juni 2019
M T O T F L S
« maj    
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Henrik Hohle Hansen’

Don Faust af Henrik Hohle Hansen

Don Faust af Henrik Hohle HansenFor nogen tid siden læste jeg Alkymi af Henrik Hohle Hansen. En lidt for konstrueret historie efter min smag, men alligevel fik jeg lyst til at læse Holhe Hansens anden roman Don Faust.

Dr. Edvard er blevet ansat på Ulrikkesburg, et asyl som huser syge kvinder. Forstanderen er pastor Meister, som lider af et nærmest unaturligt had til døden. Derfor er han ekstra opsat på at kurere kvinderne på stedet, hvoraf nogle af dem blot drømmer om at dø, fordi de har set døden som en mand med smukke øjne. Dr. Edvard forstår ikke Meisters tro på denne skikkelse, så Meister giver ham en dagbog skrevet af pastor Götzs i 1704.

Pastor Götzs beretter, hvordan en sydlandsk udseende mand søgte ly på Ulrikkesborg, og da han blev spurgt, hvem han ønskede beskyttelse imod, svarede han døden. Manden havde nemlig været dødens tjener i mange år, og kunne fortælle hvordan døden oprindelig var en mand ved navn Donizetti Faugust. Faugust havde i sin ungdom fundet det ultimative argument imod Guds eksistens, og derfor mistede han troen på alt og havde en trist og ensomt liv. Da døden stod for døren, fortrød han dog dette og tilbød at slå en handel af med djævelen for at få evigt liv. Denne handel gjorde ham til døden. Manden fortalte yderligere historier om Faugust, men da næste morgen kom, var han forsvundet, og flere af beboerne på asylet påstod, at de om natten havde set døden komme efter ham.

Da Meister næste morgen vil høre dr. Edvards mening om denne historie, svarer Edvard: “Døden er jo smuk. At få lov til at gå med denne gentleman gennem mørket mod det strålende lys, må da være en oplevelse vi alle tørster efter. Jeg får ligefrem lyst til at prøve at dø, kære pastor.” Svaret gør pastoren rasende, og det lykkes ham at overtale dr. Edvard til at deltage i et forsøg på at lokke døden frem i sin menneskeskikkelse, så de kan skyde ham.

Historien om Døden i skikkelse af Donizetti Faugust er en fascinerende og velskrevet fabel. I modsætning til “Alkymi” som jeg fandt konstrueret og uden den rette stemning, er Don Faust fyldt med atmosfære og interessante personer. Fortællingen er konstrueret som små historier i historien, og det virker fint og fører hele tiden læseren videre frem, så man alt for hurtigt er igennem de 126 sider.

Udover Don Faust indeholder bogen også tre noveller: Familien De Belles hemmelighed, Casanostra og Skyggen. Især den første og den sidste er også værd at læse.

I “Familien De Belles hemmelighed” hører vi hvordan købmanden Bertold opdragede sit eneste barn, sønnen Bertoldi, overordentlig strengt. Kort før sin død overtalte han sønnen til at gifte sig med den fattige Adalaide, som dog var af god familie. Efter brylluppet opdager Bertoldi noget højest usædvanligt, og det viser sig, at familien har mere end en hemmelighed.

“Skyggen” er en smuk og anderledes kærlighedshistorie, mens “Casanostra” er en slags Don Juan fortælling.

Om Don Faust:

Udgivelsesår: 1995
Forlag: Aschehoug

Alkymi af Henrik Hohle Hansen

Alkymi af Henrik Hohle HansenVi befinder os i København under Christian d. 4, mens byen hjemsøges af en uhyggelig morder, som skærer hovedet af sine ofre.

Byfogeden Langeskov sysler lidt med alkymi. Det lykkes ham at toturere hemmeligheden, om hvordan man laver guld, ud en tilrejsende alkymist, der senere bliver henrettet for at have flere lig i sit hus, og nu tror Langeskov, at lykken er gjort. Men penge ændrer ingenting, og i stedet får han tanken at den døde alkymist brugte ligene til noget. Måske kunne han føre deres liv over i sig selv?

Langeskov beslutter sig at forsøge at gentage eksperimentet, og det fører ham ind i en verden af livsglæde, had og skyld.

Alkymi er en ganske kort roman på kun 163 sider. På sin vis er det en interessant historie, og slutningen har bestemt et anstrøg af horror: “Den ene arm bevægede sig op foran hovedet og begyndte at rive øjnene ud, den anden hånd trængte ind mellem læberne og hev tungen, efterfulgt af en stråle blod, ud af munden. Tænderne i den blodige mund kom til syne, men borede sig straks ned i højre skulder, som den bed lunser af. Samtidig tog armene fat om ørene og fjernede dem og kastede dem hen på bordet.”

Desværre synes jeg ikke, at historien har den rigtige gotiske atmosfære i sig. Den virker lidt for konstrueret, og selvom idéen sådan set er god nok, halter udførelsen lidt. Det skræmmer mig dog ikke fra at ville læse en anden af Hohle Hansens romaner, Don Faust, som handler om Døden personificeret i et menneske.

Om Alkymi:

Udgivelsesår: 1994