februar 2012
m ti o to f l s
« jan    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
272829  
Arkiver

Arkivet for ‘Ikke kategoriseret’ Kategorien

Dansk Horror Selskab

Dansk Horror Selskabs logo er designet af Patrick LeisI dag offentliggøres en ny forening: Dansk Horror Selskab, og i den anledning er nedenstående pressemeddelelse udsendt.

DANSKE HORRORFORFATTERE GÅR SAMMEN.

En søndag i starten af september mødtes en række danske horrorforfattere (og et par forlæggere) på Hald Hovedgård for at stifte en forening for dansk horror skrevet til voksne. Den kom til at hedde Dansk Horror Selskab.

“Vi ser en bølge af nye talenter i disse år,” udtaler den nyvalgte formand for Dansk Horror Selskab, Steen Langstrup. “Det er ikke set i samme omfang siden midten af 90erne, hvor den generation af horrorforfattere, jeg selv tilhører, debuterede. Den store forskel på dengang og nu er, at det i dag sker på små forlag og blandt selvudgivere. Men det betyder ikke, at talenterne er mindre eller fortjener mindre opmærksomhed. Faktisk tværtimod!”

ÅRETS BEDSTE DANSKE HORRORUDGIVELSE

Dansk Horror Selskabs fornemmeste opgave bliver uddelingen af en årlig pris til Årets Bedste Danske Horrorudgivelse, med fokus på voksenlitteratur. Prisen vil blive overrakt første gang til Krimimessen i Horsens 2012. I juryen sidder Jakob Stegelmann, Janus Andersen, Rikke Schubart, Jette Holst, og Lars Bukdahl.

Kontakt Steen Langstrup, formand for Dansk Horror Selskab på
2feet@steenlangstrup.dk for yderligere info.

Jeg er yderst beæret over at være kommet med i juryen og ser frem til nogle spændende diskussioner om årets danske udgivelser. Og så er jeg ikke mindst glad for, at der nu kommer et forum for os gyser-entusiaster :)