oktober 2017
M T O T F L S
« sep    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  
Arkiver

Nattens engel

Nattens engelNattens engel var den første danske vampyrfilm siden Carl Th. Dreyers Vampyr fra 1932. Oprindelig havde instruktøren Shaky Gonzáles en idé til en kortfilm, som han begyndte at lave sammen med nogle venner i 1995. Men projektet løb tør for penge og blev lagt i skuffen. Efter et års tid talte Shaky så med Peter Aalbæk om idéen, og enden på det blev en hel spillefilm med en lang række kendte skuespillere. På rollelisten ses bl.a. Tomas Willum Jensen, Lise-Lotte Norup, Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen, Ulrich Thomsen og Nikolaj Coster-Waldau.

Historien handler om Rebecca, som arver et hus ude på landet efter sin bedstemor. Sammen med veninden Charlotte og kæresten Mads tager hun derud, og her begynder hun at fortælle sin families historie, som hendes bedstemor har samlet i bogen “Nattens engel”. Det viser sig, at Rebeccas tip tip oldefar var en præst, som blev bidt af en vampyr og selv endte som den udøde Rico. I bogen står en række forskellige beretninger om Rico, og nede i kælderen findes også en kiste.

Filmen fortælles gennem rammehistorien om Rebecca, og inde i den vises en masse små fortællinger, som nærmest er enkeltstående historier i historien. De handler om Rico, men han er nærmest den eneste gennemgående figur i dem.

Nattens engel har masser af humor, og det er tydeligt, at Shaky er vild med Hongkong actionfilm. Vampyr-historien parres med martial art kamp-scener, og Ulrich Thomsen har en mindeværdig replik, da han skyder en af vampyrerne med ordene: “Nå! Fætter Morgenhår“. Special effects folkene har fået lov at gå amok med blod og Grand Guignol, og som sagt medvirker flere kendte skuespillere – dog langt de fleste blot i ganske små roller.

Jeg synes egentlig, at her er tale om en okay vampyr-film. Shaky gør lidt det samme, som Robert Rodriquez gjorde i From Dusk til Dawn, idet han i den første segment-historie spiller en typisk victoriansk vampyrfortælling (med en rigtig kikset vampyr-varulv agtig ting), men så i anden segment-historie rykker handlingen op til næsten nutiden og dermed laver en helt ny slags vampyrer.

Nattens engel blev ikke den store biograf-succes med kun godt 20.000 solgte billetter, men den modtog rent faktisk to Robert-statuetter for Bedste Make-Up og Bedste Special Effects, og derudover var musikken også nomineret.

Selvom Nattens engel ikke er verdens mest originale film, så synes jeg dog, at den var ganske underholdende, og så er en dansk vampyrfilm jo altid værd at give en chance.

Om filmen:

Instruktør: Shaky Gonzáles
Udgivelsesår: 1998

3 Svar to “Nattens engel”

Skriv en kommentar