svømning efter spisning. Så når nutidens eksperter kan tage fejl, er det i virkeligheden ikke så sært, at middelalderens eksperter også kunne.

Kåre Johannessen måske vigtigste ærinde med bogen er dog hverken at bevise eller modbevise de mange væsner, eller udstille middelaldermenneskene for at tro på dem. Han giver os en forklaring på, hvorfor man troede på dem. At skiftninge kunne forklare skrigende spædbørn med kolik, og vampyrer uforklarlige sygdomme. De mange væsner var en måde at skabe mening i en uforståelig verden, og en måde at genvinde kontrollen når livet slog kolbøtter.

Dermed holder han også et spejl op for den nutidige læser, for hvad siger vores overtro om os og vores største frygt? Måske er nutidens konspirationsteorier det moderne menneskes modsvar på middelalderens uhyggelige væsner?

Mørkets skabninger er fascinerende læsning, hvad enten du læser den for at blive klogere på middelalderens mennesker eller for at lære mere om de skræmmende væsner fra deres fortællinger.

Har du den mindste interesse i sagn og myter? Vil du vide mere om varulven Peter Stubbe der i 1589 blev dømt til døden i Tyskland? Eller om den danske konge, Valdemar II Sejr der vakte sin døde dronning til live igen? Eller om Arnaud Gélis, der i begyndelsen af det 14. århundrede blev retsforfulgt for at være sjælebudbringer? Så læs Mørkets skabninger – Middelalderens gruelige gestalter. Du kan ikke undgå at bliver både underholdt og klogere.

Om Mørkets skabninger:

Udgivelsesår: 2021
Forlag: Turbine, 199 sider
Omslag: Bearbejdet illustration fra Nürnberg krøniken, 1493

Indhold:
Indledning
Dværge, underjordiske, nisser – kære børn med mange navne
Spøgelser, ånder og hvileløse sjæle
Grumme gengangere – de levende døde
Den bestialske blodsuger – vampyren
Om mennesker og dyr – varulven og andre hamskiftere
Drager og lindorme
Elverfolk og fæle feer
Væmmelige varslere og fatale følgesvende
Rapport fra overdrevet – sære skabninger fra fjerne egne
Efterskrift
Anvendt litteratur
Billedliste
Noter

Læs også:

Julebestiariet af Benni Bødker, illustreret af John Kenn Mortensen
Monstre af Mathias Clasen
De udøde af Johan Egerkrans
Gamle gys og sære sagn af Fritz Haack
Mennesker og mosevæsner af Jens S. Holt
Heksejagt af Louise Nyholm Kallestrup
Bestiarium Groenlandica / red. Maria Bach Kreutzmann
De mystiske dyr – podcast af Mikala Rosenkilde
Alverdens vampyrer af Dan Turéll

Voks af Michael Kousgaard

Voks af Michael Kousgaard

I skolen blev både Niels og Martin mobbet af Søren. Siden har Niels levet fra hånden til munden, og nu hvor Martin er blevet smidt ud fra laborantuddannelsen for at stjæle kemikalier, mødes de som hjemløse. De opdager ved et tilfælde, at Søren er blevet gift med lækre Lone, OG ovenikøbet er en succesfuld bankmand.

Men Martin har en plan, der skal få Søren ned med nakken. Til det skal han bruge Niels samt sin helt særlige hårvoks.

Sideløbende med at vi følger de to uheldige helte, Niels og Martin, hvis practical joke løber helt af sporet, kommer politiet på banen. Den støvede kriminalkommissær Ove får til opgave at undersøge, om der er noget mistænkeligt ved Sørens død. Tilfældigt ender Ditte, som netop er blevet ansat i færdselspolitiet, også på sagen. Men hvad er der egentlig sket med Søren? Hvor er hans lig blevet af? Og hvorfor dukker der pludselig flere lig op med ødelagt hovedbund?

Voks er en lidt gakket og vildt underholdende historie om en hårvoks, der slår folk ihjel og lader dem genopstå som zombier. Plottet twister sig som en hårtot, der ikke vil blive i elastikken, mens historien udvikler sig mere og mere grotesk frem mod den uforudsigelig slutning.

Det er ikke en roman for folk, der kun læser fortællinger med raffinerede plots, prætentiøst sprog og en masse usagt mellem linjerne. Men kan du lide splat, satire og fortælleglæde ud over alle grænser, så er Voks et godt bud. Jeg var i hvert fald godt underholdt.

PS. Læg i øvrigt mærke til navnet på hårvoksen 🙂

Uddrag af bogen:

Da han vågnede, føltes det, som om en million myrer havde invaderet hans krop. Som om de bed ham. Små gnister, der løb gennem blodårerne og kildede nerveenderne. Det var underligt nok behageligt. Alle sanser var skærpede. Hele kroppen tændt. Hans humør var … Hvad skulle han kalde det? Ubegrænset? Ja, ubegrænset. Han åbnede øjnene og satte sig op.

“Jamen du er død!” lød en skælvende stemme.

Han drejede hovedet mod lyden og fik øje på en mand, der kiggede forfærdet på ham og krøb sammen på gulvet. Han var sgu ikke død. Hvorfor troede manden det? Et pludseligt raseri skyllede gennem ham, og han bukkede sig ned og greb fat i manden. Med lethed løftede han ham over hovedet og kastede ham hårdt ned i klinkegulvet. (side 3)

Om Voks:

Udgivelsesår: 2022
Forlag: Superlux, 296 sider
Omslag: Gitte Brinck

Læs også:

Dan lærer at leve af Karsten Brandt-Knudsen
Udød af Ruben Greis
In Absentia af Daniel Henriksen
Trailer Park Apocalypse af Jimmi Jensen
Kadavermarch af Dennis Jürgensen
Natradio af Niels Kjærgaard
Kolde timer af Michael Kousgaard
Julefandens hævn af Patrick Leis
Exodus af Jacob Rask Nielsen

Vampyren af John Polidori

Vampyren af John Polidori

For nogle år siden læste jeg en bearbejdet udgave af Vampyren af John Polidori. Nu har forlaget Escho oversat og genudgivet historien med et fyldigt efterord af Hans Peter Madsen. Jeg må sige, at der er ret stor forskel på de to udgaver, og at Eschos nyudgivelse klart er at foretrække for en voksen læser.

Et nyt ansigt har fundet vej til Londons selskabsliv. Lord Ruthven, som han hedder, beskrives som mere bemærkelsesværdig for sine særegenheder end sin rang, og han vækker – trods sine døde, grå øjne – stor opmærksomhed hos det modsatte køn.

Også den unge mand Aubrey lader sig fascinere af den selvtilstrækkelige lord. Aubrey bliver så betaget af Ruthven, at da han hører, at Ruthven er nødt til at forlade London, beslutter han sig for selv at tage på en rejse. Da Aubrey fortæller Ruthven om sin rejse, bliver han mere end smigret, da Ruthven foreslår ham at rejse sammen.

Som turen skrider frem, opdager Aubrey dog, at lord Ruthven ikke er den romantiske helt, han forestillede sig. Deres veje skilles, og Aubrey rejser til Athen, hvor han møder den unge kvinde, Ianthe og charmeres af hendes troskyldige umiddelbarhed.

Men lykken er kort, og da Aubrey vender tilbage til London for at føre sin søster ind i selskabslivets cirkler, har han aflagt en skæbnesvanger ed.

Cand. mag. i litteraturhistorie, Hans Peter Madsen, har både oversat Vampyren og skrevet et informativt og interessant efterord til. Her kommer han bl.a. ind på, hvem John Polidori var og omstændighederne bag den oprindelige udgivelse. Han giver derudover forskellige analyser af historien, der har slet skjulte referencer til lord Byron, som Polidori havde et komplekst forhold til.

Med mere end 200 år på bagen er Vampyren naturligvis ikke skræmmende for en nutidslæser. Ikke desto mindre er den stadig værd at læse. For genrefans er den bl.a. interessant, fordi Polidori fastlægger flere af vampyrens karakteristika, næsten 80 år før Bram Stoker skrev Dracula. Derudover giver Hans Peter Madsens læsning et lag til fortællingen, som overhovedet ikke kom frem, i den genfortælling jeg tidligere har læst. Så selvom læsningen for mig mere var intellektuel end følelsesmæssig, så kan jeg kun anbefale Eschos genudgivelse, til alle der interesserer sig for horror, men også til litteraturinteresserede i almindelighed.

Vampyren er udkommet i forlaget Eschos serie ‘Udenlandsk Fugl’, der fokuserer på oversættelser af gotik- og skræklitteratur fra perioden 1880-1940. I samme serie har jeg tidligere læst Charlotte Perkins Gilmans fremragende fortælling Det gule tapet fra 1892.

Om Vampyren:

Udgivelsesår: 24.02.2022
Forlag: Escho, 99 sider
Omslag: Kristian Funder-Nielsen
Originaltitel: The Vampyre, 1819
Oversætter: Hans Peter Madsen

Læs også:

Blodrus af Sebastià Alzamora
Vampyren fra Ropraz af Jacques Chessex
Draculas gæst – 22 af de bedste victorianske vampyrhistorier / red. Michael Sims
Carmilla af Sheridan Le Fanu
Hotellet af Storm Frost
Aura af Carlos Fuentes
Det gule tapet af Charlotte Perkins Gilman
Dracula af Bram Stoker
Alverdens vampyrer af Dan Turéll
Vampyr / red. Nikolaj Højberg

Dommerens hus af Bram Stoker

Dommerens hus af Bram Stoker

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker gotiske gyserhistorier. Da jeg fandt ud af, at Steen Langstrup havde oversat fem af Bram Stokers noveller og udgivet dem i samlingen Dommerens hus, røg der derfor straks en bestilling af sted.

Bram Stoker (1847-1912) huskes i dag stort set kun for romanen Dracula fra 1897, men han skrev i samtiden en række romaner og noveller. Fem af disse noveller udgives her i Steen Langstrups nyoversættelse, hvoraf to aldrig tidligere har været udgivet på dansk.

Samlingen indledes med titelnovellen ‘Dommerens hus’, der på dansk tidligere har været udgivet i Klassiske makabre historier udvalgt af Charles Keeping.

Studenten Malcolm ønsker ro til at læse til eksamen. I en lille landsby lejer han et hus, som længe har stået tomt. Huset var tidligere ejet af en dommer, der var berygtet for sin grusomhed, og de lokale fortæller mange skrøner om huset. Det afskrækker dog ikke Malcolm, der flytter ind og straks begynder sine studier. Men måske er der alligevel noget om sagen. En nat opdager Malcolm en kæmpestor rotte, der ikke lader sig skræmme væk, og en grusom kamp på liv og død udspiller sig i Dommerens hus.

Også ‘En mors hævn’ har tidligere været udgivet på dansk, bl.a. i antologien Djævelens tunger under titlen ‘Squaw’.

Et ægtepar er på bryllupsrejse i Nürnberg. Her støder de på amerikaneren Hutcheson, som de slår følgeskab med. De vil besøge Nürnberger Burg, hvor særligt det gamle torturkammer fyldt med torturredskaber vækker Hutchesons opmærksomhed. Men et tidligere uheld får alvorlige konsekvenser for selskabet.

Endelig har ‘Draculas gæst’ været udgivet på dansk i Draculas gæst og andre vampyrhistorier.

Historien handler om en engelsk gentleman, der er på vej gennem Tyskland. Det er Walpurgis Nacht, og kusken er utrolig nervøs. Da Harker beder ham om at køre en anden vej, fordi han gerne vil se nærmere på en forladt landsby, ender det med, at Harker stiger af og går, mens kusken kører videre. Men en snestorm er på vej, og da Harker endelig når frem til landsbyen, viser det sig, at der også gemmer sig andre farer her.

To af novellerne havde jeg ikke læst før. Det var ‘De dobbeltfødtes dødsdom’ samt ‘Hemmeligheden bag dyrkning af guld’.

Førstnævnte handler om hr og fru Bubb, som efter mange år endelig lykkes med at blive forældre til to smukke tvillinger. Nu er lykken gjort. På hver sin side af familien Bubbs hus bor vennerne Harry og Tommy. De to drenge finder et fristed i et gammelt skur i den bagerste del af Bubbs have. Men deres lege begynder snart at udvikle sig i en uhyggelig retning.

I ‘Hemmeligheden bag dyrkning af guld’ har de to familier Delandre og Brent haft hver sin part af skandaler. Begge familier er nu på sidste slægtsled, og mens bondefamilien Delandre, der kun består af søskendeparret Wykham og Margaret, er røget støt ned af den sociale rangstige, tilhører den adelige Geoffrey Brent, der er sidste gren i den familie, stadig overklassen. På trods af den standsmæssige forskel flytter Margaret uventet ind hos Geoffrey efter et voldsomt skænderi med Wykham. Men kan den upassende forbindelse holde i længden?

Selvom jeg kendte flere af novellerne i Dommerens hus, var bogen en fornøjelse at læse. Her er historier om genfærd, om hævn, om barnlig ondskab og endelig et smut ind i Draculas univers. Efter sigende er ‘Draculas gæst’ nemlig et upubliceret afsnit af Dracula, som blev udeladt af hensyn til længden af den samlede bog. De fem noveller viser en stor emnemæssig bredde af Stokers forfatterskab, og for mig var især ‘De dobbeltfødtes dødsdom’ overraskende. Både for måden den fortælles på, men i særdeleshed for den trøstesløshed der gennemsyrer historien.

Som altid (fristes jeg til at sige, når det gælder udgivelser fra 2 Feet Entertainment) er indpakningen også i orden. Lige fra den enkle, men smukke forside, til valget af skrifttyper hvor novellernes titler er skrevet i en lækker gotisk-udseende type. Endelig er oversættelsen så vidt jeg kan vurdere både loyal overfor den originale tekst og samtidig letforståelig og behagelig at læse.

Så hvis du også er vild med gotiske gys fra Victoria-tiden, eller du har lyst til at læse andet af Bram Stoker end Dracula, så grib fat i Dommerens hus. Her er både gys og gru til de lange sommeraftener.

Om Dommerens hus:

Udgivelsesår: 09.06.2022
Forlag: 2 Feet Entertainment, 115 sider
Omslag: Steen Langstrup
Udvalgt og oversat af Steen Langstrup

Læs mere om samlingen på Steen Langstrups blog

Indhold:

Forord
Dommerens hus (The Judge’s House, 1891)
De dobbeltfødtes dødsdom (The Dualitists; or the Death Doom of the Double Born, 1887)
Hemmeligheden bag dyrkning af guld (The Secret of Growing Gold, 1892)
En mors hævn (The Squaw, 1893)
Draculas gæst (Dracula’s Guest, 1914)

Læs også:

1900 – et århundredes tusmørke
Draculas gæst og andre vampyrhistorier
Gotiske gysere udvalgt af Arne Christiansen
Klassiske spøgelseshistorier udvalgt af Charles Keeping
Sælsomme historier ved Sigurd Hoel
Spøgelseshistorier af Charles Dickens
Åndeverdenens dårekiste af B. S. Ingemann
Otte berømte spøgelseshistorier af M. R. James
Blodet fra mumiens gravkammer af Bram Stoker

Besøg i Randers Regnskov
Lækker lille læse-snack!

Natradio af Niels Kjærgaard

Natradio af Niels Kjærgaard

Martin er vikar på lokalradioen Radio Lindsted, hvor han styrer teknik og musik, mens værten Tom står for snakken i programmet Natradio. Her kan folk ringe ind og tale med Tom om alt mellem himmel og jord, og ellers taler Tom selv om stort og småt.

Martin er egentligt et storbymenneske. Alligevel falder han hurtigt til i Lindsted, og snart flytter han fra det lokale motel ind i Toms fætters hus. Han får også et godt øje til Louise fra byens sandwichbar, og i det hele taget tegner tingene lyst.

En aften får de dog et underligt opkald under udsendelsen. En ældre herre ringer ind for at spørge, om de har set en mand, der går rundt i byen om natten. Manden forfølger tilsyneladende lytteren, men politiet tager ham ikke alvorligt. Det gør Tom heller ikke.

Samme aften bliver en mand, der går aftentur med hunden, overfaldet. Og snart efter begynder det at gå op for Martin, at der er noget galt i Lindsted. Men hvad?

Natradio er Niels Kjærgaards romandebut. Jeg har tidligere læst en række noveller af ham, som generelt har været absolut læseværdige. Det, synes jeg også, at Natradio er.

Noget horror er for feinschmeckere. Her leger forfatteren måske med sproget, plottet eller endda genren selv, og læsningen kræver en indsats af læseren. Andet horror er mere popcornhygge uden den helt store hjernegymnastik. For nogen kan sidstnævnte ikke være kvalitet, men der er jeg uenig. God underholdning er også en kvalitet, og i allerbedste forstand hører Natradio til popcornhygge.

Kjærgaard har skrevet en vellykket horrorroman, som uden store omsvøb eller fine fornemmelser fortæller en underholdende historie fuld af spænding og uhygge. Og selvom plottet måske ikke er det mest overraskende, hvis man er en gammel horrorfan som jeg, så rokker det ikke ved fornøjelsen. Natradio er god, kalorielet horror der kan læses og nydes som en kold is en varm sommerdag.

Jeg ser frem til at læse mere af Niels Kjærgaard, og så håber jeg på flere fortællinger i Apokalypse-serien.

Uddrag af bogen:

Han så sig omkring og lyttede, men der var atter stille. Han havde aldrig brudt sig om at være ude så sent om natten. Der var noget faretruende over mørket, for her havde fantasien frit spil.

Ikke så langt væk kunne han høre fodtrin. Nogen slæbte fødderne hen over fliserne på fortovet. Der kom et klik, og tanken var fuld. Hurtigt satte han slangen i holderen, men han havde bøvl med at sætte den ordentligt på plads. De slæbende skridt fortsatte.

Martin drejede hovedet halvt og fornemmede en skikkelse i mørket der nærmede sig tankstationen. Koldsveden begyndte at dukke op mens han fumlede med den forbandede benzinpistol. Endelig lykkedes det at få den på plads, og han satte sig ind i bilen. I sidespejlet kunne han se personen komme tættere på bilen. Manden var bleg. Martin aktiverede låsen i førersiden og fandt en lille smule ro ved klikkene fra centrallåsen. Han startede og kørte ud på vejen uden at spænde sikkerhedsselen. Han skulle bare væk. (side 28-29)

Om Natradio:

Udgivelsesår: 26.04.2022
Forlag: Enter Darkness, 167 sider
Omslag: twenty4hrdesign

Læs også:

Morf af Frank Brahe
Skyggen over Mundstrup af Mads L. Brynnum
Malkøbing Museum af Chris D’Amato, Jesper Ilum Petersen og Morten Carlsen
Rakelsminde af David Garmark og Stephan Garmark
Skidt klædte mænd med baseballbat af Morten Nis Klenø
Randvad af Jacob Holm Krogsøe & Martin Wangsgaard Jürgensen
De utilpassede af John Kenn Mortensen
Tilflytterne af Pelle Møller
Høst af Jacob Hedegaard Pedersen
Vardekød af A. Silvestri

SMS af Steen Langstrup

SMS af Steen Langstrup

Når vi taler horror, er det ikke til at komme uden om Steen Langstrup, som var med til at sparke gang i dansk horror for voksne i 1990’erne. Langstrup har aldrig været bange for at eksperimentere, så selvfølgelig var han også med, da forlaget SMS-Press begyndte at udgive sms-noveller i 2010’erne. Hans første sms-udgivelse var El Daemon i 2011. Siden fulgte flere, og nu har han samlet sine fem sms-tekster i bogen SMS.

Samlingen indledes med et forord, hvor Langstrup fortæller lidt om at skrive i det specielle format. Her kommer han også ind på, hvordan novellen ‘I morgen skal du dø’ endte med flere politianmeldelser og blev fjernet fra de svenske biblioteker.

Herefter følger de fem historier, der emnemæssigt strækker sig fra online dæmoner over stalkere til terror, mystiske sygdomme og en umulig julehilsen.

Princippet bag sms-noveller er, at de er skrevet specifikt til mediet og bruger mobilformatet aktivt. Jeg har med stor fornøjelse læst flere af novellerne i originalformatet, så jeg var derfor spændt på, hvordan det ville være at læse dem på papir. Det viste sig heldigvis at fungere forbløffende godt. Langstrup bruger bogens layout aktivt i fortællingerne, så man sidder med en illusion af at læse en række sms’er. Der er naturligvis ikke en tidsforskydning som i den originale udgave, men historierne holder alligevel.

At læse en sms-novelle er meget anderledes end at læse en almindelig novelle. Forfatteren kommer ikke med personbeskrivelser, baggrundskulisser eller stemningsbeskrivelser. I stedet lever historien i meddelelserne, der sendes. Og det er overraskende, hvor virkningsfuldt det er i Steen Langstrups hænder. Selvom vi kun har dialogen lykkes det alligevel Langstrup at skabe stemningsfulde billeder i læserens fantasi, så historierne fremstår helstøbte. Det er godt gået.

Læs mere om de enkelte noveller på Steen Langstrups blog.

Om SMS:

Udgivelsesår: 21.04.2022
Forlag: 2 Feet Entertainment, 104 sider
Omslag: Steen Langstrup, foto Jeanette K. B. Bernholm

Indhold:
El Daemon, 2011
I morgen skal du dø, 2012
Pakken, 2014
Hjem til jul, 2014
Læg nu smukt din hånd i min, 2021

Emma Bond – Rædsel i jægerens hus af Henrik Einspor

Emma Bond - Rædsel i jægerens hus af Henrik Einspor

Den unge sygeplejerske, Emma Bond, er et herligt bekendtskab. Hun er hovedpersonen i seneste ungdomsbog fra Henrik Einspor. En uhyggelig fortælling om en syg gammel storvildtjæger med en rædselsvækkende hemmelighed.

Emma har fået ansættelse som privatsygeplejerske for den tidligere storvildtsjæger sir Blackwell, der bor i Franke’s Manor, et afsidesliggende hus på heden udenfor Whitby i North Yorkshire. En seriemorder hærger i London, så Emmas far er kun glad for at kunne sende hende i sikkerhed på landet.

Men knap er Emma ankommet i Whitby, før hun opdager, at noget er galt. Hvorfor er alle døre og vinduer i hele huset lukkede og afdækkede? Hvem er den mystiske Mortimer? Og hvad er det egentlig sir Blackwell fejler?

Jeg havde en fest med at læse Emma Bond – Rædsel i jægerens hus, der er en vellykket pastiche over Victoriatidens spændingsromaner. Henrik Einspor drysser gavmildt henvisninger til tidens forfattere ud over historien, fra Edgar Allan Poe til Robert Louis Stevenson og Arthur Conan Doyle. Emma er nemlig vældig glad for at læse deres uhyggelige historier, og drømmer om selv at skrive en roman. Faktisk er hun i gang med at læse Poe’s Mordene i Rue Morgue i romanens begyndelse, noget der giver en krølle på historien senere.

Jeg tror, at Einspor har hygget sig vældigt under navngivningen af sine personer. F.eks. hedder Emmas fars husholderske Blyton – som i Enid Blyton. En anden figur er måske opkaldt efter dr. Mortimer fra Sherlock Holmes historien Baskervilles hund, en anden fortælling Emma er glad for. Og naturligvis er den handlekraftige unge sygeplejerskes efternavn Bond – som i James Bond.

Einspor fortæller, at han skrev Emma Bond – Rædsel i jægerens hus under Corona-nedlukningen. Han gav sig selv den udfordring, at han skulle færdiggøre et kapitel om dagen, og først når sidste punktum i historien var sat, måtte han læse bagud og redigere i teksten. Den måde at skrive på minder om 1800-tallets føljetonromaner, hvor forfatterne udgav et nyt afsnit hver uge og skulle sørge for at holde læserne fanget, så de også ville læse næste afsnit.

Og fanget af historien blev jeg. Fortællingen flyder fra første side med en støt stigende spændingskurve og en stemningsfuld atmosfære. Fra Emma ankommer til Franke’s Manor øges uhyggen med alle tænkelige gotiske virkemidler, og hun ender med at kæmpe for sit liv mere end én gang.

Målgruppen er måske nok +12 år, men jeg var nu rigtig godt underholdt alligevel! Historien kan nemlig både læses på det umiddelbare plan som en spændende og actionfyldt fortælling, mens den mere modne læser får masser af ekstra referencer med i købet.

PS. Også stor ros til Anna Laurine Kornums flotte forside der eminent fanger den skumle stemning i Franke’s Manor og Emmas ukuelighed.

PS.PS. Jeg kan ikke helt fastslå, hvornår bogen foregår. Først troede jeg, at det var, mens Jack the Ripper hærgede London i 1888, men i givet fald er der tidsmæssige uoverensstemmelser i forhold til et par detaljer. F.eks. blev den første lastbil først bygget i 1896, og Baskervilles hund blev først skrevet i 1902. Det er heldigvis uvæsentligt i forhold til bogens underholdningsværdi, og den er som sagt stor.

Uddrag af bogen:

Lastbilen hostede anstrengt, mens den kæmpede sig over en bakkekam. Hjulene snurrede rundt i den sandede jord. Clive og jeg bumpede skuldrene mod hinanden flere gange. Clive knurrede dæmpet over vejens tilstand og motorens ydeevne, mens han forsøgte at undgå de værste huller. Jeg for min del forsøgte at holde min hat fast på hovedet. Det var som en tur i karrusellen i Kensington Gardens.

Men så nåede vi toppen. Jeg kunne ikke gøre andet end at gispe af overraskelse. For foran os lå havet som en uendelig flade af hamret sølv. Det var mageløst. Forrevne klipper rejste sig.

“Der har vi det,” sagde Clive og gjorde et kast med hovedet.

Jeg vendte ansigtet i retningen, og der, næsten på kanten af havet, kun omgivet af græs og lav, forkrøblet bevoksning, lå et hus. Og der endte vejen.

“Franke’s Manor,” oplyste Clive og skuttede sig igen. “Der står det og rager op som en gravsten på en forsømt kirkegård, mens havet æder sig ind på det.” (side 20)

Reklame: Tak til forlaget Løse Ænder der har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Emma Bond – Rædsel i jægerens hus:

Udgivelsesår: marts 2022
Forlag: Løse Ænder, 151 sider
Omslag: Anna Laurine Kornum

En sang for de levende af Irene Scharbau

En sang for de levende af Irene Scharbau

I En sang for de levende tegner Irene Scharbau et dystert billede af vores fremtid. Klimaet bliver varmere og varmere, og de beboelige områder mindre og mindre. De rige bygger mure, og de fattige overlades til tørkedøden. Og så rammes jorden pludselig af en global hændelse, der ændrer alle spillereglerne.

År 2055: Chris er it-specialist med en fortid i Forsvarets Center for Cybersikkerhed. Verden er presset af klimaflygtninge, og EU er i færd med at bygge en mur fra La Rochelle til Odessa. Soldater skyder alle, der forsøger at trænge ind fra det glo- hede Sydeuropa og Afrika. En dag rammes hele kloden af et ødelæggende anslag. Chris forsøger at hjælpe sine venner til et sikkert sted ved Lolland. Det går slet ikke som planlagt. (fra bagsiden)

En af de bedste ting ved at have Gyseren.dk er, at jeg ind i mellem bliver kontaktet af forfattere, jeg ikke kender i forvejen. Det var tilfældet med En sang for de levende af Irene Scharbau, og historien om et samfund, der bryder sammen da elektriciteten forsvinder, lød så spændende, at jeg straks sagde ja tak.

Romanen udspiller sig i 2055. Klimaet er gået amok, og store dele af kloden er nu ubeboelig på grund af tørke. Nordeuropa har lukket sig sammen om sig selv, og holder med alle midler grænserne mod syd lukket for de mange klimaflygtninge.

Vi følger en række forskellige personer: it-sikkerhedseksperten Chris, der er bedste venner med kollegaen Aage. Benjamin, der oprindelig var pacifistisk skolelærer, men nu bevogter grænsen mod syd som EU-soldat. Michelle, der flyttede til Danmark fra Italien for at få et bedre liv, mens grænserne endnu var åbne. Ann, der arbejder som akutsygeplejerske og hver dag må foretage benhårde prioriteringer blandt patienterne, mens hun forsøger at få hverdagen til at hænge sammen alene med sine to små børn. Og Adi fra Lagos i Nigeria, der står med ansvaret for sine søskende og drømmer om at komme til Danmark.

I første del af romanen introduceres vi for personerne, og hører om verdens udvikling fra 2020’erne og frem. Anden halvdel fokuserer på tiden efter den globale hændelse, der efterlader kloden uden elektricitet. Vi følger både den lille gruppe personer, der mere eller mindre tilfældigt ender på en lille ø, men også virkningerne af manglen på strøm for samfundet. For udover de umiddelbare gener ved at strømmen forsvinder, så forsvinder næsten alt vores viden også. Meget gemmes kun digitalt i dag, lige fra sygejournaler til skøder og andre juridiske dokumenter. Så hvad sker der, når samfundet rejser sig igen?

Det er ikke så længe siden, jeg læste Christina Lassen-Andersens vellykkede debutroman Mørkelagt, der også handler om hvad der vil ske, hvis strømmen pludselig forsvinder. Men mens Mørkelagt ikke fokuserede på, hvorfor strømmen forsvandt, får vi svaret i En sang for de levende. Og det er desværre ikke en urealistisk hændelse, der er årsagen.

En sang for de levende er elementært spændende, og jeg blev lynhurtigt fascineret af Scharbaus vision af år 2055. Både samfundet og begivenhederne, der leder op til romanens nutid, fremstår skræmmende troværdigt. Skrivestilen er lidt abrupt efter min smag, og persontegningerne er ikke de dybeste. Dog er Adi, hvis hjerteskærende historie næsten ikke var til at bære, meget velskrevet. Trods disse små-anker blev jeg hurtigt grebet af romanen, der føles bekymrende realistisk. Og endelig er jeg også nødt til at rose det overraskende twist, Scharbau introducerer mod slutningen, som giver romanen en helt ny vinkel.

Jeg var godt underholdt af En sang for de levende, der kombinerer spænding med cli-fi i en ubehagelig troværdig fremtid. En effektiv, realistisk og spændende roman, der ikke kan udgå at give læseren stof til eftertanke.

Irene Scharbau er journalist, og debuterede som forfatter med romanen Max fra 2020.

Uddrag af romanen:

I 2045 gav EU sine borgere tre år til at forlade tørkezonen. Varetransporter stoppede, de sidste vandværker standsede pumperne. Strømforsyninger slukkede. Det var slut med at orientere sig på braces og skærme. I det hele taget var det slut. Cypresserne på sydens solbeskinnede kystskråninger stod som rustne støtter over de tidligere så magtfulde riger.

Læger uden Grænser fordoblede deres styrke, og europæiske læger trak sig stille og roligt hjem fra andre af verdens brændpunkter for at hæve indsatsen i det sydlige Spanien, Italien og Grækenland. Fra juli ’48 skød EU-hæren på alle, der forsøgte at krydse grænserne sydfra.

Soldater cementerede de følgende år grænsen med et utal af lig. De begravede grænseoverløberne, hvor de faldt, eliminerede af EU-railguns, de masseproducerede elektromagnetiske våben, soldaterne var udstyret med i 40’erne.

Ingen plausible forklaringer gav længere adgang. Den voksende digitale programindustri til at spore dialekter og oprindelsesland døde ud på et år i ’48 sammen med knoglescanningsanlæg til at bestemme børns alder – børn kom heller ikke ind.

En stream med en cirka 4-årig pige gik verden rundt. Med kager af snavs i sine mørke krøller, åbne sår på knæene og blod på sin lyserøde Disney t-shirt stod hun alene på grænseovergangen ved Coccau Valico i det østlige Østrig. Hun var for længst holdt op med at græde, hendes øjne var huller af rædsel. To soldater, som trådte ud foran hende med hævede railguns, så ud til at have en kort diskussion. Så skød den ene, mens den anden sank ned på knæ.

Brølet over umenneskeligheden steg fra Amnesty, FIDH, selv i FN viste man streamen.

Men ‘No Trespassing’ havde opbakning fra store flertal i de europæiske staters befolkning. (side 72-73)

Reklame: Tak til Irene Scharbau og forlaget Indblik der har foræret mig bogen til anmeldelse.

Om En sang for de levende:

Udgivelsesår: 19.05.2022
Forlag: Indblik, 296 sider

Læs også:

De rensede af Søren Staal Balslev
Solstorm af Rasmus Dahlberg
Nordlys af Tina Ibsen
Opgøret af Stephen King
Mørkelagt af Christina Lassen-Andersen
Den 5. bølge af Rick Yancey

Fire fortællinger om kærlighed af Trine Andersen

Fire fortællinger om kærlighed af Trine Andersen

Fire fortællinger om kærlighed er ikke en typisk titel her på siden, men Trine Andersens novellesamling er absolut værd at læse. Hun tegner i samlingens fire noveller billeder af en fremtid, der er alvorligt påvirket af klimaforandringerne. En fremtid hvor det er for sent. En fremtid hvor vandet stiger, hvor ‘de fremmede’ registreres og til sidst smides ud. En fremtid hvor vi ender som ‘de fremmede’ i flygtningelejre i Eritrea.

I ‘Blackout’ er forretningsmanden Felix lige blevet fyret. Uden en plan stiger han på toget til Tyskland, hvor han møder den yngre kvinde Ellie. Hun er på vej til Freiburg for at demonstrere til et klimatopmøde. Samtidig tænker Felix tilbage på sin eks-kone, Birgitte, og hvorfor de gik fra hinanden. En novelle om at leve fremfor at give op.

I ‘Vinger’ møder vi kvinden Hilde. Hun skal til at sige farvel til sin søn. Vandet er steget, så store dele af Danmark er oversvømmet, og nu søger sønnen frihed længere sydpå, hvor mørk hud ikke er et stigma. En novelle om at elske, og hvordan kærlighed både kan dræbe og sætte fri.

I ‘Ned på jorden’ tænker Villus tilbage på sin ungdoms backpacker-rejse, der udviklede sig fra mainstream til grænseoverskridende. Nu 40 år efter sidder han alene i sin lejlighed på 9. sal som den sidste lejer i bygningen. Også han vil rejse nu, men først må han besøge faderen. En novelle om valg og konsekvenser.

I den sidste novelle ‘Samme sted’ er hovedpersonen danske Inga, der har levet hele sit liv i forskellige flygtningelejre. Faren døde allerede, mens hun var baby, og moren da Inga var 9 år. Nu arbejder hun som lærer i en lejr i Eritrea for et måltid mad om dagen. En novelle hvor det globale hierarki er vendt på hovedet.

Andre skriver:

Litteratursiden:
De fire barske fortællinger skræller effektivt alle mellemregninger væk, når de udstiller de dystre fremtidsudsigter. Tilbage står den rå ”virkelighed”, som vender op og ned på læserens forventning og på verdenssituationen. Den dystopiske tilstand levner ikke meget håb for menneskeheden. Kærligheden er den sidste oppebærende fremdrift, som i sin natur rummer menneskers samhørighed og viser, hvor langt nogle vil gå for andre. Klimakamp og kærlighed kan dog også være en farlig cocktail, men det må man læse sig til i de fire fortællinger om klima, krise og kærlighed. (Læs hele anmeldelsen her)

Bibliotekernes lektørudtalelse:
Stærke noveller, som maner til eftertænksomhed og som kræver eftertanke, når Trine Andersen vender handlingen lidt på hovedet og spidder absurditeter i dansk klima- og flygtningepolitik.

Uddrag af ‘Blackout’:

Birgitte talte også hele tiden om at gøre noget.

I begyndelsen havde hun beundret hans projekter; arbejdet med de første kabiner. Han sagde ikke noget om, at opgaven var havnet tilfældigt på firmaets bord, og at de kun tog den, fordi afkastet kunne gå hen og blive stort. Han var selv begejstret – det var meningsfyldt arbejde – men der er en mulighed for, at Birgittes interesse skærpede hans egen.

Kabinerne kunne modstå det meste. Ild, vand, jordskælv. Den første prototype var skrællet ind til det mindst mulige og kunne kun opfylde de mest basale behov. Overlevelse afhænger af ganske få faktorer. Men allerede under fremstillingen af næste generation tog han og teamet sig flere friheder og stillede flere spørgsmål, også nogle, som handlede om komfort, tilbehør, udvendige effekter. Selv efter sammenbruddet ville mennesker have behov for at hævde sig, ville de ikke? Desuden skulle kabinerne sælges nu og ikke siden.

Successen ledte til andre opgaver i samme retning, og hver opgave bød på uventede udfordringer og gav sig udslag i kreative, overraskende løsninger. Alligevel blegnede Birgittes beundring med tiden og blev til et stadig stædigere spørgsmål. I stedet for at forberede sig på den værst tænkelige katastrofe burde man så ikke forsøge at afværge den? (side 17)

Om Fire fortællinger om kærlighed:

Udgivelsesår: 11.01.2022
Forlag: Café Monde, 193 sider
Forsidebillede: John Kørner
Omslag: Rikke Vagner
Besøg Trine Andersens hjemmeside

Indhold:

Blackout
Vinger
Ned på jorden
Samme sted

Læs også:

48 timer i Massachusetts-havet / red. Lise Andreasen og Niels Dalgaard
Komplekskuller – klimafiktion / red. Carl-Eddy Skovgaard

København, udateret af Villads Andersen
Omhu for eftertiden af Helga Berg
Når vi rejser til Mars af Maja Elverkilde
Blå af Maja Lunde
Mali af Torben Mathiassen
Den afskyelige af Charlotte Weitze
Ord har hærget af Gudrun Østergaard