Med sine næsten 500 sider er Lygtemanden af Martin Schmidt en ordentlig moppedreng. Men heldigvis var den ikke lang at læse.
For nogle år siden læste jeg Gå stille, tal sagte, der var filminstruktøren Martin Schmidts krimidebut. Nu er han aktuel med første bind i en ny serie om FBI agenten April Biggs, som bliver involveret i en sag om mordforsøg på den danske filminstruktør Benedikte Palmer.
Benedikte er en gudsbenådet instruktør, men også et egoistisk og krævende menneske som det både er svært at arbejde sammen med og leve med. Da hun under en forretningsrejse til Los Angeles bliver forsøgt myrdet, skorter det således ikke på fjender. Alligevel har politiet ikke rigtig nogen mistænkte. Så da Benedikte vender tilbage til Danmark, følger FBI agten April Biggs med for at fungere som mellemled mellem det danske og det amerikanske politi.
I Danmark skal politifolkene Kim Østerskov og Lars Petri følge April Biggs ved siden af deres sag om ‘Siveren’. Et dødsfald hvor lejlighedens beboer har været død så længe, at kropsvæskerne begyndte at sive ned til underboen. Det kniber dog med spor i sagen. Det eneste, de ved, er at beboeren var trans-kvinde og havde smag for dyre designermøbler.
Også sagen med Benedikte står i stampe. Men netop som ledelsen beslutter at fjerne PET-agenten, der fungerer som livvagt, sker der noget uventet.
Vurdering:
Som sagt er Lygtemanden næsten 500 sider. Med alderen er jeg blevet mindre tilbøjelig til at læse så lange bøger, men jeg blev behageligt overrasket. For trods sin fysiske længde føltes den på ingen måde lang.
Martin giver sig god tid til at bygge sin fortælling op, så hvis man mest er til ‘lige på og hårdt’ krimier, er Lygtemanden nok ikke det bedste valg.
Ud over de to sager om ‘Siveren’ og Benedikte Palmer, sker der endnu et mord i Los Angeles som måske er relateret til Benedikte. En anden tråd fra opklaringen fører ind i de transkønnedes verden. Og derudover kommer vi tæt på kollegaerne Kim og Lars’ privatliv, ligesom vi introduceres for April Biggs problemfyldte baggrund.
Endeligt får vi også et kig ind i filmindustriens verden. For en nysgerrig type som mig var det interessant at få et indblik i, hvad der sker bag kulisserne. Og med sin baggrund som filminstruktør er Martin Schmidt den perfekte guide. Personligt synes jeg også godt om den lille hilsen på side 43 til Martins første krimi. Jeg synes, det er skægt at finde den slags referencer.
Historien fortælles i korte kapitler og med skiftende fortællere, så der trods den rolige opbygning alligevel er en stigende suspense. Bl.a. i form af karakterudviklingen. Martin smider også et par tvist ind undervejs, der giver lidt ekstra spænding. Som vi nærmer os slutningen, accelererer hastigheden voldsomt, til vi når det blodige klimaks. Her skal man ikke have sarte nerver.
Jeg var vældig godt underholdt under læsningen af Lygtemanden, som på den ene side er en slowburner, men som samtidig ikke er bange for at udpensle de blodige detaljer.
Det bliver interessant at følge April Biggs og hendes danske kollegaer i fremtiden.
Uddrag af bogen:
Østerskov kom op at stå, holdt sin egen telefon ud fra kroppen og tog en serie fotos i forskellige størrelser. Han var i færd med at dobbelttjekke at han havde fotograferet rodet som han ønskede, da døren til toilettet gik op, og Petri kom ud. Han var lagenhvid i ansigtet og tydeligvis på vej ud af en større krise. Han tørrede sig om munden med venstre hånd.
“Nu kan teknikerne i hvert fald finde mit dna derude!”
Petri kunne godt se det uprofessionelle i situationen, og Østergaard ville under andre omstændigheder have sagt noget drillende til kollegaen. Men den uformelige krop på stuegulvet lagde en dæmper på morskaben. Af samme grund havde han selv undgået at se på retsmedicinerens arbejde. Nu kunne han dog ikke udskyde det længere.
Kroppen havde ligget på gulvet længe.
Forrådnelsen havde gjort en identifikation svær, og de to politifolk måtte afvente retsmedicinerens vurdering lidt endnu. Personen lå nærmest snoet omkring det lille sofabord, den venstre arm udstrakt med en hånd der vendte unaturligt fladt ned mod gulvet. Ligets højre arm og hånd lå under den oppustede krop. Underkroppen hvilede på et lyst gulvtæppe mens ligets øverste del, ikke mindst ansigtet, var smeltet sammen med nogle mørke gulvbrædder. En meget stor og for længst størknet plamage af blod var trængt ud af afdødes hoved. Meget mere blod var på et tidspunkt løbet ud fra både ører og mund. (Side 25)
Reklame: Tak til forlaget Tellerup der har foræret mig bogen til anmeldelse.
Om Lygtemanden:
Udgivelsesår: 01.06.2026
Forlag: Tellerup, 481 sider
Omslag: Danielle Finster
Besøg Martin Schmidts hjemmeside
Udvalgte film instrueret af Martin Schmidt:
Bag det stille ydre, 2005
Kat, 2001
Mørkeleg, 1996
Sidste time, 1995
Læs også:
Suffløren af Donato Carrisi
Mand uden ansigt af Dennis Jürgensen
Kannibalen af Alexandra-Therese Keining
Gå stille, tal sagte af Martin Schmidt
Jorden er fordærvet af Lars Thomassen
Ensom ulv af Tommy Thorsteinsson
